I Rommels fodspor - Atlantvolden i Nordjylland

Denne spændende rejse foretages i samarbejde med Museumscenter Hanstholm, Bunkermuseet Hirtshals, Kystmuseet og herunder Bangsbo Fort.

Nogle af rejsens store oplevelser:

  • Museumscenter Hanstholm
  • Hirtshals bunkermuseum
  • Bangsbo Fort.

I marts 1942 befalede Hitler, at alle kyster mod Atlanterhavet og Nordsøen skulle armeres med et bælte af fæstningsværker: Atlantvolden. Fra Nordkap til Biscayen knoklede ½ million mand med at bygge i tusindvis af bunkere med kanonstillinger og kilometervis af løbegange, som skulle forhindre de allierede, englænderne og amerikanerne, i at få fodfæste på det europæiske fastland.

Langs den jyske vestkyst blev der således i løbet af krigens sidste 2 – 3 år bygget mere end 7000 bunkere. Bygherren var Organisation Todt, og i Danmark anvendte man for langt størstedelens vedkommende lønnet dansk arbejdskraft, mens der i de andre besatte lande oftest var tale om tvangsarbejdere.

En del af Atlantvolden var Hanstholmfæstningen, som i slutningen af maj 1943 fik besøg af den rigsbefuldmægtigede, dr. Verner Best og Værnemagtens øverstkommanderende, general Hermann von Hanneken, og i begyndelsen af december samme år kom Feltmarskal Ervin Rommel på inspektion. Han var ikke begejstret!

Følg i fodsporene på Feltmarskal Rommels nordjyske kystinspektionstur af Hitlers Atlantvold i december 1943. På rejsen besøger vi nogle af de vigtigste af de tusindvis af forsvarsanlæg langs den nordjyske øst- og vestkyst, også nogle der normalt er lukkede. Vi fortæller om baggrunden for det tyske kystforsvar i Danmark og specielt i Nordjylland i perioden 1940-1945. Vi hører om alt lige fra de tyske soldaters dagligdag under besættelsen af Danmark til overvejelserne om en mulig allieret landgang i Danmark. Turen er arrangeret i samarbejde med museumsfaglige eksperter fra Museumscenter Hanstholm, Bunkermuseet Hirtshals samt Kystmuseet i Frederikshavn og Skagen, hvilket giver deltagerne på denne tur en ekstraordinær indsigt i den nordjyske del af Atlantvolden.

 

 

 

Dato Rejseleder Depositum Pris
27/09/2019 - 29/09/2019 - I Rommels fodspor Jakob Kjærsgaard kr. 1500 kr. 3.945,00 Bestil

 

I prisen er inkluderet:

  • Busrejse med opsamling
  • Overnatning på gode hoteller med bad og toilet på alle værelser
  • Morgenmad ifm. hotelovernatning
  • 1 x frokost, 2 x middag
  • Entréer til alle i programmet nævnte museer og samlinger
  • Alle udflugter og arrangementer
  • Alle skatter og afgifter
  • Historiskkyndige ekspertrejseledere

Tillæg for enkeltværelse: kr. 800,-


Kurven er tom.
Cultours Rejseekspert
Vil du høre mere om ?

Ring eller skriv en mail til os så besvarer vi dine spørgsmål:

86 10 86 05
E-mail: rejser@cultours.dk

Se alle
Kundeudtalelser

Afventer kundeudtalelser

Cultours Kataloger
Cultours Kataloger

Bestil vores kataloger. Mere info

Genveje

Aktuelt fra Cultours
  • Normandiet D-dag
    Normandiet D-dag

    Militærhistorisk klassiker. Der er stadig plads på afgangen 17. sep 2018

  • Rejser 2018

    Kataloger for 2018 kan læses/downloades/bestilles her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.