Slagene ved Stalingrad og Moskva – skæbnekampene ved Østfronten

  • 16. juni - 22. juni 2020 (23. juni med forlængelse til Kubinka)
  • Pris:15.985,-
  • Max. deltagerantal: 40
  • Rejseleder: Martin Cleemann Rasmussen

Slaget om Stalingrad, Pavlovs hus, Volga-Don-kanalen, Moder Rusland, Kreml og Den røde Plads. Med fly, bus, båd og til fods oplever du vendepunktet på østfronten.

1. dag København til Moskva. Videre til Stalingrad (Volgograd).

 

Vi flyver fra København og ankommer til Moskvas internationale lufthavn om
eftermiddagen (to timers tidsforskel). Her gennemgår vi visumformaliteter
og fortsætter med indenrigsfly til Volgograd (Stalingrad). Vi indkvarteres på
vort hotel midt i byen lige ved siden af De faldne Heltes Plads. Her er et
stort monument med en evig flamme. I kælderen til et af husene på pladsen
havde feltmarskal Paulus sit hovedkvarter, og her kapitulerede han i januar 1943.

2. dag Byrundtur Stalingrad, sejltur på Volga og Mamayev Kurgan

Vi begynder dagen med en tur til fods gennem byen. Vi går ad Heltenes Allé ned mod floden. Her ligger en portal, der er bygget som
mindesmærke for et af de vigtigste overgangssteder over floden. Det var på dette sted, at hovedparten af forsyninger til Stalingrads
forsvarere blev sejlet over Volga. Vi besøger det store varehus (Univermag), som har en forstærket betonkælder. Her havde
Feltmarskal Paulus hovedkvarter frem til overgivelsen, og det er nu indrettet som museum. Herfra går vi til Stalingrads
hovedbanegård. Bygningen skiftede hænder flere gange samme dag, og i ugevis fandt der hårde kampe sted omkring den.
Vi befinder os her kun 500 meter fra Volga, og det var på dette sted, tyskerne nåede frem til bredden. Det hører vi om, inden
vi spiser frokost. Frokosten indtages under en sejlads på Volga. Det er en sejlads, der viser byens helt specielle geografi,
som havde stor betydning under kampene, og vi ser mindesmærket i selve floden og de strimler af flodbrinken, som russerne
holdt, selv da de var mest pressede af tyskerne i november 1942. Efter sejladsen med frokost kører vi med bus til den
nordlige bydel til Mamayev Kurgan, kaldet Højde 102. På toppen findes en 52 meter høj statue, Moder Rusland, verdens
største statue. Neden for statuen findes en mindehal med navnene på hundredevis af de sovjetiske soldater, der forsvarede
højdedraget, men aldrig er blevet fundet. I hallen står soldater vagt ved en fakkel med en evig flamme. Vi vil afpasse vort
besøg, så vi kan overvære vagtskiftet. Højen blev erobret i 1942 af tyskerne og var også skueplads
for de afsluttende kampe frem til d. 2. februar 1943.

3. dag Stalingrad, Pavlovs hus, Panorama Museet, Fabrikken Røde Oktober og Rossoskha-kirkegården.


Vi besøger en del seværdigheder, mindesmærker mm. med relation til slaget om Stalingrad.
Vi begynder med at besøge den såkaldte kornsilo, hvori og omkring der fandt hårde kampe
sted. Herefter kører vi til den eneste tilbageværende ruin i midtbyen. Vi ser stedet, hvor
Pavlovs hus lå, og vi besøger Panoramamuseet, der har en stor samling af materiel,
våben og uniformer fra både russisk og tysk side. Her findes også den berømte snigskytte,
Vasilij Saitzevs riffel. Han skulle ifølge russiske opgivelser have dræbt over 200 tyskere
med denne riffel. Spillefilmen ”Enemy at the gates“ handler om Hollywoods fortolkning af Vasilij Zaitzev. På museet
findes også det bord, hvor Paulus underskrev kapitulationen og dermed gjorde en ende
på 6. armés historie. Ca. 300.000 tyskere blev omringet, og omkring 200.000 omkom. I byens kældre lå næsten 30.000 sårede
soldater. 90.000 blev taget til fange,og af dem vendte kun ca. 5.000 tilbage efter op til 12 års fangenskab. Et stort 360-graders panoramamaleri viser slutkampen på Mamayev Kurgan. Efter Panoramamuseet ser vi Ludnikovs ø,Traktorfabrikken Felix Dzerzhinsky og fabrikken Røde Oktober, hvor vi spiser frokost i gæstekantinen. Herefter fortsætter vi med bus til Rossoshka vest
for byen.I og omkring de mange slugter var der hårde kampe, da tyskerne erobrede området og senere, da de forsvarede det.
Her findes store soldatergrave for både tyskere og russere. I området findes stadig rester af både faldne tyskere og
russere, og på og under jorden findes rester af materiel efterladt efter kampene. Vi hører om områdets historie
og om det arbejde, som udføres i dag med at identificere og genbegrave de soldater, som stadig findes under
udgravningsarbejdet i området.

4. dag Kanalen mellem Volga og Don. Rossoshka-kirkegården, Kalach-området

Efter morgenmaden kører vi mod Sovjetsk. Her markerer et monument stedet, hvor de angribende sovjetiske tropper mødtes og dermed lukkede 

knibtangen om Stalingrad i november 1942. Her ligger også kanalen, der forbinder Volga med Don og dermed giver adgang til havet. 

Kanalen blev bygget under Stalin og opførelsen skulle have kostet mere end en million arbejdere livet. Vi fortsætter til Don, 

hvor tyskerne angreb i sommeren 1942 og satte over floden flere steder. Vi ser stederne og området ved Kalach, hvor de afgørende 

begivenheder i den sovjetiske omringning fandt sted.

5. dag Moskva. De Væbnede Styrkers Museum, Den Røde Plads mm.

Moskva 1938

Vi forlader Volgograd/Stalingrad og flyver med indenrigsfly til Moskva. Vi besøger
De Væbnede Styrkers Museum, som har en meget spændende samling fra
2. Verdenskrig. Muligvis får vi tilladelse til (det har vi fået før) at besøge deres
arkiver, hvor de har ting hjembragt fra Rigskancelliet i Berlin og meget andet
interessant, bl.a. tyske faner og standarter. Vi besøger også andre seværdigheder
i det centrale Moskva, bl.a. Ny Jomfruklosterets Kirkegård, hvor mange af
Sovjetunionens og Ruslands kendteste forfattere, kunstnere og ikke mindst politikere
ligger begravet. Her finder vi bl.a. Krustjovs og Jeltsins grave. Herefter kører vi til
Den røde Plads, og vi kommer bl.a. forbi de bygninger, som husede Stalins og
Sovjetsystemets magtapparat.

6. dag Moskva. Museet for Den store Fædrelandskrig, De Væbnede Styrkers Museum.

Vi besøger først Kreml, hvor vi får en rundvisning og ser området og dets kirker og hører om Kremls store betydning for både sovjetiske og russiske herskere gennem tiden.  Såfremt det er muligt, besøger vi også Lenins Mausoleum og Kremlmuren med bl.a. Stalins Grav. 

Herefter kører vi til Museet for Den Store Fædrelandskrig og til udsigtspunktet ved Spurvehøjene, hvorfra Napoleon i 1812 skuede ind over Moskva. 

I løbet af dagen skal vi også se den berømte metro.

7. dag Hjemrejse

Vi kører fra hotellet til lufthavnen om formiddagen med afgang mod København.

Forlængelse med Kubinka

7. dag Kampvognsmuseet Kubinka

På adskillige opfordringer giver vi i år mulighed for at udvide turen med en dag. Der har været utallige forespørgsler på et besøg på Kampvognsmuseet Kubinka udenfor Moskva. Det kan ikke nås indenfor det planlagte program, men vi tilbyder i år, at deltagerne kan blive en dag længere i Moskva, og der arrangeres en tur til Kubinkamuseet.

8. dag Hjemrejse

Vi kører fra hotellet til lufthavnen om formiddagen med afgang mod København.

Dato Rejseleder Depositum Pris
16/06/2020 - 22/06/2020 - Stalingrad og Moskva Martin Cleemann Rasmussen kr. 3000 kr. 15.985,00 Bestil

I prisen er inkluderet:

  • Flyrejse København - Moskva t/r - indenrigsfly Moskva - Volgograd t/r
  • Overnatning på centralt beliggende hoteller med bad og toilet på alle værelser
  • Alle måltider, dvs. morgenmad, frokost og aftensmad, fra aftensmad på turens første dag til morgenmad på turens sidste dag.
  • Entréer til alle de i programmet nævnte museer og samlinger
  • Alle udflugter og arrangementer
  • Alle skatter og afgifter
  • Historiskkyndig ekspertrejseleder

Tilkøbsmuligheder:

Enkeltværelse kr. 2.000,-

Visum skal søges i god tid. Kontakt Cultours for yderligere information.  

Forlængelse med Kubinka:

Merprisen indbefatter

  • transport til og fra Kubinkamuseet
  • lokal og dansk rejseleder
  • morgenmad og aftensmad
  • en ekstra nat på hotellet
  • transfer til lufthavnen

Pr. person i dobbeltværelse   kr. 2300,-

Pr. person i enkeltværelse   kr. 2700,-

Forlængelse skal tilkøbes samtidig med rejsen


Kurven er tom.
Cultours Rejseekspert
Vil du høre mere om ?

Ring eller skriv en mail til os så besvarer vi dine spørgsmål:

86 10 86 05
E-mail: rejser@cultours.dk

Se alle
Kundeudtalelser
Jeg har netop deltaget i en rejse til Moskva og Stalingrad (Volgograd), og jeg må sige, at det var en fantastisk oplevelse. Dels var vi heldige med vejret, dels var det en god og homogen gruppe, men ikke mindst - en rejseleder med en imponerende vi Læs mere Henrik Bjørnbak
Cultours Kataloger
Cultours Kataloger

Bestil vores kataloger. Mere info

Genveje

Aktuelt fra Cultours
  • Normandiet D-dag
    Normandiet D-dag

    Militærhistorisk klassiker.

  • Rejser 2019

    Kataloger for 2019 kan læses/downloades/bestilles her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.