Slagene ved Stalingrad og Moskva – skæbnekampene ved Østfronten

  • 20. - 26. maj 2019 (27. maj med forlængelse til Kubinka) | 27. maj - 2. juni 2019 (3. juni med forlængelse til Kubinka)
  • Pris: 15.985,-
  • Max. deltagerantal: 40
  • Rejseleder: Poul Grooss

Slaget om Stalingrad, Pavlovs hus, Volga-Don-kanalen, Moder Rusland, Kreml og Den røde Plads. Med fly, bus, båd og til fods oplever du vendepunktet på østfronten.

 

Der er to hovedpunkter på denne tur: Først og fremmest kampene ved Stalingrad 1942 – 1943, men også kampene omkring Moskva i 1941.

Fra Kastrup flyver vi til Moskva og samme dag videre til Volgograd (Stalingrad). På anden-dagen tager vi på byrundtur i centrum og videre på en flodsejlads, som er med til at give deltagerne et godt indtryk af omgivelserne, afstandene, stepperne og de øvrige geografiske karakteristika. På byrundturen ser vi blandt andet hovedbanegården samt feltmarskal Paulus' hovedkvarter, hvor han overgav sig til en sovjetisk løjtnant fra en morter-deling. Efter frokost videre til "Højde 102" eller Mamayev Kurgan, hvor verdens største statue er opført til minde om slaget. Her kommer vi til vagtskiftet ved den evige ild og ser blandt andet gravene for de sovjetiske nøglepersoner.

Dagen efter kører vi i bus til Kornsiloen, NKVD/KGB-mindesmærket, Pavlovs hus og Panorama-museet, hvor den berømte sibiriske jæger og finskytte Vasilij Zaitsevs kikkertriffel er en af attraktionerne. Vi besøger også "Traktorfabrikken Felix Dzerzhinsky" og "Ludnikovs ø". Vi spiser frokost på fabrikken "Røde Oktober", som var et af de tre kæmpeanlæg, tyskerne gerne ville tilintetgøre eller overtage. Dagen slutter ved de mange sovjetiske og tyske grave ved Rossoshka.

Den følgende dag kører vi over stepperne fra Volga til Don. Vi ser den vigtigste flodovergang (for tyskerne i sommeren 1942 og for russerne i november 1942), de flade stepper vest for Don og endelig Sovjetsk, hvor den sovjetiske omringning i november 1942 beseglede den 6. Tyske Armés skæbne. Vi prøver at få mindst én veteran med, men alle veteranerne er plaget af alder, sygdom og svagelighed.

Tidligt næste morgen forlader vi Volgograd (fra den tidligere tyske flyveplads ved Gumrak) og flyver til Moskva, hvor vi besøger "De væbnede styrkers Museum", som har en righoldig samling af effekter samt tungt materiel udstillet i baghaven.

Vi besøger "Museet for Den store Fædrelandskrig", samt foretager en vandring i Kreml og på Den røde Plads. Der bliver mulighed for at prøve Moskvas berømte og smukke metro på vej hjem til hotellet.

Næste morgen går turen hjem til Kastrup via Sheremetyevo-lufthavnen, som ligger der, hvortil tyske tropper nåede i begyndelsen af december 1941. Soldaterne kunne se guldet glimte i Kremls kupler.

Dato Rejseleder Depositum Pris
20/05/2019 - 26/05/2019 - Stalingrad og Moskva Poul Grooss kr. 2500 kr. 15.985,00 Udsolgt
27/05/2019 - 02/06/2019 - Stalingrad og Moskva Poul Grooss kr. 2500 kr. 15.985,00 Bestil

I prisen er inkluderet:

  • Flyrejse København - Moskva t/r - indenrigsfly Moskva - Volgograd t/r
  • Overnatning på centralt beliggende hoteller med bad og toilet på alle værelser
  • Alle måltider, dvs. morgenmad, frokost og aftensmad, fra aftensmad på turens første dag til morgenmad på turens sidste dag.
  • Entréer til alle de i programmet nævnte museer og samlinger
  • Alle udflugter og arrangementer
  • Alle skatter og afgifter
  • Historiskkyndig ekspertrejseleder

Tilkøbsmuligheder:

Enkeltværelse kr. 2.000,-

Visum kr. 1.190,-

Visum skal tilkøbes såfremt Cultours skal tage sig af ansøgningen

Forlængelse med Kubinka:

Merprisen indbefatter

  • transport til og fra Kubinkamuseet
  • lokal og dansk rejseleder
  • morgenmad og aftensmad
  • en ekstra nat på hotellet
  • transfer til lufthavnen

Pr. person i dobbeltværelse   kr. 2300,-

Pr. person i enkeltværelse   kr. 2700,-

Forlængelse skal tilkøbes samtidig med rejsen


Kurven er tom.
Cultours Rejseekspert
Vil du høre mere om ?

Ring eller skriv en mail til os så besvarer vi dine spørgsmål:

86 10 86 05
E-mail: rejser@cultours.dk

Se alle
Kundeudtalelser
Jeg har netop deltaget i en rejse til Moskva og Stalingrad (Volgograd), og jeg må sige, at det var en fantastisk oplevelse. Dels var vi heldige med vejret, dels var det en god og homogen gruppe, men ikke mindst - en rejseleder med en imponerende vi Læs mere Henrik Bjørnbak
Cultours Kataloger
Cultours Kataloger

Bestil vores kataloger. Mere info

Genveje

Aktuelt fra Cultours
  • Normandiet D-dag
    Normandiet D-dag

    Militærhistorisk klassiker.

  • Rejser 2019

    Kataloger for 2019 kan læses/downloades/bestilles her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.