Slagmarker i 1. og 2. Verdenskrig, skyttegrave kirkegårde og Remagen

  • 9. - 15. sep 2019 Jyl/Sjæ | 14. - 20. sep 2020 Jyl/Sjæ
  • Pris:8.945 | 9.445,-,-
  • Max. deltagerantal: 45
  • Rejseleder: Torsten Granov

Maginotlinjen, Flanderns mudder, Verduns slagmarker, ”The last post” i Ypres, den danske kirkegård i Braine og Notre Dame de Lorette. Førerhovedkvarteret i Margival, Wolfsschlucht.

Verdun 1916.

1. Dag: Afrejse og ankomst til Belgien via Tyskland og Holland.

Afgang fra Aalborg kl. 4.00, Aarhus kl. 5.45, Fredericia kl. 7.15, herfra ad motorvejen sydpå til Tyskland. Afgang fra København kl. 5.00 via Rødby – Puttgarden til en rasteplads, hvor busserne fra København og Jylland mødes.

Opsamling ved byerne langs motorvejen til grænsen i Jylland og til Rødby Færge på Sjælland/Lolland. Under turen gennem Tyskland vil der blive givet en introduktion til de steder, vi skal se, og der vil blive fortalt om den historiske sammenhæng, som de indgår i. Vi kører gennem Tyskland og Holland til Belgien, hvor vi skal bo to nætter i den berømte by Ieper eller Ypres. Vi regner med at være fremme kl. 19.30, så vi kan nå at høre “The Last Post” blive blæst i Menin Gate kl. 20.00, som det er sket hver aften siden 1928.


Digtet "In Flanders Fields" af John McCrae.

2. Dag: Den tyske kirkegård ved Langemarck. "In Flanders Fields" museet i Ypres.

Vi begynder dagen med at besøge slagmarkerne nord for Ypres. Vi ser monumentet for de canadiere, der faldt ved det første af 1. Verdenskrigs giftgasangreb. Herfra fortsætter vi til den tyske kirkegård ved Langemarck, hvor “barnemordet” fandt sted i 1914, og hvor ca. 47.000 faldne ligger begravet. Derefter går turen til den engelske kirkegård ved Tyne Cot, inden vi besøger Paschendale-museet, nyrenoveret og meget interessant. Et af de bedste museer i området. Vi krydser Menin Road og kører til Kremmelberg syd for Ypres. Det er områdets højeste punkt, som der blev kæmpet hårdt om flere gange. Vi besøger også nogle restaurerede skyttegrave. Om eftermiddagen besøger vi det meget spændende museum “In Flanders Field” indrettet i Ypres gamle klædehal. Det fortæller på en meget levende måde om især de engelske soldaters indsats under 1. Verdenskrig. Sidst på dagen ser eller genser vi Menin Gate og hører The Last Post.


3. Dag: Notre-Dame-de-Lorette og Vimy-højdedraget.

Fra Ypres kører vi ind i Frankrig til området nord for byen Arras. Her ligger Notre Dame de Lorette, hvor der blev kæmpet voldsomt under 1. Verdenskrig. Her er Frankrigs største soldaterkirkegård med mere end 20.000 grave og benhuse med resterne af 26.000 uidentificerede soldater. I forbindelse med kirkegården ligger et lille interessant museum med et område, hvor man har bevaret en del af frontlinjen fra 1. Verdenskrig med næsten helt sammenfaldne skyttegrave. Ved museet findes også en samling af meget realistiske billeder fra 1. Verdenskrigs skyttegrave. I kort afstand herfra finder vi Vimy-højden, hvor voldsomme kampe fandt sted i 1915 og i 1917. Her er et monument for de mere end 76.000 faldne canadiere fra 1. Verdenskrig. I nærheden er en del af frontlinjen bevaret og restaureret. Der findes stadig kratere efter granatnedslag og miner. Vi fortsætter nu til et af de ukendte steder fra 2. Verdenskrig, Førerhovedkvarteret Wolfsschlucht 2 i nærheden af landsbyen Margival. Der er meget begrænset adgang, men vi har en aftale, så vi kan besøge stedet med mange intakte bygninger. Førerhovedkvarteret var et centralt kommunikationscenter for militæret, men Hitler besøgte kun stedet en gang. Vi får lejlighed til at besøge nogle af bygningerne og ser komplekset, der også har været benyttet af det franske militær. Efter besøget i Førerhovedkvarteret besøger vi den danske kirkegård i Braine, hvor en del sønderjyder ligger begravet.  Herfra kører vi til vort overnatningshotel i Reims.

Hitler besøgte Vimy-højden i 1940.

4. Dag: Reims og Eisenhowers hovedkvarter. Verdun

Vi begynder dagen med et besøg i byen Reims. Vi ser den berømte domkirke i Reims, hvor Frankrigs konger blev kronet. Kirken blev stærkt beskadiget under 1. Verdenskrig. Inden vi forlader Reims, besøger vi museet i general Eisenhowers hovedkvarter, hvor tyskerne overgav sig betingelsesløst 8. maj 1945. Vi ser rummet hvor overgivelsen fandt sted. Fra Reims fortsætter vi til Verdun. Vi gør på vejen holdt ved nogle af slagmarker, som vi passerer. Efter ankomsten til Verdun går vi en tur i byen, der ligger smukt ved Meusefloden, og vi ser på spor efter ødelæggelsen af byen under 1. Verdenskrig.

5. Dag: Verdun

Verdun er et af de mest berømte steder fra 1. Verdenskrig. På mindre end 2 år faldt her over 500.000 franskmænd og tyskere under nogle af krigens voldsomste kampe. Vi ser på byen Verdun med minderne fra kampene. Derefter kører vi en rundtur over slagmarkerne nord for byen. Vi besøger det store Ossuaire de Douaumont (benhus) med resterne af tusindvis af uidentificerede døde. Vi besøger også det indre af fort Douaumont, hvor først franskmændene siden tyskerne forsvarede sig. Overalt i området findes granathuller og spor efter kampene. Vi besøger også Verdun-mindemuseet, der ligger midt i området, inden vi returnerer til Verdun.

Verdun 1916.

6. Dag: Maginotlinjens største fort og den kæmpemæssige Regierungsbunker i Tyskland

Vi begynder dagen med at køre til området øst for Thionville, hvor de største af Maginotlinjens støttepunkter lå. Her er en række befæstninger og bunkere forbundet med kilometerlange underjordiske gange, flere af dem med en smalsporet elektrisk jernbane.

Vi skal køre med det originale eltog langt ind i befæstningerne, og vi giver os god tid under besøget, således at vi får en fornemmelse af tankerne bag Maginotlinjen og det kæmpearbejde, det var at bygge den. Vi hører om, hvorfor dette mesterstykke i militærarkitektur, Frankrigs stolthed, viste sig værdiløst, da det skulle stå sin prøve. Maginotlinjen blev opført mellem 1930 og 1940 og er beregnet til at have kostet det astronomiske beløb af 36 milliarder guldfrancs til datidens kurs. Man kan konstatere, at pengene havde været anvendt bedre til anskaffelse af andre former for krigsmateriel. Der vil blive fortalt om selve forsvarsværket, men også baggrunden for, at man valgte at prioritere sine ressourcer på denne måde. Hvad lå der bag de beslutninger, der for eftertiden forekommer indlysende forkerte? Der kan under besøget i de underjordiske rum være steder, hvor der kun er adgang, hvis man er fuldt mobil. Fra Maginotlinjen kører vi nordpå.  Ved Remagen ser vi resterne af den berømte bro, og i nærheden ligger den atombombesikre bunker, hvor den tyske regering og nøglemedarbejderne i den tyske centraladministration skulle søge ly og overleve i tilfælde af en atomkrig. Bunkeren blev bygget i 60erne, men opgivet i 90erne. I dag kan dele af bunkeren, der skulle kunne rumme 10.000 personer, ses. Et spændende minde fra Den kolde Krig. Vi når også at se resterne af Broen ved Remagen inden vi fortsætter til vort overnatningshotel.


7. Dag: Hjemrejse.. Ankomst Danmark

Vi fortsætter mod grænsen og Puttgarden, og imens resumerer og afrunder rejselederen turens oplevelser. Vi regner med at være i Fredericia kl. 18.30 og i Aarhus og København kl. 20.


Dato Rejseleder Depositum Pris
09/09/2019 - 15/09/2019 - Slagmarker i 1. og 2. Verdenskrig Jyl/Sjæ Torsten Granov kr. 2000 kr. 8.945,00 Bestil
14/09/2020 - 20/09/2020 - Slagmarker i 1. og 2. Verdenskrig Torsten Granov kr. 2500 kr. 9.445,00 Bestil

I prisen er inkluderet: 

  • Busrejse i moderne langtursbus
  • Overnatning på centraltbeliggende hoteller med bad og toilet på alle værelser. 
  • Morgenmad ifm. overnatninger og middag 4 aftener
  • Entréer til alle de i programmet nævnte museer og samlinger
  • Alle udflugter og arrangementer
  • Alle skatter og afgifter
  • Mappe med kort og andet materiale der udleveres i bussen
  • Historiskkyndig ekspertrejseleder

Tilkøbsmulighed:

Enkeltværelse kr. 1.800,-

En helt igennem perfekt tur!

Var deltager i turen Normandiet D-dag fra den 28. september til den 5. oktober i 2014, iøvrigt første gang jeg rejser med Cultours. Turen oversteg i den grad mine forventninger, der var simpelthen ikke noget at pege fingre af, jeg nævner i flæng: - En meget vidende og sympatisk rejseleder ved navn…  mere


Kurven er tom.
Cultours Rejseekspert
Vil du høre mere om ?

Ring eller skriv en mail til os så besvarer vi dine spørgsmål:

86 10 86 05
E-mail: rejser@cultours.dk

Se alle
Kundeudtalelser

Afventer kundeudtalelser

Cultours Kataloger
Cultours Kataloger

Bestil vores kataloger. Mere info

Genveje

Aktuelt fra Cultours
  • Normandiet D-dag
    Normandiet D-dag

    Militærhistorisk klassiker.

  • Rejser 2019

    Kataloger for 2019 kan læses/downloades/bestilles her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.