Slagmarker i 1. og 2. Verdenskrig, skyttegrave, kirkegårde og ordensborg

  • d. 26. september - 1. oktober 2017 | 3. september - 9. september 2018
  • Pris: 7.995 | 8445,-
  • Max. deltagerantal: 45
  • Rejseleder: Torsten Granov

Maginotlinjen, Flanderns mudder, Verduns slagmarker, ”The last post” i Ypres, den danske kirkegård i Braine og Notre Dame de Lorette, Wewelsburg og Ardennerne

Tyske soldater iført gasmasker under slaget ved Verdun. Verdun er en af de mest berømte slagmarker fra 1. Verdenskrig. På mindre end 2 år faldt her over 800.000 franskmænd og tyskere under nogle af krigens voldsomste kampe. Rejsens største oplevelser:

  • Ypres: ”In Flanders Fields”-museum og ”The last post” blæst i Menin Gate
  • Langemarck- og Tyne Cot-kirkegårdene
  • Frankrigs største militærkirkegård ved Notre Dame de Lorette
  • Vimy-monumentet og skyttegravene
  • Den danske kirkegård i Braine
  • Verduns slagmarker, benhuset, forterne
  • Maginotliniens største Fort, Hackenberg
  • Luxemborgs nationale militærhistoriske museum.
  • SS-borgen Wewelsburg

 

Kort over ruten

Kort over ruten

 

Du gribes af ærefrygt og højtidelighed når du står under Menin Gate om aftenen og hører ”The last Post” blive blæst. På dette sted, ad denne vej blev mænd, kanoner, ammunition og ambulancer ført ud til fronten, og overlevende, sårede og kister blev ført tilbage. Det er et af historiens vingesus! Du er på en rejse tilbage til en tid hvor ubegribeligt mange unge mænds liv blev ofret i kampe for ganske få meter land og for de ansvarlige hærlederes uansvarlige strategier. Til en tid hvor mange nye, ødelæggende våbentyper blev taget i brug, hvor i hundredetusindvis døde og andre hundredtusinder blev invalideret, og du besøger en af de helt specielle nazistiske ordensborge, Wewelsburg. Beskrivelser slår ikke til.

Herunder nævnes ganske få af de destinationer, du kommer til at opleve.

Ypres

Ypres eller Ieper ligger ca. 100 km. vest for Bruxelles og har i dag godt 36.000 indbyggere. Byen har eksisteret i mange hundrede år og har op gennem tiden været ramt af flere krige og udsat for belejringer. Under 1. Verdenskrig blev byen næsten fuldstændig ødelagt. Under den engelske offensiv i 1917 faldt mere end 300.000 engelske soldater i Flanderns mudder, og efter krigen foreslog Winston Churchill at ruinbyen og området omkring fik lov at ligge ”uberørt fuldstændig som en have, og som en gravplads, med blomster og planter og så videre.”

Ypres blev bygget op igen, men ved mindesmærket for de titusinder af faldne, marmorbuen, lyder hver aften klokken 20 en fanfare til deres minde. Der læses et fredsdigt, og der lægges små røde papirvalmuer, de faldnes symbol, ved mindesmærket.

Verdens måske mest berømte krigsdigt, ”In Flanders fields” blev skrevet her i maj 1915.

Notre Dame de Lorette og den danske kirkegård i Braine

Ablain St.-Nazaire French Military Cemetery er det officielle navn på denne krigskirkegård, franske største. Her findes de jordiske rester af mere end 40.000 soldater. Du oplever en helt særlig stilhed, når du står på denne store gravplads.

Ved 1. Verdenskrigs udbrud gik Danmarks sydlige landegrænse ved Kongeåen, og uanset om sindelaget i de tidligere danske områder var dansk eller tysk, blev alle unge mænd herfra indkaldt til at kæmpe i den tyske hær. Nogle flygtede op nord for grænsen, men man har beregnet sig frem til, at fra den del af Slesvig, der nu er dansk, deltog 35.000 sønderjyder i krigen, dansk- som tysksindede. Af disse faldt 5270. Da man i 1920-erne forsøgte at samle de sønderjyske faldne på den plads i Braine, som den franske stat tilbød, var forskellige problemer med til, at der i dag kun er 79 grave. Ikke desto mindre går du rundt på en lille, smuk og stemningsfuld kirkegård, udformet og beplantet meget anderledes end krigskirkegårde i almindelighed.

Verdun

Verdun er en lille by i Østfrankrig med ca. 18.000 indbyggere. For lidt mere end 100 år siden, da Den Store Krig havde bølget frem og tilbage i omkring 1½ år, overtalte den tyske general, Erich von Falkenhayn, den tyske kejser til at foretage et voldsomt angreb på de franske styrker netop her og på den måde få dem til at ”forbløde” og ødelægge soldaternes kampmoral. Sejren skulle vindes på vestfronten, for på østfronten havde Rusland sine egne problemer at tage vare på. Det blev en frygtelig og langvarig kamp, hvor krigslykken bølgede frem og tilbage og det forholdsvis lille område og dets byer erobredes, tabtes og generobredes flere gange i løbet af den lange tid. Ingen ”vandt”, men det samlede tabstal opgøres til over 500.000 mand. 

Maginotlinjen, fort Hackenberg

Efter 1. Verdenskrigs rædsler i skyttegrave og mudderhuller var holdningen: Aldrig mere krig! Bl.a. derfor forsøgte man i Frankrig at sikre freden ved at starte opførelsen af et af verdens største forsvarsanlæg mod et evt. tysk angreb, Maginotlinjen. Byggeriet er opkaldt efter krigsminister André Maginot og blev foretaget i 1930-erne. Det dækkede en strækning på ca. 300 km, kostede et svimlende beløb og havde det stolte motto: ”On ne passe pas” (man kommer ikke forbi). Det kom til at passe. Maginotlinjen blev aldrig indtaget. Den tyske hær gik simpelthen en anden vej nord om fæstningslinjen og indtog Frankrig gennem Belgien. Det var et enormt prestigebyggeri, og du får en klar fornemmelse af de kæmpestore forhold, når du skrumpler af sted nede i det største af forterne i linjen, Hackenbergs, lange gange med det lille elektriske tog, som blev brugt til transport af mænd og materiel dengang. Du er virkelig ”på stedet”!

Wewelsburg

Slottet Wewelsburg er nu bl.a. et vandrerhjem. Det blev oprindelig opført af en fyrste mellem 1603 og 1609 og har en meget speciel trekantet udformning med et tårn i hver af de tre spidser. I 1934 havde Heinrich Himmler fået kig på slottet. Det skulle være eliteskole og rumme SS-ordenens spirituelle center efter ide om bl.a. den nordiske mytologi og Kong Arthur og de 12 riddere om det runde bord. Der skulle fx indrettes kultrum, hvor det centrale rum var en særligt indrettet krypt med specielt lysindfald og en ”Obergruppenführersaal” med 12 søjler og SS-runer som gulvmosaik i det grønne marmorgulv. Byggeriet blev aldrig færdigt, og Himmler beordrede borgen sprængt bort, inden de allierede ville nå frem til den. Det lykkedes ikke helt, og genopbygningen viser dig tydeligt ”den sorte ordens borg”.

Ombygningen fra slottet Wewelsburg til ordensborgen Wewelsburg skete med arbejdskraft fra den nærliggende kz-lejr, Niederhagen, en arbejdslejr oprettet med slottets ombygning som formål. Der var tale om den mindste af de nazistiske Kz-lejre, en af Sachsenhausens udelejre. Den lå øst for Wewelsburg og nåede i alt at huse omkring 3900 fanger, hvoraf mange var Jehovas Vidner. Ca. en tredjedel overlevede ikke. 

På få dage oplever du skyttegrave, ser granatkratere, underjordiske forsvarsanlæg, hører om 1. Verdenskrigs soldaterhverdag og om giftgasangreb og ser utallige resultater af krigens ødelæggelser.  Dette er en rejse, der giver meget stof til eftertanke.

 Din guide

Torsten Granov er nok den mest vidende militærhistoriker på dette område.  Han har ledet rejser om emnet gennem over 20 år og kender alle de steder, der er relevante og som er mulige at besøge, private som officielle. Hans levende fortællinger bringer begivenhederne helt ind under huden.

Dato Rejseleder Depositum Pris
26/09/2017 - 01/10/2017 - Slagmarker i 1. og 2. Verdenskrig Torsten Granov kr. 2000 kr. 7.995,00 Bestil
03/09/2018 - 09/09/2018. Slagmarker i 1. og 2. Verdenskrig Torsten Granov kr. 2000 kr. 8.445,00 Bestil

I prisen er inkluderet: 

  • Busrejse i moderne langtursbus
  • Overnatning på centraltbeliggende hoteller med bad og toilet på alle værelser. 
  • Morgenmad ifm. overnatninger og middag 3 aftener
  • Entréer til alle de i programmet nævnte museer og samlinger
  • Alle udflugter og arrangementer
  • Alle skatter og afgifter
  • Mappe med kort og andet materiale der udleveres i bussen
  • Historiskkyndig ekspertrejseleder

Tilkøbsmulighed:

Enkeltværelse kr. 1.500,-

En helt igennem perfekt tur!

Var deltager i turen Normandiet D-dag fra den 28. september til den 5. oktober i 2014, iøvrigt første gang jeg rejser med Cultours. Turen oversteg i den grad mine forventninger, der var simpelthen ikke noget at pege fingre af, jeg nævner i flæng: - En meget vidende og sympatisk rejseleder ved navn…  mere


Kurven er tom.
Cultours Rejseekspert
Vil du høre mere om ?

Ring eller skriv en mail til os så besvarer vi dine spørgsmål:

86 10 86 05
E-mail: rejser@cultours.dk

Se alle
Kundeudtalelser
Cultours er selskabet, som kan formidle historie, så det synger for ørene. Er netop kommet hjem fra turen til Slagmarker fra 1. & 2. Verdenskrig. Det var helt igennem en fantastisk tur, som klappede på alle måder. Der blev formidlet historie p Læs mere Helge Pedersen
Jeg deltog i denne rejse i 2014. Turen gik til Ypres og Verdun m.v., og var vel arrangeret og præget af en god stemning også selvom programmet ind imellem var lidt presset. Rejselederen Torsten Granov var velforberedt, holdt gode foredrag underv Læs mere Niels Georg Bach Christensen
Cultours Kataloger
Cultours Kataloger

Bestil vores kataloger. Mere info

Genveje

Aktuelt fra Cultours
  • Påskeøen og Sydamerika
    Påskeøen og Sydamerika

    Tag med på turen Bolivia, Peru, Chile og Påskeøen i november.

  • Rejser 2017-18

    Kataloger for 2017-18 kan læses/downloades/bestil les her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.