Cultours ekspertrejseledere

En rejseleder hos Cultours er ikke bare en rejseleder, og enhver rejse er noget særligt.

Hos Cultours er rejselederen særligt interesseret i lige det område og den historie og brænder for at formidle de beretninger, der knytter sig specifikt til såvel steder som personer rundt på deres specielle tur. De har en særdeles høj faglighed og stor kærlighed til deres stof, og samtidig er Cultours´ rejseledere fantastiske fortællere, der formår at få de historiske kendsgerninger gjort levende og vedkommende lige der, hvor det hele skete.

Så når vores rejser bliver planlagt, sker det ikke bare på et kontor med et landkort og en rejseplan, det foregår på de steder, der er rejsens mål, og researchen foretages af den, der skal lede rejsen. Det betyder også, at skulle der vise sig udfordringer, logistiske eller andre, undervejs, så kan rejselederen bringe turen relevant videre på allerbedste vis. 

Rejs med Cultours! Oplev de mest entusiastiske og bedst uddannede guider. Se, lyt og spørg! Rejselederen ved det!

Torsten Granov

Torsten Granov, cand.mag. og direktør

Torsten Granov er Cultours’ rejsevante direktør. Han er cand. mag i fransk og historie, har besøgt mere end 90 lande og behersker flere sprog. Torsten har sideløbende med rejsebureauet været projektleder for Unesco og initiativtager til flere kultursamarbejdsprojekter. Torsten har skrevet flere bøger bl.a. ”D-dag – optakten, dramaet og efterspillet” og er en særdeles vidende og medrivende rejseleder, der bringer rejsedeltageren helt tæt på historien.

LÆS MERE OM REJSELEDEREN»
Poul Groos

Poul Grooss, kommandør

Poul Grooss er Cultours’ passionerede søkrigsveteran. Han guider flere militærhistoriske rejser til bl.a. Østpreussen og Normandiet. Poul har i mere end 52 år været engageret i Søværnet og som militærhistoriker på Forsvarsakademiet. Han har en efterretningsmæssig baggrund, en enorm viden om krigshistorie og russisk sprog og kultur, og han er forfatter til flere bøger, sidst ”Krigen i Østersøen”.

LÆS MERE OM REJSELEDEREN»
Martin Cleemann Rasmussen

Martin Cleemann Rasmussen, cand.mag.

Martin Cleemann Rasmussen, cand. mag. i Russisk og Historie, taler flydende russisk og har boet flere år i Rusland og Ukraine. Martin er tilknyttet Hærens Officersskole, Forsvarsakademiet og DIS. Han er anmelder og forfatter til flere artikler og desuden medforfatter til en meget anerkendt ”Danmarkshistorie”. Martin har også stor viden om Mussolinis Italien og landet som helhed.

LÆS MERE OM REJSELEDEREN»
Niels Vistisen

Niels Klingenberg Vistisen, cand.mag. og forfatter

Niels Klingenberg Vistisen, cand. mag. i historie. Alsidig militær karriere som bl.a. major og senioranalytiker i Hærens Efterretningscenter, udsendt to år i Afghanistan og ekspert i D-dag. En fantastisk fortæller der formidler krigshistorien og kampene levende og perfekt med sin store viden på både det taktiske og operative niveau.

LÆS MERE OM REJSELEDEREN»
Michael Jørgensen

Michael Jørgensen, major

Michael Jørgensen er major. Han er uddannet linjeofficer i hæren, har en master i Militære Studier fra Forsvarsakademiet og har været udsendt flere gange. Han har omfattende viden om såvel kampene i den vestlige del af Europa som krigen i Stillehavet. Hans interesse og militære baggrund gør, at han kan fortælle historien, så den bliver relevant, levende og vedkommende.

LÆS MERE OM REJSELEDEREN»
Rejseleder hos Cultours: kathrine G Bjerregaard. Gotland

Kathrine G. Bjerregaard, cand.mag. og forfatter

Kathrine G. Bjerregaard er cand. mag. i historie og filosofi fra Københavns Universitet. Hun er en energisk rejseleder og en god historiefortæller. Hun har rejst meget i Europa og Nordamerika og brugt sine evner som fortæller i tekster for Kulturstyrelsen til ”1001 fortællinger om Danmark” og ”25 fantastiske industrier”. Kathrine har firmaet Kattegat Guide & Sejd, som tilbyder guidede ture og foredrag for grupper og virksomheder.

LÆS MERE OM REJSELEDEREN»
Allan-Have-Larsen-Cultours-rejseleder

Allan Have Larsen, cand.mag.

Allan er cand. mag i russisk, religionsvidenskab og engelsk og har tilbragt meget tid i Rusland og andre steder i den tidligere Sovjetunion. 1998-99 underviste Allan i dansk for Nordisk Ministerråd i den russiske by Pskov og fra 2004-7 arbejdede Allan som dansk lektor i Sankt Petersborg. Allan har altid været meget interesseret i Ruslands anderledeshed i forhold til resten af Europa. Når han ikke er rejseleder, arbejder han som tolk i russisk hos Rigspolitiet.

LÆS MERE OM REJSELEDEREN»
Peter Præstgaard

Peter Præstgaard, cand.mag.

Peter Præstgaard, Cand. mag. ansat på Besættelsesmuseet i Aarhus og medlem af bestyrelsen for museets venneforening. Har speciel interesse for 2. Verdenskrig og Den kolde Krig og tiden op til Murens fald. Han er foredragsholder og tilrettelægger og leder af korte temature med historisk indhold samt leverandør af artikler om besættelsestiden.

LÆS MERE OM REJSELEDEREN»
Jesper Tang

Jesper Tang, mag.art.

Forfatter og journalist mag. art. Jesper Tang, har boet i Provence i mange år. Han har lavet mange udsendelser i Danmarks Radio, skriver bøger og artikler og oversætter fra fransk til dansk. Blandt Jesper Tangs bøger kan nævnes Provence symfonien – et indblik i Provences kultur, natur og mennesker.

LÆS MERE OM REJSELEDEREN»

De uden sammenligning bedste og mest entusiastiske rejseledere finder du ganske enkelt hos Cultours. De er levende og medrivende fortællere, og de ved, hvad de snakker om. På en rejse med Cultours får du den højeste faglighed, den spændende diskussion og den inspirerende dialog oveni en fantastisk rejse!