VietnamkrigenHo Chi Minh-stien. Cu Chi-tunnellerne. Hué, Vietnams gamle kejserby

Rejsens største oplevelser

Dette er en specielt tilrettelagt rejse med besøg på steder, hvor turister sjældent kommer. Vi ledsages af vietnamesiske eksperter. Rejsen har kun været mulig at tilrettelægge på grund af Torsten Granovs mangeårige samarbejde med museer og institutioner i Vietnam.

  • Hovedstaden i Fransk Indokina, Hanoi. I dag Vietnams hovedstad, med spor fra kolonitiden og Vietnamkrigene
  • Det nationale militære museum i Hanoi
  • Bien Dien Phu – bjergområdet, hvor franskmændene led deres afgørende nederlag i 1954
  • Kejserbyen Hué, historisk by og skueplads for nogle af de hårdeste kampe under Têt-offensiven i 1968
  • Den demilitariserede Zone, grænsen mellem Syd- og Nordvietnam
  • Tunnellerne ved Vinh og området hvor den amerikanske Khe Sanh-base lå
  • Besøg og korte vandreture på Ho Chi Minh-stien på grænsen mellem Vietnam og Laos
  • Besøg i området nær Danang hvor den største amerikanske base i Vietnam lå
  • Saigon, Sydvietnams hovedstad i dag. Ho Chi Minh-byen
  • Rundtur i Saigon med besøg på steder, der spillede en rolle under Vietnamkrigen
  • Besøg på Krigsmuseet i Ho Chi Minh-byen med særlig modtagelse
  • Cu Chi-tunnellerne

Med fly til Hanoi og besøg i de gamle kampområder og det moderne Vietnam.

Afrejsedatoer: 7. marts 2020

Pris: 29.845,- | | Rejseleder: Torsten Granov

Dag til dag program

I 10 år omtalte USAs medier dagligt Vietnam. Flere millioner amerikanske soldater gjorde tjeneste i dette fjerne sydøstasiatiske land. Den amerikanske krig, som vietnameserne kalder Vietnamkrigen, trak dybe spor i amerikansk politik i årtier og gør det stadig. Denne krig var den sidste i den række af kampe, som vietnamesere i århundreder har udkæmpet mod fremmed indflydelse i landet. Oftest mod den store nabo i nord, Kina, fra 1800-tallet mod kolonimagten Frankrig og til sidst mod USA og dets allierede.

Men hvordan blev USA, som havde støttet Ho Chi Minh i hans kamp mod japanerne under 2. Verdenskrig, og som støttede selvstændigshedsbevægelser over hele verden, til Vietnams hovedfjende? Og hvordan lykkedes det den vietnamesiske bondehær at besejre verdens største militærmagt?

På rejsen vil vi se på den historiske baggrund, og vi vil besøge museer og monumenter for krigen, men vi vil især opsøge vigtige slagmarker, hvor krigen blev afgjort. Vi skal besøge Hanoi, Dien Bien Phu, Ho Chi Minh-stien, kejserbyen Hué, Grænsen mellem Nord- og Sydvietnam og området nær Danang, hvor den største amerikanske base lå, og vi skal til Ho Chi Minh-byen og se bygninger og steder, der spillede en rolle i krigen. Vi opsøger steder, hvor vi også i dag kan se sporene af de voldsomme kampe.

Overalt møder vi venlige og imødekommende vietnamesere, og vi skal også møde vietnamesiske veteraner. Mens vi rejser rundt i det smukke land, forsøger vi at få et nuanceret billede af krigen, dens begivenheder og konsekvenser.

Dag 1: Afrejse Kastrup
Dag 2: Ankomst Hanoi. Gåtur i midtbyen. Den Røde Flod.
Dag 3: Ho Chi Minhs mausoleum. B-52 bomber midt i Hanoi. Hanois Militære Museum
Dag 4: Dien Bien Phu
Dag 5: General Giaps hovedkvarter
Dag 6: Fra nord til syd. Vietnams gamle kejserby Hué. Viet Cong.
Dag 7: Kejserbyen. Kejsergravene. Viet Cong-opmarchområde
Dag 8: Den demilitariserede zone, DMZ-grænsen mellem Nord- og Sydvietnam. Tunnelanlægget ved Vinh. Khe Sanh-basen
Dag 9: Ho Chi Minh-stien. grænsen til Laos
Dag 10: Ho Chi Minh-stien. Danang
Dag 11: Ho Chi Minh by.
Dag 12: Cu Chi-tunnellerne. Saigon. Saigonfloden
Dag 13: Hjemrejse

Dato Rejseleder Depositum Pris
07/03/2020 – 20/03/2020 – Vietnamkrigen Torsten Granov DKK 5000 DKK 29.845,00 Bestil

Udførlig rejsebeskrivelse

DAG 1: AFREJSE KASTRUP


Afrejse Kastrup midt på dagen.

DAG 2: ANKOMST HANOI. GÅTUR I MIDTBYEN. DEN RØDE FLOD


Ankomst til Hanoi om morgenen. Vi lander i den internationale lufthavn, der engang var den militære flyveplads, der var vigtigst i forsvaret af Hanoi. Enkelte steder kan stadig ses cirkelrunde vandfyldte huller, der er de sidste spor af de 10.000-vis af bomber, der blev kastet mod lufthavnen. Vi kører direkte fra Lufthavnen til vort hotel. Først på eftermiddagen går og kører vi en lille tur i Hanois midtby, hvor vi ser de første spor efter de lange blodige krige. Vi passerer Den røde Flod, hvor broerne var et hyppigt mål for de amerikanske bomber. Når broerne var blevet ødelagt, blev de dog hurtigt genopbygget. Vi spiser om aftenen på en af byens mange spændende restauranter.

DAG 3: HO CHI MINHS MAUSOLEUM.B-52 BOMBER MIDT I HANOI. HANOIS MILITÆRE MUSEUM


Vi begynder med Ho Chi Minhs Mausoleum, de mange kolonibygninger, hvor administrationen af Fransk Indokina foregik, og vi ser også Generalguvernørens Palads, der i dag kun benyttes til repræsentative formål. I nærheden ligger Ho Chi Minhs beskedne hus med tilhørende bunker, hvor landets leder kunne arbejde under de amerikanske bombardementer. Vi fortsætter til kvarteret omkring banegården, som blev næsten jævnet med jorden i forbindelse med julebombardementerne i 1972. Kvarteret er nu helt genopbygget. Vi besøger resterne af en nedskudt B-52 bomber midt i en lille dam i et beboelseskvarter midt i Hanoi. Vi besøger også B-52-museet. Dagens sidste besøg er det militære museum midt i Hanoi. Her fortælles historien om ” Den franske krig” og ”Den amerikanske krig” set fra vietnamesisk side. Her findes nogle gode fremstillinger af slaget ved Dien Bien Phu i 1954.

DAG 4:  DIEN BIEN PHU


Afgang om morgenen med fly til Dien Bien Phu.

Det franske nederlag ved Dien Bien Phu markerede afslutningen på den franske tilstedeværelse i Vietnam. Nederlaget skete, mens der blev forhandlet om fred i Geneve, og den franske forhandler udtalte efter nederlaget. ”I går sad jeg med spar knægt, i dag har jeg ruder 2”. Vi får en rundvisning i området, der er stort, det er meget specielt at stå på stedet og se på terrænet det sted, hvor eliten af den franske hær led nederlag til en hær bestående af bønder med lavteknologiske våben. Vi går på opdagelse i de områder, hvor kampene fandt sted, og vi besøger det stedlige museum.

DAG 5:GENERAL GIAPS HOVEDKVARTER


Vi tager på tur op i de nærliggende bjerge. Her besøger vi stedet, hvor den vietnamesiske øverstkommanderende, General Giap, havde sit hovedkvarter. Vi hører historien om Giap og forsøger at forklare, hvordan de undervurderede vietnamesere kunne besejre de franske elitestyrker.

DAG 6: FRA NORD TIL SYD. VIETNAMS GAMLE KEJSERBY HUÉ. VIET CONG


Vi flyver til Hanoi og videre til Hué, Vietnams gamle kejserby midt i landet lige syd for den 17. breddegrad, den demilitariserede Zone, der skilte landet i Syd– og Nordvietnam. Det var i disse egne, at nogle af de hårdeste kampe fandt sted under ”Den amerikanske Krig”. Byen Hué var også stedet, hvor Viet Cong havde størst succes under Têt-offensiven i februar 1968. Det lykkedes at erobre og holde byen i 3 uger, og det krævede indsats af amerikanske eliteenheder at få tilbageerobret de centrale dele af byen. I kejserbyen findes der stadig spor efter kampene. Under kampene i byen henrettede Viet Cong en del embedsmænd og andre repræsentanter for det sydvietnamesiske styre.  Det var blandt andet det, der gjorde frygten for en nordvietnamesisk magtovertagelse i syd stor og skræmmende. Vi besøger kejserbyen, ser sporene efter krigen og besøger det lokale militærmuseum. Vi bor midt i byen og spiser på nogle af de traditionelle og gode restauranter i byen.

DAG 7: KEJSERBYEN. KEJSERGRAVENE. VIET CONG-OPMARCHOMRÅDE


Vi begynder med at tage uden for byen til nogle af kejsergravene, hvor de angribende Viet Cong, var opmarcheret før angrebet på byen. I et af gravområderne er der stadig spor efter Viet Congs øvelser med skydevåben. Vi vil se steder, hvor der blev kæmpet, og vi vil møde en tidligere Viet Cong- kommandant. Kejsergravene er store og smukke anlæg, som er en del af Vietnams nationale kulturarv, og som også er indskrevet på UNESCO’s Verdensarvliste.

DAG 8: DEN DEMILITARISEREDE ZONE, DMZ GRÆNSEN MELLEM NORD- OG SYDVIETNAM. TUNNELANLÆGGET VED VINH. KHE SANH-BASEN


Vi tager på tur til Den demilitariserede zone. Vi passerer grænsefloden og besøger tunnelanlægget ved Vinh nord for grænsen. I disse tunneller levede hele landsbyen i lange perioder, når amerikanerne bombarderede med kanoner eller fly. Tunnellerne her er beregnet til den civile befolknings beskyttelse i modsætning til Cu Chi tunnellerne udenfor Saigon, der havde militære formål. Vi besøger også området, hvor den amerikanske Khe Sanh-base lå. Angrebene på denne base var en nordvietnamesisk afledningsmanøvre under forberedelserne til têt-offensiven. Der fandt hårde kampe sted omkring basen, der i dag ikke er meget tilbage af, og som lå umiddelbart syd for den demilitariserede zone. På slagmarken vokser kaffebuske, men der findes stadig ueksploderede granater i jorden. Vi ser det lille museum på stedet. Vi returnerer herfra til Hué.

DAG 9: HO CHI MINH-STIEN. GRÆNSEN TIL LAOS


Under Vietnamkrigen fik Ho Chi Minh-stien en helt speciel betydning. Det er en række sideløbende spor i den tætte jungle og de uvejsomme bjerge på grænsen mellem Vietnam og Laos og på grænsen mellem Vietnam og Cambodia. Det var den vej nordvietnameserne ved anvendelse af cykler og bærere forsynede de kæmpende i Sydvietnam. Amerikanerne forsøgte med angreb på jorden og med bombeangreb at stoppe transporterne, men det lykkedes aldrig. En del af Ho Chi Minh-stien er nu åben, og vi skal følge den et stykke. Vi tager fra Hué om morgenen op til den nærliggende grænse til Laos. Her følger vi sammen med guider og lokale førere Ho Chi Minh-stien et stykke. Der vil blive lejlighed til at gå på stien, men det er også muligt at blive transporteret. Overnatningsmuligheder er der ikke mange af i disse egne, men vi har fundet et sted med beskeden komfort, som vi synes, er acceptabelt.

DAG 10: HO CHI MINH STIEN. DANANG

Vi fortsætter ad Ho Chi Minh-stien og kører derefter ned til byen Danang, hvor amerikanernes største militærbase i Vietnam var. Den strakte sig mange kilometer langs havet, men i dag er der kun få spor tilbage. Vi ser på sporene og tager derefter med fly til Ho Chi Minh-by.

DAG 11: HO CHI MINH-BY


Vi besøger flere af de store seværdigheder i byen. Genforeningspaladset, det tidligere præsidentpalads og Krigsmuseet. Vi opsøger steder, hvor der blev kæmpet, bl.a. stedet, hvor den tidligere amerikanske ambassade lå. Ho Chi Minh-by er i dag en by med mere end 10 millioner indbyggere. Byen har udviklet sig enormt, men det kan stadig lade sig gøre at finde centrale steder fra krigens tid. Bl.a. hovedkvarteret for de væbnede styrker, stedet hvor politichefen skød en Viet Cong for rullende kameraer i 1968, vejkrydset, hvor den buddhistiske munk brændte sig ihjel. Der er meget at se og opleve i denne spændende by, der stadig bærer præg af tiden under det franske kolonistyre, selvom sporene forsvinder mere og mere.

DAG 12: CU CHI-TUNNELLERNE. SAIGON. SAIGON-FLODEN


Om morgenen kører vi ud til Cu Chi-tunnellerne. Tunnellerne er blevet en af Ho Chi Minh-byens store turistattraktioner. Det er meget spændende at komme ned i tunnellerne, selvom mange af de steder der besøges, er udvidet til ”vestlig størrelse”. Man får et godt indtryk af fællerne og livsbetingelserne, men i en lidt tillempet form af hensyn til turisterne. Vi spiser frokost på Saigon-floden, inden vi returnerer til Saigon, hvor vi gør et stop ved en af de gummiplantager, der nu har rejst sig, hvor kemikalier som ”Agent Orange” udsprøjtet fra amerikanske fly fik al vegetation til at dø.

Vi spiser afslutningsmiddag på en af Saigons gode restauranter.

DAG 13: HJEMREJSE


Om formiddagen tager vi med flyet mod Europa og ankommer til Kastrup om aftenen.

I 10 år omtalte USAs medier dagligt Vietnam. Flere millioner amerikanske soldater gjorde tjeneste i dette fjerne sydøstasiatiske land. Den amerikanske krig, som vietnameserne kalder Vietnamkrigen, trak dybe spor i amerikansk politik i årtier og gør det stadig. Denne krig var den sidste i den række af kampe, som vietnamesere i århundreder har udkæmpet mod fremmed indflydelse i landet. Oftest mod den store nabo i nord, Kina, fra 1800-tallet mod kolonimagten Frankrig og til sidst mod USA og dets allierede.

 Men hvordan blev USA, som havde støttet Ho Chi Minh i hans kamp mod japanerne under 2. Verdenskrig, og som støttede selvstændigshedsbevægelser over hele verden, til Vietnams hovedfjende? Og hvordan lykkedes det den vietnamesiske bondehær at besejre verdens største militærmagt?

På rejsen vil vi se på den historiske baggrund, og vi vil besøge museer og monumenter for krigen, men vi vil især opsøge vigtige slagmarker, hvor krigen blev afgjort. Vi skal besøge Hanoi, Dien Bien Phu, Ho Chi Minh-stien, kejserbyen Hué, Grænsen mellem Nord- og Sydvietnam og området nær Danang, hvor den største amerikanske base lå, og vi skal til Ho Chi Minh-byen og se bygninger og steder, der spillede en rolle i krigen. Vi opsøger steder, hvor vi også i dag kan se sporene af de voldsomme kampe.

Overalt møder vi venlige og imødekommende vietnamesere, og vi skal også møde vietnamesiske veteraner. Mens vi rejser rundt i det smukke land, forsøger vi at få et nuanceret billede af krigen, dens begivenheder og konsekvenser.

Under kortet et lille faktuelt kig på nogle af de spændende steder, denne rejse besøger.

Hanoi

Fra 1976 har Hanoi været hovedstaden i det forenede Vietnam. Byen, der nu har næsten 3 millioner indbyggere, blev grundlagt allerede omkring år 1000 og var hovedstad i 800 år til 1902, da kejserbyen blev flyttet til Huê. Mens franskmændene havde besat landet, var Hanoi i 1902 – 45 administrationscentrum for hele Fransk Indokina. Hanoi er en fantastisk by. Dens fysiske struktur er stort set ikke ændret, og i den gamle bydel er stadig 36 snævre lavsopdelte gader med små sammenbyggede huse.

Efterhånden som byen får status som internationalt økonomisk centrum, bliver forstædernes stråhytter erstattet af moderne byggeri, et arbejde der ikke er uden omkostninger, når bygningsarbejderne med mellemrum støder på ueksploderede bomber fra de amerikanske flyangreb.

Dien-Bien-Phu

I det nordvietnamesiske højland nær grænsen til Laos ligger hovedstaden i provinsen Dien Bien. I 1954 var den strategisk beliggende junglefæstning Dien-Bien-Phu, som de franske fremmedlegionærer havde erobret, centrum for et voldsomt slag med angreb fra Viet Minh, der kom til at vare 57 døgn. Slaget blev et smerteligt nederlag for Frankrig, som havde 8.000 døde og sårede, mens de angribende Viet Minhs tab var omkring 23.000. Dette nederlag medførte at Frankrig kort efter måtte trække sig ud af landet.

I alt menes tabene på fransk side gennem hele krigen at være 75.000, indbefattet vietnamesiske styrker i fransk tjeneste, mens de vietnamesiske tal ikke er kendt. Et skøn nævner mellem en halv og en hel million, hvoraf de fleste var civile.

Hué

I provinsen Hué ligger hovedstaden af samme navn nær kysten ved det Sydkinesiske Hav. Det er en by mættet med historie. Her er citadeller, gravmæler, paladser og templer. Parfumefloden løber igennem det smukke landskab og det er svært at forestille sig stedet som skueplads for et af Vietnamkrigens blodigste slag, têt-offensiven. 31. januar 1968 satte den nordvietnamesiske hær, Viet Cong, mere end 80.000 mand ind i et overraskelsesangreb ind mod de amerikanske og sydvietnamesiske styrker. Byen blev voldsomt beskadiget, og selv om nordvietnameserne i første omgang blev sendt på flugt efter et af de længste og blodigste slag i krigen, vendte de tilbage d. 31. marts 1975. Hué faldt, og efter en måned var krigen slut.

Efter krigen lå Hué i mange år i ruiner, men i de senere år er der sket en omfattende restaurering af de mange smukke historiske bygninger.

Khe Sanh-basen

Den amerikanske Khe Sanh-base blev bygget i 1962 og var i brug til 1975. 21. januar 1968 blev basen, der var bemandet med III Marine Amphipious Force fra det amerikanske marinekorps, angrebet og belejret af de nordvietnamesiske tropper. De bitre kampe stod på til d. 8. april og endte med en taktisk sejr til marineinfanteristerne.

Ho Chi Minh-stien

Ho Chi Minh-stien var et omfattende net af junglestier, som forbandt Nord- og Sydvietnam under Vietnamkrigen. Der var tale om et forgrenet net af forsyningsruter, svært fremkommeligt og kun muligt at færdes ad til fods eller måske på cykel eller med fragtdyr. Stisystemet var væsentligt til fragt af forsyninger som fx våben og mad.

Tunnelanlægget ved Vinh

Tæt ved den 17. breddegrad lå landsbyen Vinh Moc. Dens strategiske beliggenhed betød at beboerne i landsbyen skulle flytte for ikke at blive ramt under amerikanernes mange bombetogter mod nordvietnameserne. Det endte med, at man efter flere års arbejde flyttede hele landsbyen ned under jorden, et arbejde der stod på fra 1966 – 71. Det var et komplekst minisamfund i 15 – 30 meters dybde under jorden fordelt i et system på omkring 2 km. Dimensionerne i tunnelsystemet er ikke vestlig standard. Der er lavt til loftet.

Saigon

Saigon, eller nu Ho Chi Minh City, var i det daværende Khmerrige en lille handelsby. Tidligt i 1600-tallet blev området og byen erobret af Vietnam og i 1859 af Frankrig. Herefter, fra 1862, fik byen navnet Saigon og blev hovedstad i den franske koloni Cochinkina. I den franske kolonitid gennemgik området og byen en stor udvikling. Der var forarbejdning og handel med ris, produktion af gummi og generel udbygning af minedriften.

Saigon var hovedstad i Sydvietnam fra 1954 – 1976.

Rent arkitektonisk har Frankrig sat sit tydelige præg på den smukke by. Det legendariske postkontor er tegnet af ingen ringere end Gustave Eiffel, Saigon har sin egen Notre Dame-kirke og et operahus inspireret af Petit Palais i Paris, for at nævne et par eksempler.

Under Vietnamkrigen, eller ”Den amerikanske Krig”, som vietnameserne kalder den, passerede omkring 2 mio. amerikanske soldater gennem byen undervejs til og fra kampzonerne, hvilket indebar en væsentlig forøget serviceindustri og en voksende kriminalitet. I denne periode blev også den amerikanske indflydelse på arkitekturen synlig, hvilket bl.a. ses på det pompøse Genforeningspalads.

I 1976 skiftedes navnet på den daværende hovedstad til Ho Chi Minh City, og byens mistede sin hovedstadsstatus til Hanoi, som en naturlig følge af Vietnams samling. Den har nu mellem 8 og 9 mio. indbyggere.

Besøget alene i Saigon er en helt fantastisk historie, som du tager med dig videre.  

I prisen er inkluderet:

  • Flyrejse Kastrup – Hanoi og Ho Chi Minh-byen – Kastrup
  • Flyrejse Hanoi – Dien Bien Phu, Dien Bien Phu – Hué og Danang – Ho chi Minh-byen
  • Al øvrig transport i henhold til programmet
  • Overnatning på gode centralt beliggende hoteller med bad og toilet på alle værelser
  • Helpension – dvs. alle måltider. Én middag og to frokoster ikke inkluderet.
  • Entréer til alle de i programmet nævnte museer og samlinger
  • Alle udflugter og arrangementer
  • Alle skatter og afgifter
  • Historiekyndig ekspertrejseleder
  • Vietnamesiske eksperter og guider

Tilkøbsmuligheder:

  • Enkeltværelse kr. 2.400,-

Billeder og videoer fra rejsen

Dato Rejseleder Depositum Pris
07/03/2020 – 20/03/2020 – Vietnamkrigen Torsten Granov DKK 5000 DKK 29.845,00 Bestil

Læs mere om rejselederen

Rejseleder Torsten Granov om Vietnam og Vietnamkrigen:

Dette er en specielt tilrettelagt rejse med besøg på steder, hvor turister sjældent kommer. Vi ledsages af vietnamesiske eksperter. Rejsen har kun været mulig at tilrettelægge på grund af Torsten Granovs mangeårige samarbejde med museer og institutioner i Vietnam.

I 1992 besøgte jeg første gang Vietnam.  Det var på det tidspunkt et ret lukket, fattigt land med meget få turister. Jeg havde hørt om Vietnamkrigen og set mange af de grusomme billeder i aviser og fjernsyn, og jeg blev dybt fascineret af landet og dets historie.

Jeg mødte mange veteraner, der havde et forbavsende nøgternt syn på den krig, de havde deltaget i. Jeg hørte om krigen på landet og hørte førstehåndsberetninger om indtagelsen af Saigon. Men overalt så man fremad. Den nye økonomiske politik var en chance, der gav muligheder til den enkelte og til landet. Disse muligheder har landet og befolkningen forstået at udnytte, og det er et andet Vietnam man møder i dag. Meget rigere, moderne og i fuld fart frem på det økonomiske område og med en tro på at i dag er bedre end i går, og i morgen bliver bedre end i dag.

Den enorme udvikling, som landet har gennemgået, har også betydet, at mange af de spor efter krigen, som i 1992 kunne ses overalt, nu er ved at forsvinde. For den nye generation er Vietnamkrigen historie.

Denne rejse bringer deltagerne til det moderne Vietnam, men vi besøger de vigtigste steder, hvor krigen fandt sted. Vi taler med veteraner og andre, der oplevede krigen tæt på eller på afstand, som et bagtæppe for deres liv. Men vi ser også på den vigtigste modstanders indsats i krigen, der fik afgørende betydning for verdenspolitikken og især for udviklingen i USA

I 10 år omtalte USAs medier dagligt Vietnam. Flere millioner amerikanske soldater gjorde tjeneste i dette fjerne sydøstasiatiske land. ”Den amerikanske Krig”, som er vietnameserne betegnelse for Vietnamkrigen, trak dybe spor i amerikansk politik i årtier og gør det stadig. Denne krig var den sidste i den række af kampe, som vietnamesere i århundreder har udkæmpet mod fremmed indflydelse i landet. Oftest mod den store nabo i nord, Kina, fra 1800-tallet mod kolonimagten Frankrig og til sidst mod USA og dets allierede.

Vi forsøger at finde svar på, hvordan USA, som havde støttet Ho Chi Minh i hans kamp mod japanerne under 2. Verdenskrig, og som støttede selvstændigshedsbevægelser over hele verden, blev til Vietnams hovedfjende? Og hvordan lykkedes det den vietnamesiske bondehær at besejre verdens største militærmagt?

På rejsen vil vi se på den historiske baggrund, og vi vil besøge museer og monumenter for krigen, men især vil vi opsøge vigtige slagmarker, hvor krigen blev afgjort. Vi skal besøge Hanoi, Dien Bien Phu, Ho Chi Minh-stien, kejserbyen Hué, Grænsen mellem Nord- og Sydvietnam og området nær Danang, hvor den største amerikanske base lå, og vi skal til Ho Chi Minh-byen og se bygninger og steder, der spillede en rolle i krigen. Vi opsøger steder, hvor vi også i dag kan se sporene af de voldsomme kampe.

Overalt møder vi venlige og imødekommende vietnamesere, og vi skal også møde vietnamesiske veteraner. Mens vi rejser rundt i det smukke land, forsøger vi at få et nuanceret billede af krigen, dens begivenheder og konsekvenser.

Under rejsen vil vi møde venner, som jeg har kendt i over 20 år, og som nu er kommet langt frem i det vietnamesiske samfund, men vi vil også møde venner, som lever mere beskedent i det vietnamesiske samfund. Alle har de historier, erindringer eller fortællinger fra familie og venner om den krig, der var med til at forme Vietnams skæbne.

Praktiske oplysninger

Ved bestilling af rejsen autoriserer I at vi har mulighed for at hæve rejsens pris ved betaling med kreditkort. 

Vi hæver dog kun depositummet  med det samme. 

Restbeløbet hæves først 2 måneder inden afrejsedag.

Dette fremgår også af den ordrebekræftelse I modtager ved bestilling af rejsen.

Visumkrav ved rejse til Vietnam:

  • Ophold under 15 dage: Danske statsborgere er fritaget for visum i op til 15 dage, hvis følgende 3 betingelser er overholdt:
  • Passet skal være gyldigt 6 måneder fra indrejsedato.
  • Gyldig returbillet/dokumentation for udrejse inden for de 15 dage fra indrejsedatoen.
  • Der skal være gået minimum 30 dage siden udrejsen fra et eventuelt tidligere visumfrit ophold. (Ønskes genindrejse tidligere end 30 dage fra et eventuelt tidligere visumfrit ophold, skal der søges om visum). 

Se yderligere informationer på: http://vietnam.um.dk/