Provence historier og opskrifter fra Auberge des Seguins

Midt i Luberon-bjergene i Provence ligger Auberge des Seguins – for enden af en vej inderst i dalen ved foden af en stejl klippevæg. Ejeren Pierre Pessemesse har, siden stedet åbnede i hans families gård i 1960, serveret retter tilberedt efter traditionelle provençalske opskrifter. Landsbyen Buoux’s enestående kogekone gav ham sine opskrifter, som var gået i arv i generationer. Det er grundlaget for retterne i restaurantens køkken – traditionel provençalsk mad, fremstillet fra bunden af gode, lokale råvarer.

Bogens forfattere, Lise Malling Olsen og direktør for rejsebureauet Cultours, Torsten Granov, der arrangerede rejser til Auberge des Seguins, spurgte efter opskrifterne, men opdagede, at de aldrig var blevet skrevet ned. I samarbejde med Pierre og hans kone Josette, fik de nedskrevet opskrifterne, som nu indgår i bogen.

Der fortælles i bogen om Auberge des Seguins og Provences historie og om, hvordan kulturen, naturen og klimaet har påvirket det provençalske køkken og gjort det til noget helt specielt. Det er ikke et køkken, der gør meget ud af udseendet. Det der tæller er smagen og duften, der bl.a. kommer af de mange krydderurter, der anvendes.

Tidens trend er større, mere farvestrålende og dyrere kogebøger med flotte farvemættede billeder af retter, der kan virke vanskellige at fremstille i et almindeligt køkken. Provence Historier og opskrifter fra Auberge des Seguins går den modsatte vej. Kogebogens indhold, omfang og pris afspejler det køkken, den beskriver: Gedigent, beskedent og relativt billigt – med høj kvalitet i indholdet. Bogen er illustreret med tegninger af maleren Poul Andersen.

Ved køb tillægges et gebyr på kr. 45,- for forsendelse.

 

DKK 185

Få historisk viden, unikke rejsetilbud og information om spændende arrangementer

Tilmeld dig Cultours nyhedsbrev. Du modtager vores nyhedsbrev ca. én gang månedligt.

Du har altid mulighed for at framelde dig nyhedsbrevet igen!