Af Kathrine G. Bjerregaard, cand. mag. og rejseleder hos Cultours fra bogen “Gotland & Fårö, En Historikers Personlige Guide”

Gotland udgør mindre end 1 % af Sveriges areal. Alligevel er 2/3 af svenske vikingetidsskatte fundet på øen. Og udgravninger fortæller os, at Gotland allerede i vikingetiden var centrum i et vidt forgrenet handelsnetværk, som strakte sig fra Birka til Byzans.

Begiver man sig ud i det gotlandske landskab og graver i jorden, finder man ikke kun skibssætninger og stenrøser under det øverste muldlag, man kan også være heldig at finde beviser på den driftige handel og den ufattelige rigdom, som de gotlandske bønder nød godt af helt tilbage til vikingetidens begyndelse i 7-800-tallet og langt ind i middelalderen. Mere end 700 vikingeskatte er blevet gravet frem af Gotlands stenede jord. Og der er ikke noget, som tyder på, at øen i Østersøen har fremvist alle sine skatte.

Næsten hver gang arkæologerne er stødt på rester af vikingehuse på Gotland, har husene nemlig vist sig at rumme store skatte. Bestående af alt fra bronze- og sølvsmykker, kostbare ædelstene til sølvmønter i ti-tusindvis. Ofte er skattene blevet gravet ned under gulvet i de for længst forsvundne vikingehuse.

Hvorfor er skattene gravet ned og aldrig gravet op igen? Nogle mener, at det kan have været som offergaver til guderne, andre at skattene er gemt ned af langt mere praktiske årsager: for at undgå tyveri og plyndring i stedet for en moderne bankboks.

Uddrag fra “Gotland & Fårö. En historikers personlige guide”