Militærhistorisk rejse til Normandiet

Normandiet, Jersey og GuernseyWolfsschluct, St Malo

Rejsens største oplevelser

  • Belgiens største grænsefort Eben Emael
  • Stedet hvor Rommel gik over Meuse-floden
  • Eisenhowers hovedkvarter
  • Guernsey med pejletårne, velbevarede tyske befæstningsanlæg og bunkere
  • Jerseys restaurerede tyske anlæg og Det underjordiske Hospital
  • En af de bedste Calvados-producenter i Normandiet
  • Batteri Todt, V2- og V3-affyringsanlæg nær Calais

Atlanterhavsvolden. Forsvarsbyggerier over hundreder af kilometer. Beton i astronomiske mængder. Over jorden, under jorden, langs med jordoverfladen, ud mod havet, i raffinerede anlæg og veludstyrede overvågningstårne! Armeret og udstyret med alle tænkelige finesser og mekanismer. Det er enorme bygningsmæssige betonkonstruktioner, denne rejse præsenterer dig for.

Vi besøger Hitlers hovedkvarter under Frankrigsfelttoget i 1940, grænsefortet Eben Emael, Eisenhowers hovedkvarter, togvognen i Compéigne, Villier-Bocage, vi har 5 overnatninger på Kanaløerne, Guernsey og Jersey med de mest velbevarede bunkere fra 2. Verdenskrig, museer og tunneller. Mortain, Batterie Todt, affyringsbunkeren for V-3 og V-2 bunkeren La Coupole.

Afrejsedatoer: 13. august 2021

Pris: 17.885,-,- | Rejseleder: Torsten Granov

Dag-til-dag program

DAG 1: AFREJSE MED FLY. Kastrup – London – Guernsey
DAG 2 og 3: GUERNSEY. MUSEET FOR DEN TYSKE BESÆTTELSE, FLÅDENS HOVEDKVARTER OG MEGET MERE
DAG 4: GUERNSEY OG FÆRGE TIL JERSEY
DAG 5: JERSEY. NOIRMOIR POINT, THE WAR TUNNELS
DAG 6: FÆRGE TIL ST. MALO. MORTAIN. BESØG PÅ GÅRD HOS EN CALVADOS-BONDE, VILLIER-BOCAGE
DAG 7: MELVILLE BATTERIET, BATTERIE TODT V. KAP GRIZ NEZ. V-3 AFFYRINGSBUNKER, V-2 BUNKEREN LA COUPOLE
DAG 8: TOGVOGNEN I COMPEIGNE. EISENHOWERS HOVEDKVERTER, HITLERS HOVEDKVARTER, WOLFSSCHLUCHT, GRÆNSEFORTET EBEN-EMA
DAG 9 HJEM

Dato Rejseleder Depositum Pris
13/08/2021 – 21/08/2021 Normandiet, Guernsey og Jersey Torsten Granov DKK 3500 DKK 17.885 Bestil

På grund af coronarestriktioner har vi været nødt til at ændre på den oprindelige rejserute. Den vigtigste ændring er, at vi flyver til Guernsey og derfra sejler vi med færge til Jersey og derefter herfra med færge til St. Malo, hvor vor danske bus venter og kører os hele vejen til Danmark. På vejen vil vi se og besøge alle de ting, som står i det oprindelige program, både på ud-og hjemrejsen. Vi ser det hele på vejen hjem, og derved sparer vi ca. 1500 km i bus, På grund af færgernes sejlplan bliver opholdet på Guernsey på 3 nætter opholdet på Jersey 2 nætter.
Vi har gode kontakter på Guernsey da Cultours direktør er medlem af Channel Islands Occupation Society. Han har tidligere arrangeret en ”arbejdslejr” for interessere Cultours deltagere på Guernsey, hvor deltagerne hjalp den lokale underafdeling af CIOS, Festung Guernsey, med restaurering og tømning af bunkere og kanonstillinger. De gode venner vi fik ved den lejlighed er dem, der arrangerer vort besøg, og sørger for, at vi får adgang til private samlinger og steder, hvor besøgende normalt ikke kan komme.

Udførlig rejsebeskrivelse

DAG 1: AFREJSE. GRÆNSEFORTET EBEN EMAEL

DAG 1: AFREJSE MED FLY. Kastrup – London – Guernsey

 Der er afgang fra Kastrup kl. 10.50. Herfra med skift i London til Guernsey med ankomst sidst på eftermiddagen. Guernsey er militærhistorisk mere spændende end Jersey de militære anlæg fra tyskernes besættelse fra 1940-45 er på Guernsey flere og bedre bevarede og restaurerede. Guernseys private museum for besættelsesperioden er øernes bedste. Der kommer ikke så mange turister som til Jersey og øen har et mere autentisk præg. Vi skal underopholdet se det restaurerede Mirus batteri, pejletårne, bunkeranlæg, restaurerede forsvarsanlæg og kommandobunkere samt meget imponerende private samlinger. Vi skal bo 3 nætter på et godt hotel på Guernsey

DAG 2 og 3: GUERNSEY. MUSEET FOR DEN TYSKE BESÆTTELSE, FLÅDENS HOVEDKVARTER OG MEGET MERE
Kanaløerne var den eneste del af det engelske rige, der var besat af tyskerne under 2. verdenskrig. Under krigen blev øerne kraftigt befæstet af tyskerne, og der var en stor tysk garnison. Vi tilbringer dagene på Guernsey, der byder på mange spændende museer, befæstninger og bunkeranlæg. Vore venner fra organisationen, Festung Guernsey, ledsager os og viser os steder, hvor der normalt ikke er offentlig adgang. Vi tager til øens nord- og vestside og ser Museet for den Tyske Besættelse, et af de allerbedste museer på Kanaløerne. Vi besøger også et velbevaret tysk pejletårn og flådens hovedkvarter og flot restaurerede bunkere. Hvad vi skal se, og i hvilken rækkefølge er op til vore lokale venner fra Festung Guernsey, programmet plejer at indeholde besøg i en tunnel uden lys, hvor der stadig står stærkt rustangrebet tysk materiel, som har stået der siden krigen. Besøg i en imponerende privat våbensamling. Private bunkere og meget mere. En kørsel i køretøjer fra 2.Verdenskrig har også ofte været på programmet.

DAG 4: GUERNSEY OG FÆRGE TIL JERSEY
Vi fortsætter besøget på Guernsey og sidst på eftermiddagen tager vi færgen til Jersey, hvor vi skal bo i to nætter.

DAG 5: JERSEY. NOIRMOIR POINT, THE WAR TUNNELS
Der er meget at se på Jersey. Vi tager med bus rundt på øens vestside. Her skal vi se nogle af tyskernes mest imponerende installationer, bunker- og befæstningsanlæg, som er forbavsende velbevarede. Der er ikke gjort mange forsøg på at fjerne det tyske kystforsvar. Vi besøger det imponerende Noirmoir Point med mange bunkere og velbevarede store underjordiske anlæg. Det tyske anlæg ved La Corbière ser vi også i løbet af dagen. Vi besøger The Channel Islands Military Museum, hvor dele af samlingen er til salg. Vi slutter af med at se Jersey War Tunnels Museum, indrettet i de gange som fungerede som hospital for tyske soldater efter Invasionen.

DAG 6: FÆRGE TIL ST. MALO. MORTAIN. BESØG PÅ GÅRD HOS EN CALVADOS-BONDE, VILLIER-BOCAGE
Inden vi tager færgen til St. Malo går vi en tur i midtbyen af Jerseys hovedby St. Helier. Vi ankommer til St. Malo lidt før kl. 12 middag og går direkte i busssen. Vi kører til den meget specielle tyske kirkegård Mont d´Huisnes, hvor mange af de faldne fra slutkampene i Normandiet ligger. Herfra tager vi til Pontaubault ved Avranche. Pontaubault var en af de eneste intakte broer, der kunne benyttes af Pattons panseraméer ved udbruddet fra Normandiet, Operation Cobra. Vi besøger herefter en bondegård, hvor der fremstilles en af verdens bedste Calvados – den kendte æblebrændevin. Der er både smagsprøver og mulighed for at købe gode flaske med hjem. Ved Mortain ser vi stedet, hvor tyskernes forsøg på modangreb og afskæring af de amerikanske panserstyrker mislykkedes. Ved Mortain kører vi op på det højdedrag, der blev hårdnakket forsvaret af en lille amerikansk enhed, der var medvirkende til, at det tyske modangreb blev en fiasko. Dagens sidste programpunkt er Villers-Bocage vi ser stedet, hvor det tyske panzer-es Michael Wittmann holdt med sin Tiger d. 13. juni, inden han begyndte beskydningen af de engelske kampvogne. Hans angreb resulterede i engelske tab på 25 panserkøretøjer. Vi overnatter nær Caen.

DAG 7: MELVILLE BATTERIET, BATTERIE TODT V. KAP GRIZ NEZ. V-3 AFFYRINGSBUNKER, V-2 BUNKEREN LA COUPOLE
Vi begynder ved artilleribatteriet ved Merville, hvor oberst Otway natten til den 6. juni 1944 med en alt for lille styrke gjorde det næsten umulige: At erobre det vigtige artilleribatteri, der kunne være farligt for invasionsskibene og soldaterne på Sword-invasionsstranden. Herfra kører vi nordpå til området syd for Calais. Her besøger vi den store kystartilleribunker Batterie Todt ved Cap Griz Nez. Det var Batterie Todt, der altid blev afbildet i tyske propagandablade, når man ønskede at fremstille Atlanterhavsvoldens styrke. Selvom batteriet oprindelig var planlagt, før nogen tænkte på Atlanterhavsvolden, indgik det i befæstningen. Kanonerne i Batterie Todt kunne beskyde England hen over Kanalen. Der er i dag et spændende museum i kanonstillingen. Fra Batterie Todt kører vi først til stedet, hvor V3 affyringsbunkeren ligger. Derefter kører vi til La Coupole, en kæmpemæssig betonhal, hvor V2 raketterne blev klargjort, inden de blev trukket udenfor og affyret mod London. Kuplen huser i dag et museum bl.a. om de tyske hemmelige våben. Vi fortsætter nu mod Compiègne, men inden skal vi overnatte sidste nat i Frankrig.

DAG 8: TOGVOGNEN I COMPEIGNE. EISENHOWERS HOVEDKVERTER, HITLERS HOVEDKVARTER, WOLFSSCHLUCHT, GRÆNSEFORTET EBEN-EMAEL
Vi kører til Compiègne-skoven, hvor vi ser togvognen og stedet, hvor tyskerne overgav sig efter 1. verdenskrig og franskmændene i 1940 efter nederlaget til tyskerne. Herfra kører vi sydpå til Reims, hvor vi ser det rum i general Eisenhowers hovedkvarter, hvor han modtog tyskernes overgivelse 8. maj 1945. Stedet er i dag indrettet som et lille museum. Fra Reims kører vi til videre til Brûly-de-Peche til det beskedne førerhovedkvarter Wolfsschlucht, hvor Hitler opholdt sig under en del af Frankrigsfeltoget i 1940. Herfra via Dinant ved Meuse-floden til stedet, hvor Rommel krydsede Meuse-floden. Vi slutter dagen program det sted, hvor vi skulle have begyndt, Grænsefæstningen Eben-Emael, som blev erobret af tyskerne ved et overraskelsesangreb med svævefly d. 10. maj 1940, som indledningen til Frankrigsfelttoget. Vi står ovenpå fæstningen præcist der, hvor svæveflyene landede, og indledte det, der blev den første tyske succes i et en lang række succeser. Vi overnatter sidste nat på turen nord for Rben-Emael.

DAG 9: HJEMREJSE

Vi påbegynder hjemturen og regner med at være i Kolding/Fredericia kl. ca. 17. Bussen fortsætter til København, og en mindre bus forsætter nordpå i Jylland.

Del på print
Print rejse

Eben Emael

Allerede på udrejsedagen møder du det første kæmpemæssige anlæg, Eben Emael, som er en lille del af Maginotlinjen beliggende ved Albert Kanalen i Belgien. I forsvarsøjemed havde mellemkrigstidens politikere blikket fæstnet tilbage på 1. Verdenskrigs frygtelige skyttegravskampe, og der var enighed om, at det aldrig skulle ske igen. Det resulterede bl.a. i opførelsen af Maginotlinjen. Et af den tids største permanente befæstningsanlæg med plads til i tusinder af soldater. Du ser, hvad man anså for at være et fuldstændig uindtageligt belgisk grænsefort – som blev overrumplet af virkeligheden og nedkæmpet på bare et par dage. Der var dræbte og sårede på begge sider, og mere end 1000 belgiske soldater blev taget til fange.  

Wolfsschlucht, togvognen i Compiègne

En gammel togvogn! Du står i Compiègne-skoven og ser noget af det, der er mest symbolladet i forholdet mellem Frankrig og Tyskland: Den vogn, der blev brugt, da tyskerne som tabere d. 11. november 1918 måtte underskrive 1. Verdenskrigs fred, og som godt 20 år senere, d. 21. juni 1940, som et ”tak for sidst” lagde rum til franskmændenes kapitulation til netop Tyskland.

Du besøger landsbyen Brûly-de-Peche, der fik den tvivlsomme ære at få lov til at lægge lokaliteter til en stor del af Hitlers stab og deres nødvendige arbejdsrum under felttoget, og når du senere står i Wolfsschlucht, er du for alvor tilbage ved Det 3. Riges mest sejrrige dage: besættelsen af Belgien og mest af alt Frankrig. Du kommer ind i Hitlers stadig intakte lille beskyttelsesbunker, og du går rundt i de forsvarsanlæg, der blev anlagt til at modstå luftbombardement og mulige nærkampe, og hvor mange tyske toppolitikere og hærledere, bl.a. Göring, Keitel, Jodl og Engel, kom på besøg i løbet af den måned i 1940 Føreren tilbragte i skoven. Efter Frankrigs kapitulation forlod Hitler stedet og kom ikke tilbage.

Michael Wittmann. Soldaterkirkegårde

Når du står i den lille by Villers-Bocage, der ligger 30 km fra Caen og 25 km fra Bayeux, er du ved en af de vigtigste færdselsårer både for de fremrykkende allierede og de tilbagetrækkende tyske styrker. Du besøger den lille by og ser, hvor det tyske panser-es, Michael Wittmann, 13. juni 1944 en uge efter invasionens start i sin Tiger sammen med sit mandskab med legendarisk og taktisk dygtig koldblodighed udraderede 25 engelske kampvogne.

Du oplever også den anden side af de voldsomme kampe, når du besøger den tyske kirkegård Mont d´Huisnes, et benhus eller mausoleum over 11.956 faldne tyske soldater, mange kun store drenge, der her har fået deres sidste hvilested med udsigt til Mont Saint-Michel, og senere en amerikansk kirkegård i nærheden af St. James med 4410 begravede.

Guernsey og Jersey

Nu er du kommet til England! Til den eneste del af landet der blev besat af tyskerne under krigen. Du ser nogle af de største og mest velbevarede tyske anlæg og får et fantastisk indblik i de særdeles barske vilkår befolkningen på de 4 normanniske øer måtte leve under i løbet af krigen. Det flotte bevaringsarbejde, du kommer til at se resultatet af, skyldes private, som din rejseleder kender og præsenterer dig for! Du står og kigger ud over havet fra et af de intakte tyske pejletårne, du går rundt i enorme velpassede bunkeranlæg, og du besøger fine, små museer med krigen som emne. Du kommer på besøg i det hospital sprængt ud i klippen, der var planlagt til at modtage sårede tyske soldater efter den landgang på det engelske fastland, der aldrig kom, og du hører om manglende forsyninger, der næsten ledte til hungersnød. Du får en overvældende viden om de smukke øer med tropisk klima og deres vilkår under 2. Verdenskrig.

St. Malo, Mortain

Den gamle by, St. Malo, blev på det nærmeste jævnet med jorden, da invasionsstyrkerne troede, den gemte et tysk hovedkvarter med et ikke ringe antal soldater, og bombede den i grus. Du oplever den fascinerende lille genopbyggede by gemt bag bymurene. Når du forlader St. Malo, er det for at stå, hvor en lille indesluttet amerikansk bataljon i 6 dage i begyndelsen af august 1944 hårdnakket forsvarede Højde 314 ved Mortain mod en talstærkt overlegen tysk panserdivision. Dermed forhindrede de, at det desperate tyske modangreb, Operation Lüttich, lykkedes.

Batterie Todt, La Coupole

Lidt syd for Calais og ved et af de smalleste steder af Kanalen mellem England og Frankrig ligger Batteri Todt. Når du går rundt inde i det monstrøse bunkeranlæg og i udstillingsområdet udendørs og ser over mod Dover, forstår du hvor farlig en mission D-dag var.   

Et af Nazitysklands farligste våben var V1, V2 og V3. Selv om fremstillingen foregik meget længere østpå, går du her ned i et enormt stort affyringsanlæg til V2- og V3-raketterne. La Coupole. Bygget af Organisation Todt ved hjælp af slavearbejdere. Hitlers problemer med kampen mod England fik ham til at prioritere disse nye våben højt, og her ser du det kæmpemæssige bygningsværk hvor klargøring og affyring skulle foregå.

Denne rejse er så stor, at hele programmet ikke kan beskrives, det skal opleves!

I prisen er inkluderet:

  • Flyrejse Kastrup – London og London – Guernsey
  • Busrejse i moderne langtursbus
  • Overnatning på gode hoteller med toilet og bad på værelserne
  • Entréer til alle de i programmet nævnte museer og samlinger
  • Færgebilletter Guernsey – Jersey, Jersey – St. Malo
  • Alle udflugter og arrangementer
  • Morgenmad alle dage og middag alle aftenener undtagen 3. dag
  • Alle skatter og afgifter
  • Mappe med materiale og kort der udleveres i bussen
  • Historiskkyndig ekspertrejseleder

Tilkøbsmulighed:

  • Enkeltværelse DKK 2.800

Få historisk viden, unikke rejsetilbud og information om spændende arrangementer

Tilmeld dig Cultours nyhedsbrev. Du modtager vores nyhedsbrev ca. én gang månedligt.

Du har altid mulighed for at framelde dig nyhedsbrevet igen!

Billeder og videoer fra rejsen

Læs mere om Normandiet, Jersey og Guernsey i Cultours' militærhistoriske føljeton "Krigens Sidste År"

VILLERS BOCAGE
OPERATION COBRA
LOMMEN VED FALAISE
Dato Rejseleder Depositum Pris
13/08/2021 – 21/08/2021 Normandiet, Guernsey og Jersey Torsten Granov DKK 3500 DKK 17.885 Bestil

Læs mere om rejselederen

Læs rejseledernes kommentarer til rejsen:

Det første der slår en militærhistorisk interesseret, der besøger Kanaløerne, er, hvor meget der er at se, hvor godt det er bevaret, og hvor omhyggeligt meget er restaureret.


En meget stor del af al den beton, som tyskerne brugte fra den spanske grænse til Nordnorge, blev anvendt på øerne Guernsey, Jersey og Alderney.


Efter krigen blev mange af bunkeranlæggene, tunnellerne og stillingerne fyldt med sand, blokeret eller anvendt af lokalbefolkningen. Meget af det tyske materiel blev taget af lokalbefolkningen og gemt. Derfor finder man i dag mange tyske anlæg, der er i forbavsende god stand, eller som har været relativt nemme at restaurere.


Fra officiel side gøres der ikke meget på øerne for at bevare denne “tyske” arv. Til gengæld er der mange lokale frivillige, der deltager i restaurering og genopbygning af de tyske anlæg. Der findes også en forening, Channel Islands Occupation Society, der er meget aktiv i arbejdet, både det praktiske restaurerings- og bevaringsarbejde og i arbejdet med at udbrede kendskabet til den periode i øernes historie, da de fra juni 1940 til maj 1945 var besat af tyskerne.


Når man besøger øerne, vil man se tyske bunkeranlæg, stillinger og andre spor af tyskernes tilstedeværelse, mens kun få officielle museer beskæftiger sig med denne del af øernes historie. Vi har derfor allieret os med nogle af de frivillige, der arbejder meget seriøst med bevaringsarbejdet på trods af den mangelfulde støtte fra officiel side. Det er betegnende, at det bedste museum for besættelsestiden er privat. Det ligger på Guernsey, og lederen og ejeren Richard Heaume har den mest interessante samling af genstande fra perioden.  Der er plakater med bekendtgørelser, medaljer, aviser, større køretøjer, våben, uniformer og billeder. Når vi besøger museet, viser Richard samlingen frem med berettiget stolthed.


De guider, som vi bruger på øen, er alle aktive medlemmer af Channel Islands Occupation Society eller med i underafdelingen Festung Guernsey. Derfor kan vi besøge bunkeranlæg, der kun er åbne få dage om året, vi kommer til at besøge private samlinger, og på Guernsey arrangerer de som regel et besøg i en af de underjordiske tunneller, hvor de efterladte køretøjer står, som da de blev anbragt efter krigen.


På Jersey besøger vi det største offentlige museum på øerne,”The War Tunnels”. Det er et meget spændende og moderne museum, der fortæller om besættelsestiden og befolkningens forhold under krigen. Turens største oplevelser er dog for de fleste deltagere i rejserne til Guernsey og Jersey, når vi bevæbnede med lommelygter besøger de intakte bunkere og forladte tunneller, selv om det er mørkt, selv om rustne genstande ligger i gangene, og fugten driver ned ad væggene!


Hvis du vil have en helt speciel oplevelse, kan du tage med til Guernsey og Jersey og møde vore venner Richard, Paul, Martin, Shaun, David og alle de andre, der er begejstrede over at få lov til at vise interesserede danskere deres ø og nogle af de hemmeligheder, den gemmer.


Med venlig hilsen


Torsten Granov

Praktiske oplysninger

Ved bestilling af rejsen autoriserer I, at vi har mulighed for at hæve rejsens pris ved betaling med kreditkort. 

Vi hæver dog kun depositummet med det samme. 

Restbeløbet hæves 2 måneder inden afrejsedag.

Ovenstående vil fremgå af din ordrebekræftelse.

Del på print
Print rejse