REJS MED EKSPERTERNE
Kontiki

Kon Tiki

I 1947 skabte den norske opdagelsesrejsende og rejsebogsforfatter Thor Heyerdahl overskrifter i hele verdenspressen, da han sejlede/flød over Stillehavet i Peru til atollen Raritea i Tuamotoøgruppen i Fransk Polynesien, en rejse på omkring 8000 kilometer. Sensationen var, at det skete på en stor tømmerflåde, Kon Tiki. Det var Thor Heyerdahls mål at bevise, at Polynesien kunne være blevet befolket fra øst, fra Sydamerika. Bogen om rejsen blev en verdenssucces, og Thor Heyerdahl blev berømt. På rejsen over Stillehavet passerede Heyerdahls fartøj Påskeøen mange hundrede kilomeer mod nord. Heyerdahl var overbevist om, at Påskeøen spillede en afgørende rolle for hans teori, og han ønskede at udforske øen for at finde beviser.

Aku Aku

I 1954 lykkedes det Heyerdahl at få etableret en ekspedition til øen. I mere end 5 måneder udforskede Heyerdahl og hans hold af arkæologer, antropologer og historikere Påskeøen. Det var første gang, at en så stor videnskabelig ekspedition beskæftigede sig med Påskeøen. Det er Thor Heyerdahls store fortjeneste, at hans arbejde inspirerede mange til at arbejde videnskabeligt med øens historie og gåder. Mange af Thor Heyerdahls antagelser har senere vist sig forkerte, men hans ekspedition og hans arbejde skabte stor videnskabelig og folkelig interesse for Påskeøen. Alle videnskabelige data og undersøgelser peger i dag mod, at beboerne oprindeligt kom fra Polynesien. Nutidens forskning har videnskabelige hjælpemidler til rådighed, som rummer helet andre muligheder end Heyerdahls. Heyerdahls skrev om sine oplevelser og opdagelser i bogen “Aku Aku”, der i høj grad medvirkede til at popularisere øens mystiske status. Bogen blev oversat til mange sprog og r kommet i millionoplag og sælger stadig godt. Verden over har man siden undret sig over de enorme stenstatuer på en lille ø langt ude i Stillehavet. Hvem byggede dem? Hvorfor? Og ikke mindst, hvorfor blev de alle væltet?