Online foredrag: Kampene i ItalienOnline foredrag med Martin Cleemann Rasmussen
Højdepunkter
– Baggrunden for de allieredes invasion af Italien
– Kampene på Sicilien
– Landgangen ved Salerno og det italienske sammenbrud
– Monte Cassino og Anzio
– Italien i krigens sidste år
I dette foredrag hører vi om de allieredes invasion af italien og om de mange hårde kampe, som de måtte udkæmpe mod en hårdnakket tysk modstander.
Datoer: 28. juni 2020
| Foredragsholder: Martin Cleemann RasmussenOnlineforedrag med Martin Cleemann Rasmussen, cand. mag. i Russisk og Historie med speciale i krigshistorie
Italiensfelttoget er ofte blevet kaldt for “Den Glemte Front”, men det var her at de allierede igennem blod, sved og tårer lærte de dyrekøbte erfaringer, som gjorde invasionen i Normandiet mulig.
Det var også i Italien, at soldater fra begge sider kæmpede i et nærmest ufremkommeligt terræn og hvor tusinder af soldater mistede livet i kæmpemæssige offensiver uden at fronten rykkede sig. I foredraget hører vi om baggrunden for de allierede invasion, vi hører om kampene på Sicilien, Salerno og ved Monte Cassino.
Vi hører også om Mussolinis Italien, om italienernes forhold til den fascistiske fortid og om hvilke spor krigen har sat sig i Italien frem til vor tid.
Se onlineforedraget "Kampene i Italien" her.
Kommentarer til onlineforedraget
Martin Cleemann Rasmussen er rejseleder på Cultours´militærhistoriske rejse til Italien
Militærhistorisk rejse til Italien
Gustavlinjen og Organisation Todt, Anzio og Salerno, det antikke Rom, slaget ved klosteret Monte Cassino, Mussolinis E. U. R.-projekt, fangenskab og dramatiske befrielse.
Næste afrejse: 5. oktober 2020
Dag-til-dag program
Dag 1: Fly København-Rom. Besøg ved Anziostranden og ankomst til Salerno
Dag 2: Salerno og kommandooperationerne vest for Salerno. Besøg i oldtidsbyen Pompeji (tilkøb)
Dag 3: Monte Casssino og Gustavlinjem. Overnatning i nærheden af det historiske bjerghotel på Gran Sasso
Dag 4: Befrielsen af Mussolini. Appeninnerne
Dag 5: Mussolinis Rom, Forum Romanum og Colloseum. Getapos hovedkvarter i Via Tasso. Attentatet i Via Rasella mm.
Dag 6: Mussolinis Rom og besøg ved E.U.R.
Dag 7: Hjemrejse til København
Rejsens største oplevelser
- Klosteret og slagmarkerne ved Monte Cassino
- Invasionsstrandene ved Anzio og Salerno
- 3 dage med Mussolinis Rom – bl.a. den fascistiske prestigebydel E.U.R. og besøg i Gestapohovedkvarteret
- Besøg og overnatning på bjerghotellet Gran Sasso – stedet for Mussoliniblev holdt fangen og hvorfra hans dramatiske befrielse fandt sted
- Det klassiske Italien med fantastisk natur, kyststrækninger, antikke byer og det verdensberømte italienske køkken
Martin Cleemann Rasmussen er også medforfatter på føljetonen Krigens Sidste År, som du kan læse online her
“KRIGENS SIDSTE ÅR” er udgivet som bog
Krigens Sidste År er fortalt af Cultours´ erfarne rejseledere og anerkendte militærhistorikere.
Format: A4 med mange illustrationer.
Læs mere om foredragsholderen
Dato | Foredragsholder | Depositum | Pris | |
---|---|---|---|---|
Online foredrag: Kampene i Italien | Martin Cleemann Rasmussen | DKK | DKK 0 | Bestil |
Arrangementer
Få historisk viden, unikke rejsetilbud og information om spændende arrangementer
Tilmeld dig Cultours nyhedsbrev. Du modtager vores nyhedsbrev ca. én gang månedligt.
Du har altid mulighed for at framelde dig nyhedsbrevet igen!
13 reaktioner
Kære allesammen
Velkommen til dette foredrag omkring kampene i Italien under Den Anden Verdenskrig. Jeg vil i løbet af foredraget være behjælpelig i tilfælde af, at I har nogle spørgsmål og kommentarer til foredraget eller til nogle af de mange rejser, som jeg er rejseleder på – herunder bl.a. rejsen til Italien, hvor vi besøger mange af de steder som omtales i aftenens foredrag.
Mine svar vil pga. teknikken på denne platform være lidt forsinket, men hvis du/I væbner jer med lidt tålmodighed vil jeg gøre mit bedste for, at nå at besvare dem alle. Såfremt I skulle have spørgsmål i øvrigt til nogle af de mange af de mange andre spændende rejser og foredrag som Cultours laver er I naturligvis også altid velkommen til at kontakte kontoret
God fornøjelse
Martin Cleemann Rasmussen
Hej. Var tyskland/Hitler klar over Italiens ringe militære stand inden krigen startede ?
Jeg vil gerne logges på, så jeg kan høre foredraget.
Mh Lars Haugaard
Lvhaugaard@gmail.com
Hej Lars
Du skal blot opdatere en gang hvis foredraget / videoen ikke ligger her lidt længere oppe på siden?
Mvh Cultours
Kære Karsten
Man var fra den tyske værnemagts side meget velinformeret omkring de italienske styrkers ringe tilstand. Dette havde man også set ved Italiens militære indsats i Abessinien (Ethiopien) og delvist under borgerkrigen i Spanien. Den tysk-italienske alliance var mere et “politisk projekt” end et militært projekt og Hitler var i væsentlig grad interesseret i den politiske side af sagen – særligt efter annekteringen af Østrig, hvor Italien accepterede den tyske indmarch og Hitler udtalte at “Dette vil jeg aldrig glemme Mussolini for”.
Hilsen
Martin
Tak for et super godt foredrag ! Vh Jakob
Kære Jakob
Tak skal du have. Jeg er glad for, at du kunne lide det.
Bedste hilsener
Martin
Rigtig godt foredrag. Vil godt have hørt om Mussolinis “befrielse” I Gran Sasso!
Kære Steen
Det er også et super spændende emne! Vi besøger Gran Sasso på turen til Italien og der lover jeg dig, at du får hele den spændende fortælling 😉
Hej Martin,
Et spørgsmål mere: Hvordan kunne man blive enige med tyskerne om at Rom var en åben by?
Hej Martin, er webinaret tilgængeligt efter 21.30?
Hej Niels Johan
Ja, det er det. Det bliver liggende, så du altid kan gå ind og se det.
Hilsen
Martin
Kære Steen
Da den tyske forsvarslinje ved Monte Cassino og ved Anzio faldt sammen blev det tyske forsvar af hele midtitalien reelt kompromitteret. Den tyske tilbagetrækning var derfor afhængig af intakte vej- og kommunikationslinjer og det samme var de allieredes fremrykning. Derfor ville man ikke ødelææge/kæmpe om Rom. Hertil kom, at man fra allieret side bevidst – med enkelte undtagelser – havde undgået at bombe Rom fra luften for at undgå det politiske bagslag, som en sådan bombing ville kunne give i offentligheden. Da Rom ikke var egnet til forsvar og man fra allieret side ikke ville stå som “skurke” var Roms status som en åben by derfor fordelagtig for begge parter. Den blev derfor erklæret for åben by af de retirerende tyskere og de fremrykkende allierede. Tyskerne forlod nærmest byen ud af de nordlige byporte, hvor de allierede rykkede ind af de sydlige og vestlige. After The Battle har et ret godt nummer “The Liberation of Rome” som omhandler dette.
Lukket for kommentarer.