REJS MED EKSPERTERNE

Onlineforedrag: Kampene i Italien

Online foredrag

  • Baggrunden for de allieredes invasion af Italien
  • Kampene på Sicilien
  • Landgangen ved Salerno og det italienske sammenbrud
  • Monte Cassino og Anzio
  • Italien i krigens sidste år

 

Italiensfelttoget er ofte blevet kaldt for “Den Glemte Front”, men det var her at de allierede igennem blod, sved og tårer lærte de dyrekøbte erfaringer, som gjorde invasionen i Normandiet mulig.

Det var også i Italien, at soldater fra begge sider kæmpede i et nærmest ufremkommeligt terræn og hvor tusinder af soldater mistede livet i kæmpemæssige offensiver uden at fronten rykkede sig. I foredraget hører vi om baggrunden for de allierede invasion, vi hører om kampene på Sicilien, Salerno og ved Monte Cassino.

Vi hører også om Mussolinis Italien, om italienernes forhold til den fascistiske fortid og om hvilke spor krigen har sat sig i Italien frem til vor tid.

DIN FOREDRAGSHOLDER

Martin Cleemann Rasmussen

Martin Cleemann Rasmussen, cand. mag. i Russisk og Historie med speciale i krigshistorie

Martin Cleemann Rasmussen er cand. mag. i Russisk og Historie med speciale i krigshistorie. Han taler flydende russisk og har boet flere år i Rusland og Ukraine og har igennem mange år arbejdet med netop Rusland som helhed og landets spændende krigshistorie i særdeleshed. Martin er medlem af Dansk Militærhistorisk Kommission og er tilknyttet Hærens Officersskole og Forsvarsakademiet og DIS som ekstern lektor. Han har gennem mange år holdt foredrag og undervist på Hærens Officersskole om bl.a. D-dag og kampene i Italien, og han er anmelder og forfatter til artikler i flere medier også i officersskolens udgivelser, fx til jubilæumsbogen.

Martin Cleemann Rasmussen er desuden medforfatter til en meget anerkendt, gymnasiehenvendt ”Danmarkshistorie”. Martin har været tilknyttet Cultours siden 2004. Han er en medrivende foredragsholder og han har været rejseleder på utallige rejser verden over.

Martin er tilknyttet FAK og er medforfatter til bl.a. Lindhardt og Ringhofs Danmarkshistorie. Han har solid erfaring som rejseleder på mange rejser bl.a. med Den Transsibiriske Jernbane og som historisk og militærhistorisk foredragsholder.