Hitlers underjordiske raketfabrikker, V-1 og V-2 og Den kolde Krig

  • 4. - 7. oktober 2018
  • Pris: 3.985,-
  • Max. deltagerantal: 50
  • Rejseleder: Peter Præstgaard

Underjordiske raketproduktionsanlæg for V-1 og V-2, Dora Mittelbau, uddannelsesakademi for unge naziledere, overgivelsen på Lüneburger Heide, Panzermuseum Munster og Den kolde Krig

Fra tunellerne i Dora Mittelbau. På billedet ses en af de tværtuneller, hvor motorer til V1-våbnet produceres. V1 var et førerløst fly forsynet med en jetmotor. Vi besøger på turen den tilgængelige del af det enorme underjordiske kompleks. Rejsens største oplevelser:

  • Lüneburger Heide
  • Raketenwerke Dora Mittelbau 
  • Grenzlandmuseum Eichsfeld, Teistungen
  • Reichsakademie für Jugendführung Braunschweig
  • Luftbrückemuseum Fassberg 
  • Panzermuseum Munster

 

Kort over ruten

Kort over ruten

 

På ganske få dage får du en kæmpemæssig historie præsenteret. Du står i det slot, der blev sidste beboelse for manden, der stod bag oprettelsen af Det Tyske Rige, Bismarck, du ser, hvor man uddannede en del af Det tredje Riges håbefulde ungdom, og du ser det helt modsatte: et sted hvor i tusindvis af fanger døde under arbejdet i den nazistiske krigsmaskine, du besøger et museum for de allieredes luftbro til det indesluttede Berlin i 1948, og du oplever en sand kavalkade af panserkøretøjer fra næsten et helt århundrede. Fantastisk mange indtryk på samme rejse! Herunder en kort introduktion af nogle få af rejsens oplevelser.

Friedrichsruh og Bismarck

Otto Eduard Leopold von Bismarck blev født d. 1. april 1815 i slottet Schönhausen, som han overtog allerede som 30-årig efter sin fars død. Hans betydning for Tyskland er uvurderlig, og han satte tydelige fingeraftryk på såvel Danmarks som Frankrigs nationale historie. Han var rigskansler i perioden 1871-90, og han døde d. 30. juli 1898 i Friedrichsruh, det gods Kaiser Wilhelm I havde givet ham i 1871. Du står foran en af Europas helt store mænd, når du besøger hans mausoleum.  

Friedrichsruh fik også betydning i slutningen af 2. Verdenskrig, da Folke Bernadotte opslog sit hovedkvarter her med samling af mange af de hvide busser.

Reichsakademie für Jugendführung Braunschweig

24. januar 1936 blev grundstenen lagt til et akademi for uddannelse af unge ledere i den nazistiske ideologi, den højeste uddannelse af hitlerjugend, Reichsakademie für Jugendführung Braunschweig. Du står foran et pompøst bygningsværk. De rent nazistiske kendetegn er væk, men byggestilen taler sit tydelige sprog. Bygningen blev taget i brug i februar 1938, og ca. 1½ år senere var første årgang uddannet. I oktober 1944 blev Braunschweig udsat for kraftigt bombardement fra RAF, og meget af byens centrum blev ødelagt.

Luftbrückemuseum Fassberg

I slutningen af 1933 begyndte i al hemmelighed anlæggelsen af en flyveplads mellem Munster og Celle. Jordbundsforholdene var ikke de bedste, men det problem blev løst, og d. 1. april 1934 kunne de første makiner tage pladsen i brug.  I 1938 bar flyvestationen navnet ”Grosse Kampffliegerschule 2”. Gennem krigsårene fortsatte byggeriet på flyvestationen, for størstedelens vedkommende udført af 200 russiske tvangsarbejdere fra bl.a. kz-lejren Bergen-Belsen. Fra 1943 blev stationen stadig hyppigere angrebet af lavtgående fly, og dette var en af årsagerne til beslutningen om udflytninger og ændringer. I april 1945 blev flyvestationen først kraftigt bombet og få dage senere erobret af de engelske styrker.

Når du står her, er det dog ikke disse voldsomme begivenheder, der fokuseres på, men en historie om tiden efter 1945.

Der var mange øst-vestlige kontroverser omkring det delte Tyskland efter afslutningen af 2. Verdenskrig. Bl.a. diskussionen om valuta. I vestzonerne indførtes d. 20. juni 1948 en ny valuta, D-marken, som få dage senere også blev indført i det delte Berlins vestlige del. Det var lodret imod russernes ønske, og som en magtdemonstration gennemførte de derfor en total blokade af alle former for trafik på den eneste vestlige adgangsvej til byen. Fra d. 23. juni 1948 var Berlin reelt under sovjetisk belejring. De vestlige allierede var dog ikke til sinds at opgive den tyske hovedstad, og en helt exceptionel aktion så dagens lys: en luftbro der skulle forsyne en befolkning på mere end 2½ million indbyggere med brændsel og mad. I løbet af næsten et helt år lykkedes det at gennemføre 277.000 flyvninger og fragte omkring 1,8 millioner tons varer, brændstof, medicin, mad, tøj osv. til de indesluttede berlinere. Det er en af denne luftbros baser, du står på i Fassberg.

Grenzlandmuseum Eichsfeld, Teistungen

Du er ved den tidligere toldadministrationsbygning, når du står af bussen i Teistingen. Du oplever noget af historien om delingen af Tyskland og den indvirkning, det havde på hele området. Her er vagttårn, bygning til fortoldning, garager, grænselandssti og mange andre informative udstillinger og oplevelser.

Raketenwerke Dora Mittelbau og Nordhausen

Det var meningen at V-1 og V-2, førerløse fly og raketter, Tysklands vidundervåben udtænkt af Wernher von Braun, skulle bringe landet til sejr i 2. Verdenskrig. Det gik ikke helt så nemt som planlagt, og for at sikre produktionen stod det ret hurtigt klart, at det sikreste sted at fabrikere disse skræmmende våben var under jorden. Arbejdskraften var billig, rigelig og lige ved hånden og en udekommando fra kz-lejren Buchenwald, Dora Mittelbau, blev oprettet i 1943.

Når du besøger stedet, forstår du hvorfor det fik tilnavnet ”Helvede i Dora”. Vilkårene her er ganske ubeskriveligt forfærdelige!  I flere måneder ad gangen måtte fangerne slide i de kolde, fugtige og mørke klippegange i 12-timers skift uden at se dagslys, og hver tredje døde. Var det grusomt i Dora, var det for intet at regne mod Nordhausen, En udekommando for udekommandoen Dora. Beregnet til de fanger der var for svage til at være i Dora. Nordhausen var en udryddelseslejr. Her døde man af sult og mangel på medicin. Overlevende fortæller at Dora var Buchenwalds Helvede og Nordhausen var Doras. Ingen forlader de frygtelige steder upåvirkede.

Din guide

Peter Præstgård er en særdeles vidende og levende fortæller. Han har et indgående stort og mangeårigt kendskab til området og dets historie, og han inddrager gerne sine lyttere i samtalerne rundt omkring ved de forskellige oplevelser.

Se mere i det udførlige program og rejselederens kommentar.

 

Dato Rejseleder Depositum Pris
04/10/2018 - 07/10/2108. Hitlers underjordiske raketfabrikker. Peter Præstgaard kr. 1000 kr. 3.985,00 Bestil

Inkluderet i prisen:

  • Busrejse i moderne langtursbus
  • Overnatning på gode centralt beliggende hoteller med bad og toilet på alle værelser
  • Halvpension dvs. morgenmad og aftensmad begge dage
  • Entréer til alle de i programmet nævnte museer og samlinger
  • Alle udflugter og arrangementer
  • Alle skatter og afgifter
  • Historiskkyndig rejseleder

Tilkøbsmulighed:

Enkeltværelse kr. 900,-


Kurven er tom.
Cultours Rejseekspert
Vil du høre mere om ?

Ring eller skriv en mail til os så besvarer vi dine spørgsmål:

86 10 86 05
E-mail: rejser@cultours.dk

Se alle
Kundeudtalelser
Jeg er imponeret over den gode forberedelse. Der fortælles levende undervejs, så oplevelsen bliver langt rigere, end hvis man selv skulle have gravet historien frem. De lokale guider gør historien levende og nærværende. Troels Thomsen | Søbo Læs mere Troels Thomsen
Cultours Kataloger
Cultours Kataloger

Bestil vores kataloger. Mere info

Genveje

Aktuelt fra Cultours
  • Påskeøen og Sydamerika
    Påskeøen og Sydamerika

    Tag med på turen Bolivia, Peru, Chile og Påskeøen i november.

  • Rejser 2017-18

    Kataloger for 2017-18 kan læses/downloades/bestil les her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.