Underjordiske raketproduktionsanlæg for V1 og V2, Wewelsburg, Dora-Mittelbau. Uddannelsesakademi for unge naziledere. Panzermuseum Munster og Den Kolde Krig. Du ser, hvor man uddannede en del af Det Tredje Riges håbefulde ungdom, og du ser det helt modsatte: et sted hvor i tusindvis af fanger døde under arbejdet i den nazistiske krigsmaskine.
DATO
Rejseleder
Depositum pr. person
Pris
Hitlers Underjordiske Raketfabrikker: 16.– 19. oktober 2025
DATO:
Hitlers Underjordiske Raketfabrikker: 16.– 19. oktober 2025
Rejseleder:
Depositum pr. person:
Pris:
Du ser, hvor man uddannede en del af Det Tredje Riges håbefulde ungdom, og du ser det helt modsatte: et sted hvor i tusindvis af fanger døde under arbejdet i den nazistiske krigsmaskine, i tunnellerne, hvor V1 og V2 blev fremstillet, du besøger et museum for de allieredes luftbro til det indesluttede Berlin i 1948, og du oplever en sand kavalkade af panserkøretøjer fra næsten et helt århundrede. Og du oplever Kz-lejren Buchenwald, hvor mange danske politifolk sad fangede.
Fantastisk mange indtryk på samme rejse!
Dag 1: Wewelsburg
Dag 2: Dora-Mittelbau og tunneller ved Nordhausen. DDR Grænsemuseum Teistungen
Dag 3: Kz-Buchenwald. Weimar. Braunschweig
Dag 4: Fassberg. Deutsche Panzermuseum Munster
Afgang i busser fra hhv. Aalborg og København kl. 4.00. Opsamling undervejs langs motorvejen mellem Aalborg-Kolding og mellem København-Kolding. Der findes en oversigt over de specifikke opsamlingssteder med ca tider på www.cultours.dk/opsamlingssteder De præcise tidspunkter oplyses i afrejsebrevet ca 10 dage før afgang. Busserne mødes ved Rasteplads Hylkedal Vest kl. 7.00.
På vores tur sydpå i Tyskland når vi midt på eftermiddagen frem til Wewelsburg. Borgen var under nazismens SS-ordensborg og tænkt som germanerkultens centrum, som skulle være det åndelige udgangspunkt for verdensherredømmet. Her havde Heinrich Himmler sit private kontor, og i borgers krypt skulle SS’ vigtigste rituelle handlinger foregå. Borgen er i dag museum og vandrehjem. Udover krypten er der ikke mange synlige spor af borgens SS-fortid, men der er åbnet et spændende museum, der fortæller om SS og borgens funktion. Vi overnatter 2 nætter ved Nordhausen og Hitlers underjordiske raketfabrikker.
Vi kører til de tidligere underjordiske produktionsanlæg, Dora-Mittelbau, hvor V1 og V2 blev produceret. Dora-Mittelbau var også navnet på den kz-lejr, hvor arbejderne i raketfabrikkerne boede. Vi besøger tunnellerne og området, hvor kz-lejren lå. Det var de allieredes bombardementer af raketfabrikkerne ved Peenemünde, der skabte behovet for underjordiske anlæg. Produktionen flyttede til de store tunneller ved Nordhausen, og en kz-lejr blev anlagt med plads til 12.000 tvangsarbejdere. Vi får en detaljeret rundvisning med adgang til de underjordiske anlæg.
Vi slutter dagen med besøg på det spændende DDR Grenzmuseum, der er indrettet i den gamle grænsebygning. Dele af området er bevaret med vagttårne og afspærringer. Efter besøget kører vi til vores hotel.
Efter morgenmad kører vi til kz-lejren Buchenwald. Lejren blev etableret i 1937. I løbet af lejrens historie husede den ca. 250.000 fanger, hvoraf ca. 50.000 omkom. Der var tilknyttet ca. 130 udkommandoer, hvor fangerne arbejdede for tysk industri. Der blev også udført talrige forsøg på fanger af lejrens SS-læger. Det arresterede danske politi sad en overgang i Buchenwald.
Inden vi besøger lejren, ser vi den imponerende mindepark, etableret i DDR-tiden. Vi spiser frokost i Weimar lige op ad det bevarede Gauforum, et typisk eksempel på nazistisk gigantbyggeri. Vi fortsætter til Braunschweig, hvor vi besøger det imposante ”Reichsakademie für Jugendführung” og en bydel bygget helt efter nazistiske idealer og udformning. Derefter kører vi til vores hotel.
Vi forlader hotellet efter morgenmad og fortsætter til Fassberg, hvor vi besøger Luftbrückemuseum. Museet beskriver de dramatiske begivenheder, da den sovjetiske besættelsesmagt i østzonen spærrede for al vej- og jernbanetrafik fra vest og til Berlin i perioden juni 1948 til oktober 1949.
Ikke langt derfra ligger Deutsches Panzermuseum Munster. Vi besøger museet, som i 5 haller viser det tyske panservåbens udvikling fra 1916 til vore dage. Udstillingen er bygget op i perioder og temaer og indeholder panservogne fra stort set hele det tyske panservåbens historie, også pansertyper fra DDR´s nationale folkearmé.
Efter besøget forsætter vi mod grænsen. Vi regner med at være i Kolding kl. 18.30 og i Aalborg og København ca kl. 21.30
Tilkøbsmuligheder:
ANDRE MILITÆRHISTORISKE REJSER
DATO
Rejseleder
Depositum pr. person
Pris
Hitlers Underjordiske Raketfabrikker: 16.– 19. oktober 2025
DATO:
Hitlers Underjordiske Raketfabrikker: 16.– 19. oktober 2025
Rejseleder:
Depositum pr. person:
Pris:
Poul Grooss har været skibschef på torpedobåde og korvetter, undervist i strategi og taktik på Søværnets Officersskole og Forsvarsakademiet og arbejdet i Forsvarets Efterretningstjeneste.
Poul er rejseleder med særdeles dybdegående viden og praktisk erfaring fra såvel militære operationer som sikkerhedspolitik.
Slottet Wewelsburg er nu bl.a. et vandrerhjem. Det blev oprindelig opført af en fyrste mellem 1603 og 1609 og har en meget speciel trekantet udformning med et tårn i hver af de tre spidser.
I 1934 havde Heinrich Himmler fået kig på slottet. Det skulle være eliteskole og rumme SS-ordenens spirituelle center efter ide om bl.a. den nordiske mytologi og Kong Arthur og de 12 riddere om det runde bord. Der skulle fx indrettes kultrum, hvor det centrale rum var en særligt indrettet krypt med specielt lysindfald og en ”Obergruppenführersaal” med 12 søjler og SS-runer som gulvmosaik i det grønne marmorgulv. Byggeriet blev aldrig færdigt, og Himmler beordrede borgen sprængt bort, inden de allierede ville nå frem til den. Det lykkedes ikke helt, og genopbygningen viser dig tydeligt ”den sorte ordens borg”.
Ombygningen fra slottet Wewelsburg til ordensborgen Wewelsburg skete med arbejdskraft fra den nærliggende kz-lejr, Niederhagen, en arbejdslejr oprettet med slottets ombygning som formål. Der var tale om den mindste af de nazistiske kz-lejre, en af Sachsenhausens udelejre. Den lå øst for Wewelsburg og nåede i alt at huse omkring 3.900 fanger, hvoraf mange var Jehovas Vidner. Ca. en tredjedel overlevede ikke.
Besøg i Weimar, hvor forfatningen, der afløste det tyske kejserdømme, blev vedtaget d. 11. august 1919. Vi ser på den charmerende by, hvor mange tyske personligheder bl.a. Goethe har boet.
24. januar 1936 blev grundstenen lagt til et akademi for uddannelse af unge ledere i den nazistiske ideologi, den højeste uddannelse af hitlerjugend, Reichsakademie für Jugendführung Braunschweig. Du står foran et pompøst bygningsværk.
De rent nazistiske kendetegn er væk, men byggestilen taler sit tydelige sprog. Bygningen blev taget i brug i februar 1938, og ca. 1½ år senere var første årgang uddannet. I oktober 1944 blev Braunschweig udsat for kraftigt bombardement fra RAF, og meget af byens centrum blev ødelagt.
I slutningen af 1933 begyndte i al hemmelighed anlæggelsen af en flyveplads mellem Munster og Celle. Jordbundsforholdene var ikke de bedste, men det problem blev løst, og d. 1. april 1934 kunne de første maskiner tage pladsen i brug. I 1938 bar flyvestationen navnet ”Grosse Kampffliegerschule 2”. Gennem krigsårene fortsatte byggeriet på flyvestationen, for størstedelens vedkommende udført af 200 russiske tvangsarbejdere fra bl.a. kz-lejren Bergen-Belsen. Fra 1943 blev stationen stadig hyppigere angrebet af lavtgående fly, og dette var en af årsagerne til beslutningen om udflytninger og ændringer. I april 1945 blev flyvestationen først kraftigt bombet og få dage senere erobret af de engelske styrker.
Når du står her, er det dog ikke disse voldsomme begivenheder, der fokuseres på, men en historie om tiden efter 1945.
Der var mange øst-vestlige kontroverser omkring det delte Tyskland efter afslutningen af 2. Verdenskrig. Bl.a. diskussionen om valuta. I vestzonerne indførtes d. 20. juni 1948 en ny valuta, D-marken, som få dage senere også blev indført i det delte Berlins vestlige del. Det var lodret imod russernes ønske, og som en magtdemonstration gennemførte de derfor en total blokade af alle former for trafik på den eneste vestlige adgangsvej til byen. Fra d. 23. juni 1948 var Berlin reelt under sovjetisk belejring.
De vestlige allierede var dog ikke til sinds at opgive den tyske hovedstad, og en helt exceptionel aktion så dagens lys: en luftbro der skulle forsyne en befolkning på mere end 2½ million indbyggere med brændsel og mad. I løbet af næsten et helt år lykkedes det at gennemføre 277.000 flyvninger og fragte omkring 1,8 millioner tons varer, brændstof, medicin, mad, tøj osv. til de indesluttede berlinere. Det er en af denne luftbros baser, du står på i Fassberg.
Det var meningen at V1 og V2, førerløse fly og raketter, Tysklands vidundervåben udtænkt af Wernher von Braun, skulle bringe landet sejr i 2. Verdenskrig. Det gik ikke helt som planlagt som, og for at sikre produktionen stod det ret hurtigt klart, at det sikreste sted at fabrikere disse skræmmende våben var under jorden. Arbejdskraften var billig, rigelig og lige ved hånden, og en udkommando fra kz-lejren Buchenwald, Dora Mittelbau, blev oprettet i 1943.
Når du besøger stedet, forstår du, hvorfor det fik tilnavnet ”Helvede i Dora”. Vilkårene her er ganske ubeskriveligt forfærdelige! I flere måneder ad gangen måtte fangerne slide i de kolde, fugtige og mørke klippegange i 12-timers skift uden at se dagslys, og hver tredje døde. Var det grusomt i Dora, var det for intet at regne mod Nordhausen, En udkommando for udkommandoen Dora. Beregnet til de fanger der var for svage til at være i Dora. Nordhausen var en udryddelseslejr. Her døde man af sult og mangel på medicin. Overlevende fortæller, at Dora var Buchenwalds Helvede og Nordhausen var Doras. Ingen forlader de frygtelige steder upåvirkede.
D. 18 august 1949 angreb ca. 600 fly fra RAF forsøgs- og produktionsanlæggene i Peenemünde som led i OPERATION CROSSBOW, det var de allieredes planer for ødelæggelse af tyskernes udvikling, produktion og afprøvning og transport af våben herunder langtrækkende våben som V1 og V2.
Angrebet var ikke lammende, men forsinkede aktiviteterne i nogle få uger. Da der kunne forventes flere angreb, besluttedes det at flytte raketproduktionen under jorden. I begyndelsen af september blev kz-fanger sendt fra Peenemünde til Buchenwald og videre til Kohnstein for at bygge en ny kz-lejr. Ca 2.200 fanger i alt. I Kohnstein var allerede et omfattende system af minegange, som var anvendt til oplagring af forskellige forsyninger, råstoffer og andre materialer, siden 30’erne. Alt dette blev flyttet for at gøre plads til den kommende fremstilling af V-våbenproduktionen.
Samtidig gik jagten ind på at finde egnede teknikere og andre specialister blandt fangerne i hele kz-lejrsystemet. Det lykkedes at finde adskillige hundrede, som blev flyttet til Mittelbau.
I slutningen af 1949 var antallet af fanger vokset til 11.000 for at toppe i februar 1945 med ca. 40.000. Der blev lagt voldsomt pres på for at nå produktionsmålene. Til sidst blev der klaget til Speer over, at der var mangler ved specifikationerne, hvorfor der blev sendt yderligere teknikere til stedet.
Albert Speer, den tyske rustningsminister, med ansvar for krigsproduktionen besøgte Dora-Mittelbau, hvor han, selvom han var vidende om og vidne til grusomhederne og også passerede stakke af lig, IKKE reagerede overhovedet. I øvrigt klager Speer tilbage over, at de elendige forhold for fangerne med vold og mangelfuld ernæring har negativ indflydelse på produktionen, MEN han kræver ikke, at forholdende ændres til det bedre! Sagen skulle komme til at plage ham i Nürnberg, hvor han jo på mirakuløs vis slap for at blive hængt, men fik 20 års fængsel. Indtil december 1943 blev langt de fleste fanger brugt til at arbejde med at udvide gange. I den periode kom der næsten 1.500 godsvogne med udstyr, som skulle bæres eller køres ind i gangene. De fleste af fangerne, som var beskæftiget hermed, kom ikke levende ud. Arbejdsdagen var på minimum 16 timer, i perioder op til 18 timer.
Efter krigen fandt man ligene af næsten 100 fanger, som, da de var døde, blev smidt i betonen til maskinfundamenterne i stedet for at blive slæbt ud. Det tog næsten 1.300 mandetimer at samle en V2 raket. Når raketterne var færdige, blev de transporteret ud af bjerget under kamuflagenet, så de ikke kunne ses fra luften.
Efterhånden som produktionen skred frem, støvsugende man andre koncentrationslejre for fanger med teknisk uddannelse. Sygeafdelingerne var til stadighed overfyldte, om egentlig behandling var der kun sjældelt tale om. De sårede blev primært slæbt ud for ikke at ligge i vejen inde i produktionen.
Ved bestilling af en rejse skal du med det samme i betalingsvinduet godkende, at vi trækker rejsens pris fra dit betalingskort. Der gives lov til, at vi trækker hele beløbet.
Vi trækker betalingen i 2 omgange:
Dette vil også stå på ordrebekræftelsen/ i tilmeldingsbrevet.
– Kan man reservere plads i bussen?
– Nej, men vi skifter plads undervejs, så alle sidder både forrest og bagerst i bussen på såvel udrejse som hjemrejse.
– Kan man være sikker på at komme til at sidde sammen?
– Ja selvfølgelig! Rejselederen sørger for, at du sidder sammen med dem, du har booket rejsen med. Også selvom I ikke stiger på bussen samme sted.
– Hvor mange pladser er der i bussen?
Der er ca. 50 pladser i den bus vi kører i og vi bruger som regel højst 44 af dem.
Se alle opsamlingssteder med kort her
Læs militærhistorisk og kulturrejse katalog online eller download
Bestil kataloget
Få tilsendt det fulde rejsekatalog med post eller på mail
“KRIGENS SIDSTE ÅR” er fortalt af Cultours´ erfarne rejseledere og anerkendte militærhistorikere, Torsten Granov, Niels Vistisen, Poul Grooss og Martin Cleemann Rasmussen,
I Cultours lod vi i 75-året for D-dag en helt særlig artikelserie, Krigens Sidste År, følge de vestlige allierede, fra de satte foden på det europæiske kontinents jord i vest, og de sovjetiske styrker, fra de begyndte at rulle frem fra øst, samtidig med at vi holdt øje med, hvad der foregik i Stillehavet.
Den populære føljeton udkom både i bogform og online. Se nedenfor og læs mere om Hitlers Brændte Jord i “Krigens Sidste År“ online, eller køb bogen i vores webshop.
DATO
Rejseleder
Depositum pr. person
Pris
Hitlers Underjordiske Raketfabrikker: 16.– 19. oktober 2025
DATO:
Hitlers Underjordiske Raketfabrikker: 16.– 19. oktober 2025
Rejseleder:
Depositum pr. person:
Pris:
Søg efter rejser, arrangementer, guides, bøger, rejseledere og meget mere
Tilmeld dig nyhedsbrevet, få spændende fortællinger og gode tilbud om rejser og arrangementer.
Telefonerne er åbne:
Mandag-fredag kl. 10:00-14:00
REJSER & ARRANGEMENTER