REJS MED EKSPERTERNE

CULTOURS' REJSEBETINGELSER

Teknisk arrangør

Teknisk arrangør af alle rejserne er Cultours Aps, Dronning Margrethes Vej 11, 8200 Århus N, medlem af Rejsegarantifonden nr. 553 og Pakkerejse-Ankenævnet. Cultours er forpligtet til at følge nævnets afgørelser.

Forbehold

De har som rejsende ansvar for at have gyldigt pas. Hvor der til landet kræves visum, sørger Cultours for ansøgningsblanketter til og information om betingelserne for visum såfremt dette tilkøbes (hvis omkostningerne ifm. visum er indbefattet i prisen fremgår dette). Cultours ekspederer visumansøgninger videre til de relevante landes ambassader for ekspedition. Tilmeldes rejsen kort før dennes begyndelse, skal man selv sørge for de nødvendige visa. Visumoplysninger gælder for danske statsborgere, som rejser på dansk pas. Er man ikke dansk statsborger, skal man søge oplysninger om indrejsebestemmelser i det aktuelle land, gældende for dette lands borgere. Er man ikke dansk statsborger, skal man oplyse dette ved bestilling. Mange lande kræver, at passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemkomst.

Vaccinationer

I forbindelse med rejser til lande uden for Europa skal man selv sørge for de til rejsen nødvendige vaccinationer. Der opfordres til at kontakte egen læge herom.

REJSEFORSIKRING

Den offentlige sygesikring dækker ikke fuldt ud i udlandet. Alle deltagere i Cultours rejser skal derfor have tegnet en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport.

Det er rejsedeltagerens eget ansvar, at der er tegnet en sådan forsikring. Du kan tegne din rejseforsikring på Europæiske ERV.

DEPOSITUM/BETALING

Ved bestilling skal opkræves et depositum og slutbetalingen skal betales senest 60 dage før afrejse. Ved bestilling mindre end 60 dage før afrejse betales rejsens fulde pris ved bestillingen. Hvis der ikke er angivet et depositum betales ligeledes rejsens fulde pris ved bestillingen.

TILLÆG FOR ENKELTVÆRELSE

Deltagere, der rejser alene, og har ønsket at dele dobbeltværelse med en anden rejsedeltager, skal betale enkeltværelsestillæg, hvis der ikke er en anden alenerejsende at dele værelse med. 

REJSEDOKUMENTER

Brev med oplysninger om nøjagtigt mødetidspunkt og -sted, hoteladresser og andre praktiske oplysninger samt evt. flybilletter og andre rejsedokumenter udsendes senest 7 dage før afrejsedatoen. Alle de til brug for rejsen nødvendige oplysninger fremgår af det fremsendte materiale som af rejsedeltageren bør gennemgås og straks gøre opmærksom på eventuelle fejl eller uoverensstemmelser med det bestilte. Særlige aftaler skal fremgå af tilmeldingsbreve eller kvittering for at være bindende for os.

PRISÆNDRINGER

Er der ved rejsens bestilling sket ændringer i forhold til den i programmet angivne pris, gøres der straks gjort opmærksom på dette. Cultours kan kun forhøje den aftalte pris som følge af ændringer i: 1. Transportomkostninger, herunder brændstofpriser. 2. Skatter, afgifter eller gebyrer for visse tjenesteydelser, såsom lufthavns-, landings- eller startafgifter. 3. Valutakurser, som er anvendt ved beregningen af prisen for den pågældende rejse. Prisforhøjelsen vil blive meddelt hurtigst muligt.

AFLYSNING AF REJSEN

Får en rejse ikke fornøden tilslutning, kan vi aflyse turen eller foreslå tilrettede vilkår. Annullerer vi turen, meddeler vi dette straks og tilbagebetaler hele det indbetalte beløb ekskl. tegnede forsikringer.

SYGEAFBESTILLINGSFORSIKRING

Sygeafbestillingsforsikring kan bestilles hos Europæiske Rejseforsikring A/S. Du kan tegne din afbestillingsforsikring via Europæiske ERV her

AFBESTILLING I TILFÆLDE AF SYGDOM MED SYGEAFBESTILLINGS-FORSIKRING

De skal betale Sygeafbestillingsforsikringen

Ved afbestilling af rejsen, hvis afbestillingen ikke skyldes sygdom som ovenfor beskrevet, gælder følgende:

AFBESTILLING AF ANDRE GRUNDE OG I TILFÆLDE AF SYGDOM UDEN SYGEAFBESTILLINGSFORSIKRING

Senere end 60 dage før afrejse, ved udeblivelse og for sent fremmøde

De skal betale: Hele rejsens pris

Tidligere end 60 dage før afrejse

De skal betale: Depositum

Bestilte billetter til musikarrangementer skal altid betales. 

OVERDRAGELSE

De har mulighed for at overdrage Deres rejse til en anden person, som opfylder kravene for deltagelse. Ønsker De at gøre dette, skal det omgående meddeles til os. De hæfter sammen med personen, som De overdrager rejsen til, for eventuelle restbeløb. OBS! Visse typer af rejser er belagt med restriktioner, som umuliggør overdragelse f. eks. af flybillet.

DELVIS UDNYTTELSE AF ARRANGEMENTET

Udebliver De fra de i arrangementet anførte transporter, udflugter eller måltider, eller udnyttes andre af de inkluderede elementer ikke eller kun delvist, kan godtgørelse ikke påregnes.

HELBREDSTILSTAND

Ved sygdom eller uheld under rejsen vil rejselederen uden ansvar for bureauet være behjælpelig med at skaffe læge eller anden assistance, men man bedes i denne forbindelse erindre, at det er gruppen/rejseholdet som helhed, der har krav på rejselederens tilstedeværelse. Det forudsættes, at deltagere på vore rejser er selvhjulpne. Deltagere, der har særlige behov, bør ved bestilling af rejsen gøre opmærksom på dette. Kørestolspatienter og bevægelseshæmmede med ledsagelse skal rådføre sig med bureauet inden rejesen bestilles. Iht. EU-direktiv 1107/2006 kan bureauet endvidere kræve, at bevægelseshæmmede er ledsaget af en medhjælper under hele rejsen. Bureauet forbeholder sig ret til at afvise kunder, der efter skønsmæssig vurdering ikke vil være i stand til at gennemføre rejsen ved egen hjælp. En sådan afvisning er uden ansvar for bureauet. 

FRAVÆR FRA HOTELLET

Ved fravær fra hotellet eller selskabet påhviler det deltagerne selv at holde sig løbende orienteret om eventuelle ændringer i afrejsetidspunkter mv. 

MAX. DELTAGERANTAL

Max deltagerantal varierer fra tur til tur. På de fleste busture i Europa ligger det maksimale antal deltagere på 50 personer (ved fuld bus). På fjerne rejsemål ligger deltagerantallet normalt på mellem 15 og 25 personer.

DELTAGERENS ANSVAR

Som deltager skal overholdes lovgivning og valutarestriktioner i de lande, som besøges. Rejsedeltageren skal rette sig efter gældende regler og anvisninger givet af rejseledere, transportører og andre, som har forbindelse med rejsens gennemførelse. Tilsidesættes disse forpligtelser i væsentlig grad, kan rejsedeltageren udelukkes fra fortsat deltagelse, respektivt forhindre, at rejsedeltageren påbegynder rejsen. I sådanne tilfælde finder ingen refunderinger sted, og ekstra udgifter påhviler rejsedeltageren. Optræder der mangler hos vore rejseledere eller leverandører, har rejsedeltageren pligt til på stedet at rette henvendelse til vor repræsentant, der vil rette fejlen. Løses problemet ikke, bør rejsedeltageren bede om skriftligt bekræftelse herpå som dokumentation ved en eventuel reklamation. 

VORT ANSVAR

Lides tab eller skade som følge af fejl eller mangler ved rejsen, begrænses vort ansvar i henhold til internationale konventioner. Vi er helt fritaget for skader, der rammer en deltager forårsaget af katastrofer, strejker og andre hændelser, som er af force majeureagtig karakter, eller som er forårsaget af deltagerens egen forsømmelighed. 

REKLAMATION

Eventuel reklamation skal være os i hænde senest 30 dage efter rejsens afslutning. Søgsmål mod os skal anlægges ved dansk domstol eller afgøres ved voldgift. Ethvert krav mod os skal reguleres efter dansk ret. Værneting for søgsmål er Retten i Århus.

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

Ved uenighed mellem os og den rejsende vedrørende mangler ved rejsen, kan sagen indbringes for nævnet, såfremt enighed ikke kan opnås i mindelighed. Pakkerejse-Ankenævnet · Røjelskær 11, 3. sal · 2840 Holte · Tlf: 45 46 11 00 ·E-mail: info@pakkerejseankenaevnet.dk 

PRISER

Alle priser i vort program er angivet i danske kroner medmindre andet er anført.

BAGAGE

På flyrejser må børn over 2 år samt hver voksen medbringe i alt 20 kg bagage og 5 kg kabinebagage. For transatlantiske flyvninger gælder særlige regler. Gebyr for overvægt er 1% af 1. klasses billetpriserne enkeltvej pr. kilogram overvægt. 

GLEMTE SAGER

Angående glemte sager under rejserne bedes man rette skriftlig henvendelse til bureauet med nøjagtig beskrivelse af den glemte genstand, hvorefter bureauet foretager en efterlysning. Bureauet er på ingen måde ansvarlig for bortkomne/glemte effekter. Efterlysningen bør altid ske på stedet hvis muligt, eller omgående efter deres hjemkomst. Efter kort opbevaringstid afleveres effekterne til politiets hittegodskontor. 

SKADER PÅ BAGAGE UNDER TRANSPORT

eller bortkommet bagage under hjemflyvning bedes meldt i lufthavnen straks dette er konstateret efter ankomsten. De kan på bureauet tegne en rejseulykkesforsikring, der dækker bagage, tyveri, ansvar, hjemtransport, ny ferie mv. 

Indholdsfortegnelse