REJS MED EKSPERTERNE

Operation Market Garden

Broen ved Arnhem
  • Broen ved Arnhem: “John Frost Brug”
  • Hotel Hartenstein i Oosterbeck – nu museum
  • Gravebroen
  • Jubilæumsarrangementerne i Arnhem
  • Broen i Nijmegen
  • Grosbeekhøjdedragene øst for Nijmegen
  • Hele 30. korps’ rute op gennem Holland

Kom tæt på de steder hvor det gik galt

Og få forklaringen på hvorfor…

AFGANGE:

DATO

Rejseleder

Depositum pr. person

Pris

Ingen aktuelle rejser fundet

Kort dagsprogram:

Market Garden var feltmarskal Montgomerys prestigeoperation – og den mislykkedes næsten totalt. Kom tæt på de steder, det gik galt, og få forklaringen på hvorfor.

Market Garden var tyskernes sidste sejr, vundet i Holland i september 1944 mod britiske og amerikanske faldskærmstropper.

Dag 1: Afgang Danmark. Kørsel til Eindhoven.

Dag 2: Neerpelt, Belgien. Arnhem.

Dag 3: Nijmegen. 82. luftbårne. Arnhem.

Dag 4: John Frost. Airborne Museum Hartenstein.

Dag 5: Hjemtur.

Rejse til Operation Market Garden

Udførlig rejsebeskrivelse:

Dag 1: Afgang Danmark. Kørsel til Eindhoven.

Afgang i busser fra hhv. Aalborg og Københavns Hovedbanegård kl. 4.45. Opsamling undervejs langs motorvejen mellem Aalborg-Kolding og mellem København-Kolding. Specifikt sted og tidspunkt informeres der om ved tilmelding. Busserne mødes ved Rasteplads Hylkedal Vest kl. 7.30.

Undervejs i bussen fortæller rejselederen om baggrunden for operationen, om de militære ledere, der på forskellig vis kom til at påvirke den og om de udfordringer militært og geografisk, der fik betydning for udfaldet.

Bussen holder frokost og eftermiddagspauser ved rastepladser med restaurant, så man kan komme ud og strække benene. Der er mulighed for at købe kaffe, øl og vand i bussen.

Nedkastningerne
Nedkastningerne var enorme under operationen. Tusindvis af faldskærmstropper, transportfly og svævefly. Her ses marker overstrøet med faldskærme og svævefly.

Dag 2: Neerpelt, Belgien. Arnhem.

Vores dag starter ved Joes Bridge ved Neerpeltbrohovedet i Belgien. Her gør vi holdt og ser den nye bro og gennemgår angrebet af Guards Armoured division mod den tyske Kampfgruppe Walther. Herefter følger vi divisionens rute gennem skoven, hvor tyskerne lå i baghold. Vi standser kort og ser området og besøger en lille krigskirkegård. Vi fortsætter gennem Valkensward og igennem Eindhoven mod den lille by Nuenen, hvor ”Band of Brothers” afsnittet ”replacements” omhandler en træfning om et vejkryds. Der er i dag mindeplader, og vi får træfningen gennemgået, både som den foregik i serien, og hvad der i virkeligheden skete. Derfra kører vi til den lille Son-bro, som blev sprængt lige for næsen af amerikanerne.

Vi spiser frokost på en hyggelig skovrestaurant ved det spændende privatejede museum, Wings of Liberation. Det har en omfattende samling våben, køretøjer og uniformer. Sidst på eftermiddagen fortsætter vi til området ved Veghel og Uden. Her er ikke meget at se, men vi gør holdt for at se terrænet, hvor tyskerne i sin tid havde held til at afskære vejen i adskillige timer med store konsekvenser for kampene i Nijmegen. Dagens sidste stop er Gravebroen lidt syd for Nijmegen. Her ser vi skoleeksemplet på, hvordan man erobrer en bro. Og denne bro er helt original. Man kan gå henover broen eller tage med bussen. Aftensmad på egen hånd i Arnhem. Der er mange restauranter i nærheden af hotellet i alle prisklasser og genrer.

Nijmegen
Nijmegen by led ekstremt hårdt under kampene. Tyskerne beskød den med artilleri, og under forsvaret af byen stak de tyske SS'ere ild til huse. Amerikanske faldskærmstropper kæmpede sig frem fra hus til hus, støttet af Shermankampvogne fra det britiske 30. korps. Målet var broen over Waal - som blev helt afgørende, måske endda meget mere end broen i Arnhem, som slaget ellers er så ikonisk kendt for. Vi besøger begge broer og analyserer slagets gang og udfald.

Dag 3: Nijmegen. 82. luftbårne. Arnhem.

Efter morgenmaden kører bussen os til Heumenslusen og de små kanaler syd for Nijmegen. Her hører vi om landezonerne, om 82. Luftbårne, om Reichswald og om det tyske modangreb. Vi skal på grusvej med bussen for at finde selve landezonen for general Gavin og størstedelen af divisionen, men hvor der er udsigt til Tyskland få kilometer derfra. Vi standser også ved Duivelsberg – djævlebjerget – hvor tyske fallschirmjägere kæmpede indædt mod amerikanske faldskærmssoldater. Vi besøger befrielsesmuseet, som har et særlig godt diorama for Waalovergangen, et sted vi senere skal se i virkeligheden.

Inde i selve Nijmegen by går vi en tur i det smukke parkområde, Valkhof, hvor vi stadig kan sporene og efterladenskaberne fra krigen, bl.a. den sidste maskingeværbunker, som i dag er et lille museum. Vi starter med at spise frokost på egen hånd og mødes til rundvisning bagefter.

Efter frokost kører vi først ud til industriområdet, hvor angrebet med stormbåde begyndte, og hvorfra de britiske kampvogne støttede angrebet. Bagefter kører vi om på nordsiden af broen, nær Hof Van Holland, hvor stormbådene kom i land, og faldskærmstropperne kæmpede sig op til broen. Det er ikke muligt at køre med vores store bus på de små diger, så gåturen er små 4 kilometer i alt, hvis man vil se mindestenen for Waalovergangen. Vi fortsætter det korte stykke op til den lille by Elst, ca. 8 km fra Arnhem, hvor fremrykningen til sidst stoppede. Aftensmad på egen hånd i Arnhem.

Nijmegen
Den kæmpestore bro i Nijmegen blev først erobret 20. september - samme dag som John Frost 2. bataljon i Arnhem måtte opgive forsvaret af broen dér. Broen i Nijmegen blev afgørende for hele slagets udfald.

Dag 4: John Frost. Airborne Museum Hartenstein.

Briterne landede med både faldskærm og svævefly, og vi ser deres landezoner ved Wolfheeze og Ginkel, og derefter følger vi jernbanen et stykke ind mod byen, til stederne hvor faldskærmsbataljonerne og andre styrker kæmpede, men blev stoppet af tysk modstand. Derefter kører vi den rute ind til byen, som John Frost Bataljon tog, og ad hvilken de nåede frem til broen og besatte nordenden. Inde ved broen går vi rundt i området, hvor John Frost kæmpede, og vi går over broen og ser på området omkring den. Vi gennemgår det første tyske angreb, hvor en rekognosceringsbataljon prøvede at kæmpe sig igennem. Bagefter kører vi tilbage til Museum Hartenstein i Oosterbeek. Her er der adgang til museet, som er et af de bedste i Europa, og hvor man godt kan bruge et par timer. Vi spiser frokost enten inde ved broen i Arnhem eller på cafeer ude i nærheden af museet. For dem, som er godt gående, laver vi en gåtur, hvor vi følger det, som hedder ”perimeteren”. Det er ca. 5 km i parklignende omgivelser, hvor faldskærmstropperne holdt stand mod tyskerne, indtil de til sidst måtte evakueres. Undervejs kan man se spor af skyttehullerne, som blev gravet, og få et godt indtryk af terrænet, og vi kommer forbi Kate Ter Horsts hus, ned til Rhinen og forbi den gamle kirke og Hotel Tafelberg, Feltmarskal Models hovedkvarter inden operationen. De, som vælger ikke at tage med på gåturen, kan enten tage bussen ned til floden og mødes med os der, eller forblive på museet og i nærområdet.

Vi slutter dagen af med et besøg på den britiske kirkegård, hvor der nu også ligger polakker begravet, efter at de er blevet rigtig anerkendt for deres indsats i kampene. Vi spiser fælles afslutningsmiddag om aftenen.

Dag 5: Hjemtur.

Vi forlader hotellet og kører gennem Tyskland. Mens vi fortsætter mod Danmark, resumerer og afrunder rejselederen turens oplevelser. Vi regner med at være i Fredericia kl. 18.30 og i Aarhus og København kl. 20.

Oosterbeek
Forsvaret af perimeteren i Oosterbeek var hård og langtrukken. Faldskærmssoldaterne fra 1. britiske luftbårne forskansede sig i små skyttehuller, men måtte udstå uafladelige tyske angreb, med både artilleri og kampvogne og sturmgeschutz.

I prisen er inkluderet:

  • Busrejse i moderne langtursbus
  • Overnatning på gode hoteller med bad og toilet på alle værelser
  • Morgenmad 2. - 5. dag, aftensmad 2 dage
  • Entréer til alle i programmet nævnte museer og samlinger
  • Alle udflugter og arrangementer
  • Alle skatter og afgifter
  • Historiskkyndig ekspertrejseleder

 

Tilkøbsmuligheder:

  • Enkeltværelse: DKK 1.700

BILLEDER & VIDEO FRA REJSEN:

AFGANGE:

DATO

Rejseleder

Depositum pr. person

Pris

Ingen aktuelle rejser fundet

Din rejseleder på turen:

Niels Klingenberg Vistisen
Niels Klingenberg Vistisen

Niels Klingenberg Vistisen, cand.mag. og forfatter

Niels er uddannet cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet (2007), og det kombineret med tjeneste som officer i Hjemmeværnet og Hæren giver ham mulighed for at bruge den akademiske og den operative militære virkelighed i sin fortælling. Han er ekspert i D-dag og de efterfølgende kampe på Vestfronten og har helt fra barnsben opbygget en stor viden på området, en viden som sidenhen er udbygget i samarbejde med bl.a. Forsvarsakademiet og engelske militære eksperter. Niels Klingenberg Vistisens karriere i Forsvaret er meget alsidig. Han var hovedskribent på ”Afghanistan Erfaringsopsamlingen” i 2015-2016, og han har arbejdet i den nu lukkede Irak- Afghanistankommission.

Han har derfor stor erfaring med moderne krigshistorie og arkiver. Derudover er han fast censor på krigshistoriske opgaver ved Forsvarsakademiet og officersskolerne, bl.a. når kadetterne skriver om D-dag og amfibiske operationer. Som senioranalytiker ved Hærens Efterretningscenter var han central i opbygningen af analyseenheden i en ny taktisk efterretningstjeneste i Danmark.

I forbindelse med Danmarks engagement i Afghanistan har Niels fungeret både som major ved Natos hovedkvarter, som rådgiver i oprørsbekæmpelse for US Marine Corps og som mentor for en afghansk distriktsguvernør i Helmand, og han deltager med stor vægt i debatten om indsatsen i Afghanistan, og om hvad vi kan lære om det 21. århundredes krige. Niels begyndte som guide for Cultours i 2012 med fokus på turene til Normandiet. Han er en dybt engageret og medrivende fortæller, der grundigt og levende formidler krigshistorien. Han formår at sætte begivenhederne ind i et større operativt perspektiv, så man ikke kun får beretningen om, hvad der skete, men så man forstår, hvorfor slagene udviklede sig, som de gjorde. Man får forklaring på, hvad der afgjorde, om det blev sejr eller nederlag.

Læs mere om alle vores rejseledere her >>

Vil du vide mere om Operation Market Garden? Læs med her:

Operation Market Garden er kodenavnet for den store allierede operation i september 1944, hvor Montgomery forsøgt at erobre broerne i Holland med faldskærmstropper, for derefter at kunne køre sine kampvognsdivisioner ind i Tyskland, rundt om Siegfredlinjen, og ned i det store industriområde i Ruhr.

På dansk er hele operationen bedre kendt som ”Broen ved Arnhem” efter filmen fra 1977, som på dansk fik denne titel. På engelsk hed den ”A Bridge too Far” taget direkte efter Cornelius Ryans bog om operationen. Market Garden er som operation mindre kendt end både D-dag og Ardenner-offensiven, men på mange lige så spektakulær. Den var tyskernes sidste egentlige sejr i 2. verdenskrig, og briterne, med Montgomerys 21. armégruppe i spidsen, led et forsmædeligt nederlag mod nedslidte tyske panserstyrker. I august 1944, efter det tyske kollaps ved Falaise, befrielsen af Paris uden kamp og i begyndelsen af september det samme med Bruxelles og Antwerpen, blev de allierede ledere, især Montgomery grebet af optimisme, og håbet om at tyskerne var endegyldigt slået og ikke længere kunne yde sammenhængende modstand. Vejen til Berlin og en krigsafslutning inden jul lå åben. Montgomery fik derfor planlagt en meget dristig operation i Holland, hvor mere end et dusin broer – med broen ved Arnhem som rosinen i pølseenden – skulle erobres ved et overraskelsesangreb med en hel faldskærmsarmé på mere end 30.000 soldater, så hans 2. britiske armé på blot 48 timer kunne rykke 100 km frem hen over de erobrede broer og dermed komme bag de tyske linjer og være inde i selve Tyskland. Hele operationen blev planlagt på ganske få dage til trods for dens enorme kompleksitet, og fejlene i planlægningen var da også mange. En af de væsentligste var fejlvurderingen af den tyske modstand og det faktum, at man ikke vidste, at det tyske 2. SS Panzerkorps var sendt til Arnhem for at få lidt hvile. Kampene i Holland fra 17.-21. september var intense, blodige, heltemodige og specielle.

Denne rejse går i dybden med både planlægningen og forberedelserne, kampene og konsekvenserne, det fik bagefter, både for hollænderne, men også for den samlede allierede strategi i efteråret 1944. Hollænderne er meget krigshistorisk interesserede, hvilket betyder, at der nogle meget gode museer, som fortæller historien detaljeret, men det er også muligt at stå mange steder i terrænet og se præcis, hvor en luftlandsætning, et modangreb, eller erobringen af en bro foregik. Rejsen giver et unikt indtryk af, hvor kompleks og rodet operation Market Garden var, og hvor langt 100 km er i et Hollandsk marsklandskab, gennemskåret af kanaler og grøfter. På rejsen standser vi mange steder og gennemgår de enkelte hændelser ved hjælp af oversigtskort og fortællinger på stedet. Vi kommer bl.a. på grusvej, og får adgang til nogle små private museer, som ikke altid er åbne for offentligheden.

Turen er derudover baseret på den nyeste forskning om operation Market Garden, som i England er blevet større de senere år, også før Antony Beevor skrev sin seneste bog om netop Market Garden. På turen diskuterer vi, hvorfor operationen, som var et klokkeklart britisk nederlag, i mange årtier har været fremlagt som en heltemodig kamp af de britiske faldskærmstropper i Arnhem. Vi har også fokus på, at operationen var så meget mere end blot erobringen af broen i Arnhem, og at f.eks. broen i Nijmegen måske havde været mere vigtig.

Praktisk information ved bestilling af rejsen:

Når I ved bestilling indtaster jeres kreditkort, autoriserer I, at vi har mulighed for at hæve depositum med det samme, og restbeløb 2 måneder inden afrejsedag.

Dette vil også fremgå af ordrebekræftelse.

I bussen på vejen til Normandiet introduceres I til invasionen og rejsens indhold. Der udleveres oversigtskort og vises videoer og film om emnet. I normandiet introduceres I i bussen til museerne og de ting og slagmarker vi skal se. Det gør, at man selv kan prioritere, hvad man efter en introduktion på stedet ønsker at se nærmere på.

– Kan man reservere plads i bussen?

– Nej, men vi skifter plads undervejs, så alle sidder både forrest og bagerst i bussen på såvel udrejse som hjemrejse.

– Kan man være sikker på at komme til at sidde sammen?

– Ja selvfølgelig! Rejselederen sørger for, at du sidder sammen med dem, du har booket rejsen med. Også selvom I ikke stiger på bussen samme sted.

– Hvor mange pladser er der i bussen?

Der er ca. 50 pladser i den bus vi kører i og vi bruger som regel højst 44 af dem.

OPERATION MARKET GARDEN REJSEKATALOG:

Rejs med tilbage i historien. Download eller bestil kataloget nedenfor.

Få tilsendt kataloget med post eller på mail

Operation Market Garden

LÆS MERE OM OPERATION MARKET GARDEN I CULTOURS’ FØLJETON “KRIGENS SIDSTE ÅR”

“KRIGENS SIDSTE ÅR” er fortalt af Cultours’ erfarne rejseledere og anerkendte militærhistorikere, Torsten Granov, Niels Vistisen, Poul Grooss og Martin Cleemann Rasmussen,

I Cultours lod vi i 75-året for D-dag en helt særlig artikelserie, Krigens Sidste År, følge de vestlige allierede, fra de satte foden på det europæiske kontinents jord i vest, og de sovjetiske styrker, fra de begyndte at rulle frem fra øst, samtidig med at vi holdt øje med, hvad der foregik i Stillehavet.

Den populære føljeton udkom både i bogform og online. Se nedenfor og læs mere om Operation Market Garden i “Krigens Sidste År“ online, eller køb bogen i vores webshop.

BESTIL REJSEN:

DATO

Rejseleder

Depositum pr. person

Pris

Ingen aktuelle rejser fundet