Dette er en guide til alle, der drømmer om at besøge Påskeøen, til alle dem, der har en af deres livs store rejseoplevelser til gode. Men også til dem, der kun i drømme får mulighed for at besøge øen og til dem, der som jeg, gang efter gang vender tilbage til øen, i virkeligheden eller i tankerne.
Påskedag år 1722. Admiral Roggeven i Stillehavet fik land i sigte. En ø, der ikke var på noget søkort, så Roggeven navngav øen Påskeøen. 277 år senere ankom Torsten Granov, Direktør i Cultours, cand. mag. og forfatter til bogen “Påskeøen”, til øen, som han nu har besøgt mere end 20 gange. Meget har forandret sig, men fascinationen fra det første besøg har holdt sig. Derfor har Torsten udarbejdet denne guide til andre, der drømmer om at besøge Påskeøen.
Det var Thor Heyerdahls ophold på Påskeøen i 1953-54, der gjorde øen kendt over hele verden. Hans besøg blev begyndelsen til en lang række videnskabelige undersøgelser af øen, dens kultur, befolkningens oprindelse, kulturens undergang og meget mere.
Alle undersøgelserne viste, at Thor Heyerdahl tog fejl i antagelsen af, at befolkningen kom fra Sydamerika. Der er stort set intet belæg for denne antagelse. Men muligvis har beboere fra øen besøgt Sydamerika. De var, i modsætning til indianerne i Sydamerika, dygtige sejlere med både, der kunne sejle tusindvis af kilometer over havet, men hvis de har været der, er der intet, der tyder på, at de fandt noget, som var så interessant, at de tog det med tilbage til Påskeøen.
Vi besøger nogle af de steder, hvor højtudviklede kulturer udfoldede sig, bl.a. området ved Titicacasøen, hvor Thor Heyerdahl hentede fagfolk til at hjælpe med at bygge sine oceangående sivbåde, der skulle sandsynliggøre nogle af hans teorier om forbindelse mellem kontinenterne. Vi besøger Limanchi-familien, der stadig bor på en lille ø i Titicacasøen og er eksperter i bygning af traditionelle sivbåde.
Vi har allieret os med lokale eksperter, hvis store viden om øen ikke kun stammer fra læsning, men også fra familietraditioner og mundtlige fortællinger.
Rejsens største oplevelser
For en del år siden kom jeg tilfældigt til Påskeøen. En del var anderledes end i dag. Der var færre fly til øen og færre turister, og der var færre hoteller.
Jeg blev dybt fascineret af statuerne og øens mærkelige og forvirrende historie, af landskaberne og af de folk, der boede her. men jeg tror, at det, der overraskede mig mest, var Påskeøens skønhed. Den følelse af uendelighed, der rammer en, når man står på en af øens vulkaner og ser ud over et hav, hvor man kan sejle i uger uden at møde hverken land eller folk.
Som rejseleder har jeg ledsaget mange dertil, og jeg tror, alle har delt min fascination af denne lille ø uden lige.
Jeg glæder mig til igen at skulle til Påskeøen i november, til at følges med deltagerne op ad vulkanerne Ranu Raku og Ranu Kau og herfra se ud over markerne med det stride græs, hvor heste forsøger at finde friske skud. Jeg glæder mig til at se ud over øens sorte klipper langs den hvidtskummende brænding og det uendelige ocean under en blå himmel med drivende skyer og håbe, at verden er lige så smuk og spændende i morgen som i dag.
Smuk og spændende som en dag på Påskeøen.
Torsten Granov
Direktør Cultours, cand. mag. og forfatter til bogen “Påskeøen”
Sensationelle nye opdagelser sår tvivl om, hvem der var de første beboere på Påskeøen. Den almindelige antagelse om befolkningen af Påskeøen, som man kan læses i videnskabelige rapporter og værker er, at de første beboere på Påskeøen ankom fra Marquesasøerne i Polynesien ca. år 500. Forbindelsen til Påskeøen blev siden
Den første indvandring Det var sandsynligvis omkring år 500, at de første mennesker kom til Påskeøen. Traditionen siger, at det var kongen Hutu Matua, der efter interne kampe på en af Marquesasøerne blev fordrevet eller udvandrede til Påskeøen med sine tilhængere. Marquesasøerne ligger ca. 6.000 km. nordvest for Påskeøen. En
Kon Tiki I 1947 skabte den norske opdagelsesrejsende og rejsebogsforfatter Thor Heyerdahl overskrifter i hele verdenspressen, da han sejlede/flød over Stillehavet i Peru til atollen Raritea i Tuamotoøgruppen i Fransk Polynesien, en rejse på omkring 8000 kilometer. Sensationen var, at det skete på en stor tømmerflåde, Kon Tiki. Det var
De næsten 1.000 stenstatuer, der i dag findes på Påskeøen, har fascineret besøgende, fra de første europæere kom til øen i 1722 og til i dag. Hvordan kunne et folk på stenalderniveau, bosat på en ø uden naturlige ressourcer, producere og transportere statuer på op imod 100 tons? Og hvorfor
Rapa Nui er øens polynesiske navn og er også navnet på Påskeøens sprog. Hovedstaden hedder Hanga Roa.
Påskeøen er omtrent 165 km2, beliggende på 27 grader sydlig bredde og 109 grader vestlig længde dvs. ca. 2.000 km syd for ækvator, 4.000 km fra Tahiti, 3.800 km fra Chile og 6.000 km fra Marquesasøerne, hvorfra meget tyder på, at øens oprindelige beboere kom.
Pitcairn Island, der er den nærmeste beboede ø, ligger ca. 2.000 km mod nordvest.
Påskeøen blev dannet for ca. 1 million år siden, da tre vulkaner smeltede sammen og dannede en ø: den østlige Poike, den sydvestlige Rano Kau og den nordlige Terevaka.
Befolkningtallet er formentlig på omtrent 9.000. Usikkerheden skyldes, at en del af dem, der opholder sig permanent på øen, ikke lader sig registrere. Polyneserne (den oprindelige befolkning) udgør idag et mindretal med ca. 2.500.
De fleste forskere er enige om, at befolkningstallet har været mindst 15.000, da det var højest i 1600-tallet.
Øen ligger i den subtropiske zone, men på grund af påvirkningen fra Stillehavet er klimaet specielt. Det er ikke voldsomt varmt om sommeren og ikke særlig koldt om vinteren. På grund af den lave luftfugtighed kan den besøgende føle det varmt om sommeren og koldt om vinteren. Sommermånederne er december, januar og februar, hvor temperaturerne ligger fra 25 til 30 grader. Specielt i juli måned kan det regne meget.
De knap 900 store statuer (moai’er) blev rejst i 1300-1600-tallet. Statuerne vejer op mod 100 tons og er i gennemsnit mere end 4 meter høje.
De fleste moaier finder man i dag i og omkring vulkankrateret Ranu Raku. Her er i alt 397 statuer i forskellige grader af færdiggørelse.
På dette billede får man en idé om størrelsen af statuerne (klik på billedet og zoom).
Læs meget mere om statuerne på Påskeøen her
Årstallene for europæernes ankomst er tilnærmelsesvise, idet der er stor uenighed om dateringen af de arkæologiske spor
Øen dannes af tre vulkaner, og vegetation og skov breder sig. Øen er hjemsted for mange fugle.
De første polynesier ankommer.
Befolkningstallet stiger. De første statuer rejses.
Statuerne rejses i beskedent antal. Statuerne får en vis indbyrdes lighed.
Befolkningstallet når sit maksimum. Antallet af statuer stiger kraftigt, de vokser også i størrelse. Der sker en vis standardisering.
Samfundsændringer, der betyder, at udhugning og opstilling af statuerne ophører. Kampe mellem klanerne. Kannibalisme. Fuglemandskulturen opstår. Statuerne væltes og ødelægges i det følgende århundrede.
De første europæere ankommer.
En spansk ekspedition besøger Påskeøen.
James Cook besøger Påskeøen.
Le Pérouse besøger Påskeøen.
Hvalfangerskibe besøger lejlighedsvis øen. Beboerne rammes af importerede sygdomme, og befolkningstallet falder. Katolske missionærer kommer til øen.
Den sidste stående statue omtales af besøgende.
Peruvianske slavejægere bortfører en stor del af øens mandlige befolkning.
Den sidste fuglemandskonkurrence finder sted.
Får indføres med henblik på uldproduktion.
Chile annekterer Påskeøen.
Et privat firma får koncession på øen. Hele øen anvendes til fårehold, og alle beboerne flyttes til landsbyen Hangaroa.
Øen styres af uldkompagniet. Den chilenske flåde og uldkompagniets skibe sørger for forbindelsen til omverdenen. Skoleundervisningen varetages af den katolske kirkes præst.
Uldproduktionen bliver urentabel, og den chilenske flåde overtager administrationen af øen.
Der indføres et vist lokalt selvstyre.
Øens beboere får chilensk statsborgerskab.
Der oprettes regelmæssig kommerciel flyforbindelse til øen.
40% af øen bliver Unesco Verdensarv Nationalpark.
Der tillades større udefrakommende investeringer i hotelprojekter.
Bogen er en fortælling, om hvordan Påskeøen blev befolket af polynesiere fra Marquesasøerne 6000 km. mod nordvest. Spørgsmålet, om hvorfra de første bosættere kom, har været meget omdiskuteret. I bogen fortæller jeg om opdyrkningen af Påskeøen, og hvordan den stigende befolkning, isolationen og arbejdet med de stadig større og flere statuer førte til kulturelt sammenbrud.
Det polynesiske ord for stenstatuer.
Den platform, man anbragte statuerne på.
Vulkankrateret, hvor langt de fleste moaier er udhugget.
Påskeøens polynesiske navn og navnet på Påskeøens sprog.
Søg efter rejser, arrangementer, guides, bøger, rejseledere og meget mere
Tilmeld dig nyhedsbrevet, få spændende fortællinger og gode tilbud om rejser og arrangementer.
Telefonerne er åbne:
Mandag-fredag kl. 10:00-14:00
REJSER & ARRANGEMENTER