En enestående rejse til Paris og besøg med speciel rundvisning i de næsten 400 år gamle værksteder, hvor der stadig arbejdes med gobeliner. Vi besøger også den nyrestaurerede Notre Dame og Cluny Museet, kendt for med Damen med Enhjørningen
Med rejseledere mag.art. Allis Helleland, tidligere direktør på Statens Museum for Kunst, Textilekspertarkæolog mag. art. og forfatter Anne Hedeager Krag og direktør i Cultours og forfatter, cand. mag. Torsten Granov.
DATO
Rejseleder
Depositum pr. person
Pris
Da Koldinghus i 2018 fyldte 750 år modtog museet en meget generøs donation fra Ny Carlsbergfondet: 16 nye gobeliner.
Kirstine Roepstorff, Bjørn Nørgaard, Tal R og Alexander Tovborg fik fuldstændig kunstnerisk frihed ved udførelsen af de 16 forlæg, alle udarbejdet over temaer relateret til Koldinghus’ historie. Værkerne skal udstilles permanent i Dansesalen og Riddersalen på Koldinghus i 2028.
Rejsen begynder ved Koldinghus i Kolding, hvor gobelinerne skal hænge i riddersalen, når de bliver afleveret i Danmark
Afgang er søndag d. 22. juni kl. 6.00 fra parkeringspladsen foran stationen.
Den 21. juni vil der i museets åbningstid, for deltagere der ønsker det, være mulighed for at besøge den sal på Koldinghus, hvor gobelinerne til sin tid skal hænge.
Deltagere, der ønsker at overnatte i Kolding og deltage i besøget på Koldinghus, kan reservere værelser på Hotel Kolding eller på Hotel Milling Saxildhus, begge hoteller ligger i gåafstand fra parkeringspladsen foran Kolding Station, hvor bussen starter søndag morgen.
Undervejs gennem Tyskland vil der være pauser, og i to af dem serveres sandwich inkluderet i rejsens pris. Frokostpausen bliver holdt ved en motorvejsrasteplads, hvor der kan købes frokost. I bussen kan der hele dagen drikkes kaffe fra kaffemaskinen. Der kan købes vand og øl fra bussens køleskab. Vi regner med at være fremme mellem kl. 21 og 22.
Vi får en speciel tilrettelagt rundvisning i gobelinværkstederne, hvor der stadig arbejdes som ved grundlæggelsen for næsten 400 år siden. Vi skal besøge den nyrestaurerede Notre Dame kirke og se Cluny Museet med det berømte tapet, Damen med Enhjørningen.
Rejseledere på turen er mag.art. Allis Helleland, tidligere direktør på Statens Museum for Kunst, Textilekspertarkæolog mag.art. og forfatter Anne Hedeager Krag og direktør i Cultours og forfatter, cand.mag. Torsten Granov.
Alle rejselederne rejser med på hele rejsen og vil introducere, fortælle og svare løbende på spørgsmål under hele rejsen.
Afrejse om morgenen fra Kolding Station kl. 6.00 med ankomst til hotellet i Paris mellem kl 21 og 22. Undervejs i bussen vil rejselederne introducere og informere om historien bag gobelinerne, om fremstillingen og om bevaring af historiske tekstiler. Der vil også blive fortalt om Paris´ historie og om de kvarterer og steder, vi skal besøge.
Som på alle turens dage har rejselederne gode råd til spisesteder til frokost og aften. Vi bor i et kvarter, hvor der findes mange spændende tilbud i alle prisklasser.
Om formiddagen tager vi med metroen ind til den nyrestaurerede Notre Dame og besøger den. Derefter går vi en tur på Île de la Cité, øen hvor kirken ligger, og som er noget af det ældste af Paris.
Om eftermiddagen har vi fået arrangeret en specialrundvisning i La Manufacture des Gobelins. Stedet hvor der siden 1602 er blevet produceret gobeliner. Det er et værksted, hvor der stadig arbejdes på nye gobeliner, og hvor gobelinerne til Koldinghus er fremstillet. Vi får en grundig omvisning på engelsk (de danske guider vil oversætte til dansk efter behov). Besøget varer ca. en og en halv time. Dette besøg vil være et af rejsens højdepunkter.
På vejen tilbage til hotellet kan interesserede, der har lyst til en vandretur, følges med Torsten Granov gennem nogle af Paris´ mere ukendte kvarterer.
Om formiddagen tager vi metroen til Champs-Élysées og går til Grand Palais, hvor de nye gobeliner er udstillet. I 2018 kunne Koldinghus fejre 750-års jubilæum, og en meget generøs donation fra Ny Carlsbergfondet muliggjorde en af Danmarkshistoriens største udsmykningsopgaver: 16 nye gobeliner af allerfineste kvalitet, skabt af fire samtidskunstnere skulle pryde kongeborgens historiske sale.
Kirstine Roepstorff, Bjørn Nørgaard, Tal R og Alexander Tovborg blev valgt til opgaven og skabte 16 detaljerede “kartoner”, der fungerede som forlæg for gobelinerne. Der arbejdes stadig på gobelinerne i Manufacture, men de færdige blev under kongeparrets officielle besøg i Paris her i foråret klippet ned af væven og udstilles sommeren over i det nyåbnede Grand Palais.
Om eftermiddagen vil rejselederne tage deltagerne med til Cluny Museet, hvor nogle af de mest berømte tapeter fra omkring år 1500 kan ses. Deltagerne vil få en introduktion til museet og tapeterne.
Vi forlader Paris efter morgenmaden og med passende pauser kører vi gennem Tyskland til Kolding, hvor vi regner med at være mellem kl. 23 og 24.
Tilkøbsmuligheder:
DATO
Rejseleder
Depositum pr. person
Pris
Allis er dansk kunsthistoriker og var gennem 13 år direktør på Statens Museum for Kunst i København. Hun er uddannet mag.art. i kunsthistorie ved Aarhus Universitet og blev i 1996 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen.
Allis har gennem mange år været knyttet til Cultours kunstrejser som rejseleder sammen med Torsten Granov, bl.a. til Bilbao, Nice, Firenze, Berlin, Dresden, Brygge og Gent, Amsterdam Skt. Petersborg, New York, Kina og Hamborg.
Anne er tekstilekspert, arkæolog mag.art. i forhistorisk arkæologi, forfatter og seniorforsker
Anne Hedeager Krag er tekstilekspert, arkæolog mag.art. i forhistorisk arkæologi, forfatter og seniorforsker
Torsten er direktør for Cultours. Torsten Granov har rejst over hele verden og ledet mange rejser til nære og fjerne egne af kloden. Torsten Granov er cand. mag. i fransk og historie og har bl.a. undervist i fransk historie på Århus Universitet. Han er grundlægger af rejsebureauet Cultours og har ledet mange ture verden over.
Torsten har boet i Provence i flere perioder og er desuden forfatter til bøger om provençalsk mad og om trøfler. Torsten Granov har gennem årene opbygget et stort netværk af lokale kontakter i Provence. Deltagerne i rejserne til Provence kan få oplevelser, som kun få besøgende har mulighed for. Desuden har Torsten Granov i mange år beskæftiget sig med trøfler, som entusiast, foredragsholder og som forfatter til “En bog om trøfler”. Torsten er desuden medlem af det franske trøffelbroderskab “Confrerie de la Truffe Noire et de la Gastronomie”.
Når I ved bestilling indtaster jeres kreditkort, autoriserer I, at vi har mulighed for at hæve depositum med det samme, og restbeløb 2 måneder inden afrejsedag.
Dette vil også fremgå af ordrebekræftelse.
– Kan man reservere plads i bussen?
– Nej, men vi skifter plads undervejs, så alle sidder både forrest og bagerst i bussen på såvel udrejse som hjemrejse.
– Kan man være sikker på at komme til at sidde sammen?
– Ja selvfølgelig! Rejselederen sørger for, at du sidder sammen med dem, du har booket rejsen med. Også selvom I ikke stiger på bussen samme sted.
– Hvor mange pladser er der i bussen?
Der er ca. 50 pladser i den bus vi kører i og vi bruger som regel højst 44 af dem.
Læs militærhistorisk og kulturrejse katalog online eller download
Bestil kataloget
Få tilsendt det fulde rejsekatalog med post eller på mail
DATO
Rejseleder
Depositum pr. person
Pris
Søg efter rejser, arrangementer, guides, bøger, rejseledere og meget mere
Tilmeld dig nyhedsbrevet, få spændende fortællinger og gode tilbud om rejser og arrangementer.
Telefonerne er åbne:
Mandag-fredag kl. 10:00-14:00
REJSER & ARRANGEMENTER