Cultours arrangerer Danmarks bedste rejse til Vietnam!
DATO
Rejseleder
Depositum pr. person
Pris
DATO:
03/03/2025 – 16/03/2025 Vietnam og Cambodia – ud over det sædvanlige
Rejseleder:
Depositum pr. person:
Pris:
Vietnam med god tid til fordybelse, møde med interessante vietnamesere, som alle er med til at give et indtryk af Vietnam før og nu, personer, som aktivt har været med i udviklingen af landet fra krigens afslutning i 1975.
En rejse til Vietnam og Cambodia byder på smukke bjerglandskaber, Vietnams spændende historie og den bedste mad fra det vietnamesiske køkken. Du kommer tæt på Vietnam og landets befolkning. Takket være Rejseleder Torsten Granovs mange spændende kontakter vil du møde vietnamesere fra forskellige dele af samfundet. Han har, gennem sit arbejde og sine mange besøg i landet, fået et intimt kendskab til samfundet, kulturen og historien. Deltagerne får, ud over indsigt i Vietnam og Cambodias forhold, også et godt indtryk af naturen i de smukke lande.
Dag 1: Afrejse Kastrup
Dag 2: Ankomst Hanoi, byvandring i midtbyen
Dag 3: Byrundtur i Hanoi, Litteraturens Tempel, Vietnams første universitet, En-søjle-pagoden. Rester af nedskudt amerikansk bombefly midt i Hanoi, Ho Chi Minhs Mausoleum m.m.
Dag 4: Udflugt til Halongbugten eller fridag i Hanoi
Dag 5: Med fly fra Hanoi til Dien Bien Phu
Dag 6: Bjergene omkring Dien Bien Phu, fly til Huè
Dag 7: Huè, besøg i kejserbyen
Dag 8: Kejsergravene uden for Hué, bådtur på Parfumefloden med frokost ombord, Thien Mu-pagoden
Dag 9: Danang, Museet for Champafolket, ankomst Hoi An
Dag 10: Byrundtur i Hoi An. På egen hånd i Hoi An eller ved stranden
Dag 11: Fra Hoi An til Ho Chi Minh City med fly, byrundtur
Dag 12: Museet for Vietnamkrigen, det tidligere Sydvietnams præsidentpalads m.m.
Dag 13: Cu Chi-tunnellerne, Saigon
Dag 14: Ho Chi Minh City, afrejse
Dag 15: Ankomst Danmark
Dag 14 og 15: Til Pnom Penh i Cambodia. Tuol Sleng-museet. The Killing Fields. Det Kongelige Palads.
Dag 16, 17 og 18: Fra Pnom Penh til Siam Reap. Templerne ved Angkor Wat. Tonle Sap-søen.
Dag 19 og 20: Angkor Wat. Afgang mod Danmark. Ankomst København.
Vi rejser fra Kastrup om eftermiddagen.
Vi ankommer til Hanoi om morgenen og skal bo 3 nætter på et godt, centraltbeliggende hotel midt i byen. Hanois mest spændende kvarterer ligger lige uden for døren. Efter at alle har haft tid til at hvile sig på hotellet, går vi en tur gennem den gamle del af byen, som franskmændene anlagde. Et af verdens bedst bevarede eksempler på en kolonihovedstad. Her er mange forskellige forretninger, hvor vi møder de første af de mange fristelser, vi vil finde over hele Vietnam. Det kan være silke, sølvarbejder eller kunsthåndværk. Vi besøger øen i Hoa Kiem-søen med den gamle pagode og den rødmalede bro. Om aftenen spiser vi på en af Hanois spændende restauranter.
Om formiddagen ser vi de største seværdigheder i Hanoi: Litteraturens Tempel, et universitet, hvor man uddannede mandariner, statens embedsmænd, i lighed med vore dages centraladministration. Idealerne var dygtighed, flid og ubestikkelighed. Udvælgelsen skete gennem prøver over hele Vietnam. Den endelige eksamen fandt sted her for at udvælge de mest egnede, som regel blev det kun til nogle ganske få om året. Den berømte En-søjle-pagode har været ødelagt mange gange, men er hver gang blevet genopbygget.
Hele Vietnams befolkning besøger landsfaderen, Ho Chi Minhs, mausoleum. Ho Chi Minh ønskede selv at blive brændt, og at hans aske skulle spredes over hele Vietnam. Hans efterfølgere ønskede det anderledes, og mausoleet er i dag et symbol på nationen, æret gennem sin grundlægger. Vi ser også udefra den franske generalguvernørs store palads, i dag officiel modtagelsespalads for den vietnamesiske stats gæster. Ved siden af paladset ligger Ho Chi Minhs beskedne bolig.
I et af de tættest befolkede kvarterer midt i Hanoi ser vi resterne af et nedskudt amerikansk bombefly. Efter frokost på en lokal restaurant besøger vi det nationale kunstmuseum. Derefter er eftermiddagen fri til at udforske byen på egen hånd. Der er om aftenen lejlighed til at overvære en vandmarionet-forestilling, en vietnamesisk teaterform, der har eksisteret siden det 11. århundrede.
Der er mulighed for at besøge Halong-bugten på en heldagstur. Vi kører med bus fra hotellet om morgenen og til havnen ved Halong-bugten. Her sejler vi i den berømte bugt med de mange grønne øer, der rejser sig direkte op af vandet. Vi besøger grotter og strande, og efter sejlturen returnerer vi til Hanoi med bussen.
Deltagere, der ikke ønsker at besøge Halong-bugten, kan nyde dagen på egen hånd i Hanoi, besøge det gamle marked og Hanois ældre kvarter, besøge det militærhistoriske museum, der fortæller om Vietnams blodige historie eller blot sidde på en café og betragte det fascinerende folkeliv.
Dien Bien Phu ligger i de vanskeligt tilgængelige bjerge mod vest, og det var her franskmændenes elitetropper led et knusende nederlag til Viet Congs barfodskrigere. Her blev det demonstreret for første gang, at relativt primitive styrker kunne besejre en overlegen, moderne hær ved at udnytte terrænet og styrkens forsvarsvilje.
Vi besøger slagmarken, ser stillingerne og kører op til de stillinger, hvorfra Viet Cong kunne overskue og kontrollere hele den franske base – herunder lufthavnen. Hjernen bag vietnamesernes taktik var en tidligere skolelærer, der blev en af det 20. århundredes mest berømte strateger, General Gap.
Om formiddagen besøger vi bjergene omkring Dien Bien Phu. Derfra flyver vi til Hanoi og videre til Hué. Vi skal bo 3 nætter midt i Hué ved Den Duftende Flod (Parfumefloden) på Hués fine gamle hotel.
Vi tager til kejserbyen, Vietnams største og mest berømte fortidsminde. Det kom allerede på UNESCOs verdensarvsliste midt i 90’erne. Vi får en rundvisning i dette imponerede mindesmærke. Vi bliver specielt modtaget af ledelsen, da vores rejseleder, Torsten Granov, i mange år har samarbejdet med kejserbyen om kulturudveksling. I kejserbyen er der pavilloner, haver og store parkanlæg. Her virkede landets bedste og mest berømte kunstnere, arkitekter, malere, skulptører, havekunstnere, håndværkere, forfattere, dansere, musikere – alt det ypperste i hver sin genre kunne man finde i kejserbyen, ved kejserens hof. Meget blev ødelagt under krigene, men en stor del er nu restaureret eller genopført. Efter rundvisning i kejserbyen er resten af dagen fri til at stifte nærmere bekendtskab med den spændende by. Om aftenen går vi ud og spiser på en restaurant, der serverer Hué-specialiteter.
Om formiddagen bliver vi kørt i bus til kejsergravene nogle kilometer uden for Hué. Vi ser tre af de karakteristiske gravanlæg. Det er utroligt smukke anlæg med søer, bassiner, pavilloner, huse og templer. Hver kejser har sit eget anlæg. Her boede kejserne ofte om sommeren og på andre tidspunkter for at nyde roen og harmonien på det smukke sted. Efter kejserens død skulle dronninger og konkubiner leve her, indtil de eventuelt blev gift igen. Det skete for at undgå stridigheder mellem den afdøde og den nye kejsers kvinder. Vi ser flere af gravanlæggene og Thien Mu-pagoden, smukt beliggende ved Parfumefloden. Tilbageturen fra kejsergravene til Hué foregår med båd, hvor vi spiser frokost, mens vi glider forbi grønne marker og eksotiske træer, der vokser ned til floden. Vi har også lejlighed til at se det myldrende liv på og ved floden.
Dagen begynder med en tur med bus langs havet til havnebyen Da Nang. Det er en utroligt flot tur, hvor de grønne bjerge går helt ud til havet. Vi gør holdt i De Hvide Skyers Pas, hvor vejen passerer gennem bjergenes tropiske skove. I Da Nang ser vi museet for Champa-folket, hvor skulpturer og andre genstande vidner om områdets tætte forbindelser til Indien i tiden inden europæernes ankomst. Fra Da Nang kører vi til vores hotel, der ligger ved kysten ud for byen Hoi An. Her er der mulighed for at bade enten i hotellets pool eller i Det Sydkinesiske Hav, som ligger få meter fra hotellet.
Om formiddagen går vi en tur i Hoi An. Byen var Vietnams første internationale havneby i 1600-tallet. Havnen sandede til, og udviklingen gik uden om byen, der derfor har bevaret mange af sine gamle bygninger. Det er, som om krige og uroligheder er gået uden om Hoi An. Mange huse og templer er bevaret, nogle som museum, men de fleste er stadig privat beboelse, som man kan få lov til at besøge. Resten af dagen er fri i Hoi An, hvor der findes mange skræddere, der syr efter mål til meget rimelige priser. Man kan også tilbringe eftermiddagen ved poolen eller på stranden.
Vi tilbringer formiddagen i Hoi An eller ved stranden. Efter frokost flyver vi til Ho Chi Minh City (Saigon). På vej til hotellet kører vi en lille byrundtur, der bringer os forbi Notre Dame-kirken, det franske posthus, stedet, hvor den amerikanske ambassade lå i 1975 og flere andre interessante steder. Vi skal bo på det fine gamle Hotel Continental lige midt i byen. Her boede Graham Greene, da han skrev “The Quiet American”. På hotellets terrasse mødte Catherine Deneuve sin ven, politichefen, i filmen “Indochine”, og under Vietnamkrigen var det samlingssted for krigskorrespondenterne, hvoraf en del aldrig kom længere end til hotellets bar. Saigon er Vietnams største by med over 10 millioner indbyggere. Byen bærer den dag i dag præg af sin franske fortid og af tiden under Vietnamkrigen. Der findes stadig huse, caféer og restauranter, som synes at have overlevet de mellemliggende år helt intakt. De ligger mellem de mange nye bygninger, der skyder op overalt i denne utroligt dynamiske by, der er Vietnams økonomiske hovedby.
Vi besøger et par af Saigons museer, Museet for Vietnamkrigen, Krigsmindemuseet, hvor udstillingen fortæller den forfærdelige og brutale historie om krigen. Vi besøger også det tidligere præsidentpalads, hvorfra Sydvietnams hær blev ledet i krigens sidste faser. I dag kaldes paladset Genforeningspaladset. Store kort over troppebevægelser hænger stadig på væggene. Vi oplever også et af Viet Congs skjulesteder i Saigon, hvor vi kan komme ind i et par af de (trange) rum, hvor våben og folk blev gemt. Frokost vil vi spise på en lille, beskeden restaurant, et rent og ordentligt sted, der drives af forældreløse drenge med støtte fra danske midler. Efter frokost tager guiden deltagere, der ønsker at besøge Ho Chi Minh-byens store marked, med derhen. Resten af dagen er fri til besøg i Saigon på egen hånd.
Vi besøger Cu Chi-tunnelerne, 70 km uden for Saigon. I et tunnelsystem, der var mange kilometer langt, skjulte modstandsbevægelsen sig for den amerikanske og den sydvietnamesiske hær. Efter besøget spiser vi frokost på en restaurant, som ligger på pontoner ude i Saigon-floden, hvor enorme mængde af vandhyacinter flyder forbi. Vi ser de landskaber, hvor gummitræerne tidligere voksede frodigt, men hvor der i årevis kun voksede bambuskrat eller små buske på grund af den kemiske krigsførelse. I dag præger gummitræerne igen dele af landskabet. Vi kommer så tidligt tilbage til Saigon, at vi kan nå lidt flere indkøb, hvis der er mere plads i kufferterne. Om aftenen spiser vi afslutningsmiddag på en af byens gode restauranter.
Formiddagen er fri i Ho Chi Minh City. Derefter transfer til lufthavnen og med fly til Danmark.
Vi flyver fra Ho Chi Minh City til Phnom Penh, hvor vi bor centralt på et godt hotel to nætter. Vi begynder med at besøge Tuol Sleng-museet, Khmer Rouges berygtede Security Prison 21, hvor mere end 17.000 fanger passerede, blev tortureret og senere myrdet, og vi fortsætter til “The Killing Fields”. Her blev i tusindvis af fanger myrdet, og rester af de døde dukker stadig frem af jorden. Vi besøger det kongelige palads, med overdådigt udsmykkede sale, og det nationale museum, som er en god introduktion til Angkor Wat-templerne.
Vi kører til Siem Reap, byen ved Angkor Wat-templerne, med bus og ser det interessante landskab med større og mindre byer, gør ophold ved et stort lokalt marked, hvor en af specialiteterne er friturestegte edderkopper. Siem Reap ligger ikke langt fra Angkor Wat, et af verdens mest fabelagtige tempelområder. Vi skal se en række af de enestående og fantastiske tempelanlæg, nogle meget velbevarede, andre stærkt ødelagte. Vi besøger templerne ved Angkor Wat og ved den gamle hovedstad Harihara. Templer og tempelanlæg der har eksotiske navne som Preak Ko, Bakong, Lolei, Angkor Thom, Prasart Bayon, Baphuon, Prasart Kravan, Mebon og mange flere. Vi skal også på en sejltur på Tonle Sap-søen, hvor vi får et indtryk af de fattige fiskeres livsvilkår i en af søens flydende landsbyer.
Vores fly går sidst på eftermiddagen. Vi flyver tilbage til København med en mellemlanding og ankommer om morgenen, dansk tid.
ANDRE KULTURREJSER
DATO
Rejseleder
Depositum pr. person
Pris
DATO:
03/03/2025 – 16/03/2025 Vietnam og Cambodia – ud over det sædvanlige
Rejseleder:
Depositum pr. person:
Pris:
Torsten Granov er direktør for Cultours. Torsten Granov har rejst over hele verden og ledet mange rejser til nære og fjerne egne af kloden. Torsten Granov er cand. mag. i fransk og historie og har bl.a. undervist i fransk historie på Århus Universitet. Torsten er grundlægger af rejsebureauet Cultours.
Torsten har besøgt Vietnam mange gange. Her har han samarbejdet med Det vietnamesiske Kulturministerium. Han er formand for sammenslutningen Hués Venner i Danmark og har et indgående kendskab til Vietnams historie, samfund og kultur. Torsten Granov har besøgt militærhistoriske steder og installationer over det meste af verden. Han har bl.a. beskæftiget sig indgående med Normandiet og Invasionskysten, herunder invasionshistorien, og er forfatter til bogen “D-dag, optakten, dramaet og efterspillet”.
Tilkøbsmuligheder:
Forlængelse af rejsen til Cambodia:
Merprisen inkluderer:
Bestillingen af forlængelsen til Cambodia skal ske ved tilmeldingen.
I 10 år omtalte USA´s medier dagligt Vietnam. Flere millioner amerikanske soldater gjorde tjeneste i dette fjerne sydøstasiatiske land. Den amerikanske krig, som vietnameserne kalder Vietnamkrigen, trak dybe spor i amerikansk politik i årtier og gør det stadig. Denne krig var den sidste i den række af kampe, som vietnamesere i århundreder har udkæmpet mod fremmed indflydelse i landet. Oftest mod den store nabo i nord, Kina, fra 1800-tallet mod kolonimagten Frankrig og til sidst mod USA og dets allierede.
Men hvordan blev USA, som havde støttet Ho Chi Minh i hans kamp mod japanerne under 2. Verdenskrig, og som støttede selvstændigshedsbevægelser over hele verden, til Vietnams hovedfjende? Og hvordan lykkedes det den vietnamesiske bondehær at besejre verdens største militærmagt?
På rejsen vil vi se på den historiske baggrund, og vi vil besøge museer og monumenter for krigen, men vi vil især opsøge vigtige slagmarker, hvor krigen blev afgjort. Vi skal besøge Hanoi, Dien Bien Phu, Ho Chi Minh-stien, kejserbyen Hué, grænsen mellem Nord- og Sydvietnam og området nær Danang, hvor den største amerikanske base lå, og vi skal til Ho Chi Minh-byen og se bygninger og steder, der spillede en rolle i krigen. Vi opsøger steder, hvor vi også i dag kan se sporene af de voldsomme kampe.
Overalt møder vi venlige og imødekommende vietnamesere, og vi skal også møde vietnamesiske veteraner. Mens vi rejser rundt i det smukke land, forsøger vi at få et nuanceret billede af krigen, dens begivenheder og konsekvenser.
Herunder et lille faktuelt kig på nogle af de spændende steder denne rejse besøger.
Fra 1976 har Hanoi været hovedstaden i det forenede Vietnam. Byen, der nu har næsten 3 millioner indbyggere, blev grundlagt allerede omkring år 1000 og var hovedstad i 800 år til 1902, da kejserbyen blev flyttet til Huê. Mens franskmændene havde besat landet, var Hanoi i 1902 – 45 administrationscentrum for hele Fransk Indokina. Hanoi er en fantastisk by. Dens fysiske struktur er stort set ikke ændret, og i den gamle bydel er stadig 36 snævre lavsopdelte gader med små sammenbyggede huse.
Efterhånden som byen får status som internationalt økonomisk centrum, bliver forstædernes stråhytter erstattet af moderne byggeri, et arbejde der ikke er uden omkostninger, når bygningsarbejderne med mellemrum støder på ueksploderede bomber fra de amerikanske flyangreb.
I det nordvietnamesiske højland nær grænsen til Laos ligger hovedstaden i provinsen, Dien Bien. I 1954 var den strategisk beliggende junglefæstning Dien-Bien-Phu, som de franske fremmedlegionærer havde erobret, centrum for et voldsomt slag med angreb fra Viet Minh, der kom til at vare 57 døgn. Slaget blev et smerteligt nederlag for Frankrig, som havde 8.000 døde og sårede, mens de angribende Viet Minhs tab var omkring 23.000. Dette nederlag medførte at Frankrig kort efter måtte trække sig ud af landet.
I alt menes tabene på fransk side gennem hele krigen at være 75.000, indbefattet vietnamesiske styrker i fransk tjeneste, mens de vietnamesiske tal ikke er kendt. Et skøn nævner mellem en halv og en hel million, hvoraf de fleste var civile.
I provinsen Hué ligger hovedstaden af samme navn nær kysten ved det Sydkinesiske Hav. Det er en by mættet med historie. Her er citadeller, gravmæler, paladser og templer. Parfumefloden løber igennem det smukke landskab, og det er svært at forestille sig stedet som skueplads for et af Vietnamkrigens blodigste slag, têt-offensiven. 31. januar 1968 satte den nordvietnamesiske hær, Viet Cong, mere end 80.000 mand ind i et overraskelsesangreb mod de amerikanske og sydvietnamesiske styrker. Byen blev voldsomt beskadiget, og selv om nordvietnameserne i første omgang blev sendt på flugt efter et af de længste og blodigste slag i krigen, vendte de tilbage d. 31. marts 1975. Hué faldt, og efter en måned var krigen slut.
Efter krigen lå Hué i mange år i ruiner, men i de senere år er der sket en omfattende restaurering af de mange smukke historiske bygninger.
Saigon, eller nu Ho Chi Minh City, var i det daværende Khmerrige en lille handelsby. Tidligt i 1600-tallet blev området og byen erobret af Vietnam og i 1859 af Frankrig. Herefter, fra 1862, fik byen navnet Saigon og blev hovedstad i den franske koloni Cochinkina. I den franske kolonitid gennemgik området og byen en stor udvikling. Der var forarbejdning og handel med ris, produktion af gummi og generel udbygning af minedriften.
Saigon var hovedstad i Sydvietnam fra 1954 – 1976.
Rent arkitektonisk har Frankrig sat sit tydelige præg på den smukke by. Det legendariske postkontor er tegnet af ingen ringere end Gustave Eiffel, Saigon har sin egen Notre Dame-kirke og et operahus inspireret af Petit Palais i Paris, for at nævne et par eksempler.
Under Vietnamkrigen, eller ”Den amerikanske Krig”, som vietnameserne kalder den, passerede omkring 2 mio. amerikanske soldater gennem byen undervejs til og fra kampzonerne, hvilket indebar en væsentlig forøget serviceindustri og en voksende kriminalitet. I denne periode blev også den amerikanske indflydelse på arkitekturen synlig, hvilket bl.a. ses på det pompøse Genforeningspalads.
I 1976 skiftedes navnet på den daværende hovedstad til Ho Chi Minh City, og byen mistede sin hovedstadsstatus til Hanoi, som en naturlig følge af Vietnams samling. Den har nu mellem 8 og 9 mio. indbyggere.
Besøget alene i Saigon er en helt fantastisk historie, som du tager med dig videre.
Dette er en specielt tilrettelagt rejse med besøg på steder, hvor turister sjældent kommer. Vi ledsages af vietnamesiske eksperter. Rejsen har kun været mulig at tilrettelægge på grund af Torsten Granovs mangeårige samarbejde med museer og institutioner i Vietnam.
I 1992 besøgte jeg første gang Vietnam. Det var på det tidspunkt et ret lukket, fattigt land med meget få turister. Jeg havde hørt om Vietnamkrigen og set mange af de grusomme billeder i aviser og fjernsyn, og jeg blev dybt fascineret af landet og dets historie.
Jeg mødte mange veteraner, der havde et forbavsende nøgternt syn på den krig, de havde deltaget i. Jeg hørte om krigen på landet og hørte førstehåndsberetninger om indtagelsen af Saigon. Overalt så man fremad. Den nye økonomiske politik var en chance, der gav muligheder til den enkelte og til landet. Disse muligheder har landet og befolkningen forstået at udnytte, og det er et andet Vietnam man møder i dag. Meget rigere, moderne og i fuld fart frem på det økonomiske område og med en tro på, at i dag er bedre end i går, og i morgen bliver bedre end i dag.
Den enorme udvikling, som landet har gennemgået, har også betydet, at mange af de spor efter krigen, som i 1992 kunne ses overalt, nu er ved at forsvinde. For den nye generation er Vietnamkrigen historie.
Denne rejse bringer deltagerne til det moderne Vietnam, men vi besøger de vigtigste steder, hvor krigen fandt sted. Vi taler med veteraner og andre, der oplevede krigen tæt på eller på afstand, som et bagtæppe for deres liv. Men vi ser også på den vigtigste modstanders indsats i krigen, der fik afgørende betydning for verdenspolitikken og især for udviklingen i USA
I 10 år omtalte USA´s medier dagligt Vietnam. Flere millioner amerikanske soldater gjorde tjeneste i dette fjerne sydøstasiatiske land. ”Den amerikanske Krig”, som er vietnamesernes betegnelse for Vietnamkrigen, trak dybe spor i amerikansk politik i årtier og gør det stadig. Denne krig var den sidste i den række af kampe, som vietnamesere i århundreder har udkæmpet mod fremmed indflydelse i landet. Oftest mod den store nabo i nord, Kina, fra 1800-tallet mod kolonimagten Frankrig og til sidst mod USA og dets allierede.
Vi forsøger at finde svar på, hvordan USA, som havde støttet Ho Chi Minh i hans kamp mod japanerne under 2. Verdenskrig, og som støttede selvstændigshedsbevægelser over hele verden, blev til Vietnams hovedfjende? Og hvordan lykkedes det den vietnamesiske bondehær at besejre verdens største militærmagt?
Overalt møder vi venlige og imødekommende vietnamesere, og vi skal også møde vietnamesiske veteraner. Mens vi rejser rundt i det smukke land, forsøger vi at få et nuanceret billede af krigen, dens begivenheder og konsekvenser.
Under rejsen vil vi møde venner, som jeg har kendt i over 20 år, og som nu er kommet langt frem i det vietnamesiske samfund, og vi vil også møde venner, som lever mere beskedent i det vietnamesiske samfund. Alle har de historier, erindringer eller fortællinger fra familie og venner om den krig, der var med til at forme Vietnams skæbne.
LÆS KULTURREJSE KATALOGET ONLINE ELLER DOWNLOAD
Få tilsendt kataloget med post eller på mail
Når I ved bestilling indtaster jeres kreditkort, autoriserer I, at vi har mulighed for at hæve depositum med det samme, og restbeløb 2 måneder inden afrejsedag.
Dette vil også fremgå af ordrebekræftelse.
Visumkrav ved rejse til Vietnam:
Ophold under 15 dage: Danske statsborgere er fritaget for visum i op til 15 dage, hvis følgende 3 betingelser er overholdt:
Passet skal være gyldigt 6 måneder fra indrejsedato.
Gyldig returbillet/dokumentation for udrejse inden for de 15 dage fra indrejsedatoen.
Der skal være gået minimum 30 dage siden udrejsen fra et eventuelt tidligere visumfrit ophold. (Ønskes genindrejse tidligere end 30 dage fra et eventuelt tidligere visumfrit ophold, skal der søges om visum).
Se yderligere informationer på: http://vietnam.um.dk/
Det er generelt ikke noget problem at få en anden hjemrejse dato og blive længere på stedet. Det skal dog aftales ved tilmelding til rejsen. Det kan som regel ikke lade sig gøre at rejse ud før gruppen. Ændret hjemrejse medfører en mindre merbetaling. Kontakt os og hør mere på telefon 86 10 86 05 eller via mail rejser@cultours.dk
DATO
Rejseleder
Depositum pr. person
Pris
DATO:
03/03/2025 – 16/03/2025 Vietnam og Cambodia – ud over det sædvanlige
Rejseleder:
Depositum pr. person:
Pris:
Søg efter rejser, arrangementer, guides, bøger, rejseledere og meget mere
Tilmeld dig nyhedsbrevet, få spændende fortællinger og gode tilbud om rejser og arrangementer.
Telefonerne er åbne:
Mandag-fredag kl. 10:00-14:00
REJSER & ARRANGEMENTER