13. juni 1944: Det er meget tidligt om morgenen. De forreste enheder er nået frem til den lille idylliske by Villers-Bocage. Der ligger et højdedrag, pkt. 213, lige øst for byen, så de forreste enheder, som er 4th County of London Yeomanry, kører op ad bakken og standser der, umiddelbart før toppen, med alle køretøjerne på én lang linje. Netop nu spiller det ind, at netop denne panserdivision er så erfaren, at dens soldater er blevet skødesløse og måske så sikre på egne evner, at de ikke stiller vagtposter og sikringsenheder ud. De begynder i stedet at lave og drikke te og holde en regulær pause.
Midt i dette ankommer så Michael Wittman med sin Tigerkampvogn. Han er kørt alene ud for at rekognoscere terrænet og ser pludselig briterne holde på én lang linje som perler på en snor! Beslutsomt beordrer han sin Tigerkampvogn til kamp, buldrer igennem en hæk og kører ned langs rækken af køretøjer.
Med sin 88 mm kanon rammer han først det bagerste britiske køretøj og dernæst det forreste, så ingen af de andre kan slippe derfra. Derefter begynder han, mens han kører ned mod Villers-Bocage, at skyde alle de britiske køretøjer i stykker. Totalt kaos hersker, og de britiske soldater springer for livet. Ingen af de britiske kampvogne har besætning ombord, fordi de er ude og drikke te, så ingen kan gøre modstand. Tigerkampvognen fortsætter ned langs vejen og ind i selve byen, hvor den kommer i kamp med en panserværnskanon, som dog ikke kan gennembryde dens tunge panser, og med to britiske kampvogne, som begge bliver ødelagt.
Herefter har selv Michael Wittman fået nok, og han trækker sig tilbage ud af byen. På mindre end 5 minutter har denne ene Tigerkampvogn med den beslutsomme kommandør ødelagt over tyve britiske kampvogne og et lignende antal infanterikøretøjer. Senere om eftermiddagen angriber tyskerne igen, denne gang med 5 kampvogne, og de erobrer både pkt. 213 højdedraget og Villers-Bocage og ødelægger resterne af den britiske enhed.