Slagene ved Stalingrad og Moskva – skæbnekampene ved Østfronten

  • Maj 2019. Kontakt Cultours for yderligere oplysninger.
  • Pris: 14.985,-
  • Max. deltagerantal: 25
  • Rejseleder: Martin Cleemann Rasmussen

Slaget om Stalingrad, Pavlovs hus, Volga-Don-kanalen, Moder Rusland, Kreml og Den røde Plads. Med fly, bus, båd og til fods oplever du vendepunktet på østfronten.

En sovjetisk soldat med den røde fane over Stalingrad som symbol for Den Røde Hærs sejr. Bygningen til højre i billedet er hotellet vi overnatter på - det er renoveret siden.Rejsens største oplevelser:

  • Stalingrad, Fabrikken ”Røde oktober”, Paulus´ hovedkvarter
  • Sejltur på Volga
  • Overgangen over Don, Kalach
  • Kirkegården Rossoshka
  • Kreml, Den røde Plads
  • De væbnede styrkers Museum, Museet for den store Fædrelandskrig

 

Kort over ruten

Kort over ruten

 

Billeder og beskrivelser af håbløshed, magtesløshed, heltemod og knækket stolthed. Du er rejst tilbage til Stalingrad, til Feltmarskal Paulus, til Kreml og Den røde Plads, du står foran ”Moder Rusland”, og du besøger Rossoshka-kirkegården. Du sejler på Volga og ser, hvor man stadig finder ofre for de grusomme kampe. Du er ved Østfronten!

Stalingrad

Når du vågner op på denne rejses 2. dag, er du midt i det, der var en af 2. Verdenskrigs forfærdeligste heksekedler. Du er i Stalingrad. Du går sammen med dine medrejsende gennem det Volgograd, der dengang hed Stalingrad. De tyske tropper var næsten 3000 km fra Berlin. Den tyske offensiv var oprindeligt planlagt til at starte i slutningen af maj 1942, men på grund af uventet stor modstand ved Sevastopol blev planen forsinket med en måned. Den 22. juni 1942 klokken 3.15 rykkede de tyske tropper ind i de russiskbesatte områder. Operation Barbarossa var indledt. Fremrykningen skred planmæssigt frem, og d. 21. august stod generaloberst Friedrich Paulus og hans tropper 75 km fra Stalingrad.

Byen strakte sig 50 km langs Volgafloden, og på din vej gennem den ser du stadig lidt af resultatet af de voldsomme flybombardementer, som forvandlede den til ruiner. Du får fortællingen om den helt ubeskriveligt fortvivlede situation, de tyske soldater var overladt til. Du besøger det hus, den legendariske sergent Jakov Pavlov forskansede sig i og holdt, du ser Paulus´ hovedkvarter hvorfra han som nyudnævnt General-Feltmarskal mod Hitlers ordre overgav sig d. 31. januar 1943. Du står foran verdens største statue, ”Moder Rusland”, ser vagtskiftet der, ser den berømte finskytte Vasilij Zaitsevs kikkertriffel og de store kirkegårde.

” Alt brændte, også vandet i Volga-floden brændte. Selv om vinteren frøs floden ikke til. Den brændte … Alt brændte … I Stalingrad var der ikke et eneste gram jord tilbage, der ikke var gennemvædet med menneskeblod. Russisk og tysk. Og af benzin … Smøreolie …” (fra ”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt” af Svetlana Aleksijevitj)

Don

Du står ved det sted, der ad flere omgange blev afgørende for den tyske hærs kampe, først for tyskernes overgang over floden i sommeren 1942 og senere samme år for russernes. Du ser Volga-Don-kanalen, hvis byggeri var et af Stalins prestigeprojekter, og som bl.a. udførtes af krigsfanger. Anslået omkring 100.000 tyske og et stort ukendt antal russiske. Det var en af de store byggemæssige kraftanstrengelser, som efter sigende kom til at koste op mod en million arbejderne livet. Kanalen er 101 km lang. Den var oprindeligt påbegyndt før Den store Fædrelandskrig, men blev sat i stå under krigen. Kanalen med betydelige sluseanlæg til store højdeforskelle var færdig i 1952.

Moskva

Den Røde Plads og Kreml! To begreber der om nogen signalerer magt og en ikke ringe grad af mystik, og du står her! Du står på de pladser og går i de gader, der har lagt scener til nogle af de voldsomste kampe, direkte og indirekte, i de sidste mere end 100 år. Det er stort! Du hører om den katastrofale vinter i slutningen af 1941 med de voldsomme kampe mellem russiske og tyske styrker. Du besøger en berømt kirkegård midt i Moskva, du skal se de spændende udstillinger i ”De væbnede styrkers Museum” – og får måske et kig ind i normalt lukkede samlinger. Du får fortællingerne hvor de dramatiske begivenheder gennem årtier har udspundet sig. Du er lige i centrum af det hele!

Stalingrad og Moskva - to af de steder hvor unge mænd i hundredtusinder ofrede livet for en plan opstået milevidt fra, hvor de kom til at ende deres dage, og hvor andre hundredetusinder ”almindelige mennesker” med den nådesløse russiske vinters ”hjælp” bukkede under på grund af samme mands vanvittige handlinger. Det her er historie!

Læs artikel om rejsen fra REJS her

I prisen er inkluderet:

  • Flyrejse København - Moskva t/r - indenrigsfly Moskva - Volgograd t/r
  • Overnatning på centralt beliggende hoteller med bad og toilet på alle værelser (hotellet i Volgograd har, som mange russiske hoteller i provinsen, ikke nogen høj standard)
  • Alle måltider, dvs. morgenmad, frokost og aftensmad, fra aftensmad på turens første dag til morgenmad på turens sidste dag.
  • Entréer til alle de i programmet nævnte museer og samlinger
  • Alle udflugter og arrangementer
  • Alle skatter og afgifter
  • Historiskkyndig ekspertrejseleder

Tilkøbsmuligheder:

Enkeltværelse kr. 2.000,-

Visum kr. 1.190,-

Visum skal tilkøbes såfremt Cultours skal tage sig af ansøgningen


Kurven er tom.
Cultours Rejseekspert
Vil du høre mere om ?

Ring eller skriv en mail til os så besvarer vi dine spørgsmål:

86 10 86 05
E-mail: rejser@cultours.dk

Se alle
Kundeudtalelser
Jeg har netop deltaget i en rejse til Moskva og Stalingrad (Volgograd), og jeg må sige, at det var en fantastisk oplevelse. Dels var vi heldige med vejret, dels var det en god og homogen gruppe, men ikke mindst - en rejseleder med en imponerende vi Læs mere Henrik Bjørnbak
Cultours Kataloger
Cultours Kataloger

Bestil vores kataloger. Mere info

Genveje

Aktuelt fra Cultours
  • Påskeøen og Sydamerika
    Påskeøen og Sydamerika

    Tag med på turen Bolivia, Peru, Chile og Påskeøen i november.

  • Rejser 2017-18

    Kataloger for 2017-18 kan læses/downloades/bestil les her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.