REJS MED EKSPERTERNE
Forside-billede-1170px

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Krigens sidste år

Maj 1944

Monte Cassino

Operation Neptun

D-dag

Kontrafaktisk

Villers Bocage

Operation Bagration

Caen

Attentatet På Hitler

Operation Cobra

Falaise

Market Garden

Finlands udtræden af krigen

Kulminationen på Leyte Gulf

Hürtgenwald

Ardenneroffensiven

Befrielsen af Auschwitz

Wilhelm Gustloff Krigens Brutalitet

Jalta Konferencen

Hitlers Brændte Jord

Plunder og Varsity over Rhinen

Okinawa

Den 16. april 1945: Marskal Zhukov indleder angrebet mod Berlin

Hitlers selvmord

4. maj kapitulation

8. maj 1945 – Sejr i Europa

Fra en verdensorden til en anden

Jaltakonferencen - freden efter krigen

Af Niels Vistisen Cand.mag. i historie, major og rejseleder hos Cultours.

Anden Verdenskrig er langt fra slut i februar 1945. De allierede i vest er ikke engang nået over Rhinen, og de sovjetiske tropper i øst står ved Oder, tæt på Berlin, men alligevel så langt fra. I Stillehavet har amerikanerne endnu ikke iværksat angrebene på Iwo Jima og Okinawa, som kommer til at koste mere end 20.000 dræbte soldater. Der er ikke længere tvivl om udfaldet af krigen, i hvert fald ikke rent militært. Tyskland og Japan vil tabe, det er kun et spørgsmål om tid. Derfor er lederne af de sejrende nationer – Winston Churchill, Franklin Roosevelt og Josef Stalin begyndt at lægge planer for den verden, der vil opstå når krigen er forbi. Forhandlingerne mellem dem om hvem der får hvad, og hvordan verden skal se ud, finder sted i Jalta på Krim, nu i februar 1945.

Jalta er en lille by på halvøen Krim i Sortehavet. Stalin har insisteret på at mødes her, fordi hans helbred er dårligt. Det er dog for intet at regne i forhold til den amerikanske præsident, Theodor Roosevelt, som sidder i kørestol og som derfor må rejse med både skib og fly, fra Washington til Sortehavet og via Malta i Middelhavet.

Jalta er heller ikke det mest komfortable sted at mødes. Jalta ligger ikke langt fra Sevastopol, som i 1942 var blevet erobret af tyskerne efter svære kampe. Landskabet ligger nu i ruiner, og alt er væk. Tyskerne har taget alt, bl.a. dørhåndtag af messing, fra de villaer hvor statsoverhovederne skal bo. Det gamle Zar-slot, hvor den amerikanske delegation bor, er kun blevet sparet for ødelæggelse, fordi Adolf Hitler havde lovet det til feltmarskal von Rundstedt, når tyskerne havde vundet krigen. Før den russiske revolution havde paladset været den russiske zars sommerhus.

Efter revolution havde det været tuberkulose-hospital, og under krigen et tysk divisionshovedkvarter. Nu skal præsident Roosevelt bo her under konferencen – med sit følge på over hundrede officerer, diplomater, bodyguards – og sin datter Anna. Der er kun fire badekar og ni toiletter. Nitten amerikanske oberster må sove på ét værelse. Der er så mange væggelus, at alt er blevet sprayet med DDT blandet i kerosin, men det har ikke hjulpet. Præsident Roosevelt skal sove i Zarens gamle soveværelse.

Den amerikanske flådechef, Admiral King, skal sove i Zarinaens soveværelse, hvilket de andre generaler driller ham med. Selve konferencen skal afholdes i den store spisesal, hvor Zarfamilien har festet, inden de blev henrettet under den russiske revolution.

Douglas VC-54C, også kaldet “Sacred Cow” eller den "hellige ko", bragte Roosevelt til Jalta
Roosevelt og Churchill ombord på U.S.S. Quincy i Valetta, Malta.
”Hvis helvede havde en riviera, ville det være Jalta” – Winston Churchill.

Den amerikanske præsident Theodor Roosevelt er i februar 1945 en døende mand. Det hvide hus forsøger at holde det så hemmeligt som muligt for offentligheden, f.eks. ved at vælge billeder af ham hvor han ser frisk ud, men det bliver vanskeligere for hver måned, der går. Roosevelt lider af gigt og sidder derfor i kørestol, men derudover er hans hjerte ved at give op. I løbet af 1944 havde han tabt 15 kilo, hans blodtryk var steget til 260 over 150, og han lider i stigende grad af blodmangel fra kronisk blødende hæmorider. At den syge præsident skal begive sig ud på en fjorten dages rejse tæt på fjendtligt territorium for at mødes med Stalin virker risikabelt. Præsident Roosevelt sejler fra Washington til Malta på krydseren USS Quincy og ankommer d. 2. februar. Undervejs bruger han meget tid på kommandobroen, hvor en Secret Serviceagent, som er en virkelig god svømmer, står lige bag ham, for det tilfældes skyld at en tysk ubåd skulle torpedere krydseren. På Malta skal Roosevelt mødes med den britiske premierminister Winston Churchill for at fastlægge den allierede strategi for resten af krigen, inden de skal mødes med Stalin.

Winston Churchill er ankommet til Malta 3 dage tidligere, også syg og ved dårligt helbred generelt. Solskin og whisky hjælper dog på ham. Briterne har været længst i krig mod tyskerne, siden 1939, mens amerikanere og russere først kom i egentlig krig i 1941. Churchill har været ved roret næsten hele perioden og har udstået den ene krise efter den anden og adskillige mørke år. Da USS Quincy glider ind i Grand Harbor på Malta den fredag eftermiddag, står Roosevelt på broen og vinker til de tusindvis af maltesere, som er mødt frem for at se ham komme. Malta er det mest bombede sted på kloden, og malteserne har udholdt over 3000 tyske bombeangreb fra 1940-1942. Kanonerne fra fort St. Elmo skyder 21 kanonskud i salut for præsidenten, og Spitfirejagerfly er på vagt over havnen. Da krydseren med præsidenten er kommet ind i havnen, står en tyk mand i flådeuniform, med Yachtskipperkasket og cigar og vinker til ham fra dækket af den britiske krydser HMS Orion. Da Roosevelt vinker tilbage til Churchill, står luften stille, som om alle ved, at dette er et historisk øjeblik.

Marskal Joseph Stalin har brugt sit dårlige helbred som undskyldning for at trække Roosevelt og Churchill til Krim. Stalin er diktator med den røde hær under sin kommando. Siden 1941 har Sovjetunionen lidt ufattelige tab mod tyskerne, men nu står de ved Oder, få kilometer fra Berlin. Stalin bliver beskrevet som en militær begavelse, men også som hævngerrig og mystisk. Det er ikke til at se, at han har læst på præsteseminarie som ung.

ræsident Roosevelt og Premierminister Churchill flyver fra Malta 4. februar meget tidligt om morgenen. Flyveturen til Krim varer otte timer. Præsident Roosevelt flyver i et specialbygget fly med kodenavnet ”Hellig Ko” – det første Air Force One fly i historien. De har i princippet fået overflyvningstilladelse over tyrkisk territorium, men tyrkerne vil ikke garantere, at de ikke kan blive skudt på ved en fejltagelse. Det må have givet dårlige nerver for de fleste secret serviceagenter. Som forberedelse til mødet, og i erkendelse af de spartanske forhold på Krim, er et skib sejlet i forvejen med tusindvis af flasker whisky, champagne og cognac plus i tusindvis af cigarer og cigaretter. Da de lander, har den sovjetiske parade af soldater fået frataget deres skarpe ammunition, mens den russiske udenrigsminister, Molotov, byder dem velkommen. Nu venter en køretur på fem timer til selve Jalta gennem et fuldstændigt ødelagt landskab, offer for såvel krigshandlinger som både den tyske og sovjetiske brændte jords taktik. Stalin har nok tænkt, at det vil være et godt udgangspunkt for de følgende forhandlinger, at Churchill og Roosevelt ser det på tæt hold.

Selve konferencen forløber over 6 dage, og alle møderne bliver holdt i spisesalen på det gamle zar-palads Livadia. Her er der et stort rundt bord med hvid dug, som de store sidder omkring. Langs væggene sidder resten af delegationerne og følger med i forhandlingerne. Det hele starter med en lang status på krigen, hvor især Stalin fremhæver de sovjetiske tab og den tyske brutalitet. Han nævner intet om befrielsen af Auschwitz som det konkrete bevis på holocaust.

”Vi tre skal beslutte hvordan freden skal holdes i verden. Og der bliver ikke fred, medmindre vi tre beslutter det”, Josef Stalin.

Brændt jords taktik bliver brugt for at undgå at ens fjende for adgang til nogen som helst resourcer, der kunne være dem gavnlige. Stalin destruerede nådesløst sit eget folks marker, veje, fabrikker m.m. Når tyskerne erobrede nye områder, viste det sig ofte, at alt allerede var brændt til grunden.

Delingen af Tyskland efter krigen er det primære emne i forhandlingerne. Især Churchill er fortaler for, at Frankrig får en zone, mens Stalin har svært ved at se, at franskmændene har gjort sig fortjent til det, efter at have tabt så hurtigt til tyskerne i 1940. Churchill må minde Stalin om, at flere nationer havde det svært i krigens start med slet skjult henvisning til den tysk-sovjetiske ikke-angrebspagt og den sovjetiske deltagelse i delingen af Polen i 1939. Nok var det ”de gode” som var her, og ikke de onde nazister – men i krig er alting mere gråt end sort og hvidt. Ingen savner dog lederen af de frie franske, Charles de Gaulle. Selvom Churchill siger, at han ikke kan forestille sig noget mere ubehageligt end at have De Gaulle med, så mener han, at det er vigtigt, at Frankrig får en rolle som forvalter af freden i Europa efter krigen og ikke helt bliver ladt udenfor. Det mest konfliktfyldte emne er dog nok spørgsmålet om Polen. Stalin ønsker Polen som en bufferzone mod Tyskland, og derfor skal landet være under sovjetisk kontrol. Selvom England havde erklæret krig mod Nazityskland i september 1939 og dermed reelt havde startet 2. verdenskrig netop for at håndhæve Polens suverænitet som nation, og man også havde givet rum for en polsk eksilregering i England, så er Churchill og det stadigt svagere britiske imperium ikke stærke nok til at trumfe det igennem. Polen vil efter krigen leve på Stalins nåde, ligesom det meste af Østeuropa.

På trods af krigens alvolighed, så fortæller Churchill en vittighed til Stalin med hjælp fra Pavlov Stalins tolk.

Hver aften bliver der spist middage med masser af cocktails og vodka. Ved afslutningsmiddagen bliver der skålet 45 gange. Stalin kalder i en skål Churchill for den største statsmand i verden, som der kun bliver født én af i hvert århundrede, mens Winston til gengæld kalder Stalin for en mægtig leder af et mægtigt land. Præsident Roosevelt virker undervejs mere og mere træt, og hans udenrigsminister vurderer, at han ikke længere har sin politiske snuhed helt i behold. Alligevel får Roosevelt søsat ideen om de forenede nationer – FN – og sikkerhedsrådets rolle. De store nationer, som har reddet verden, skal også efter krigen have en særlig rolle og et særligt ansvar. Churchill holder lange monologer, som ingen kan afbryde, og britiske generaler tager på krigshistorietur for Krimkrigen i 1854 og ”the charge of the light brigade”. Da konferencen slutter, er alle trætte, men stolte. Lederne af de tre store nationer mener, at de har besluttet en ny verdensorden, og at det er store og væsentlige skridt. Således skilles de. Stalin forsvinder som dug for solen. Roosevelt begynder den lange rejse hjem med fly til Cairo og skib til Washington. Da resultatet af konferencen bliver sendt ud, er pressen ellevild. New York Times skriver, at resultaterne overstiger forventningerne. De fleste er enige om, at Polens skæbne er det bedste, der kan opnås under omstændighederne. Churchill frygter i sit stille sind, at han har stolet på Stalin, på samme måde som Chamberlain havde stolet på Hitler i 1938.

“Stalin kalder i en skål Churchill for den største statsmand i verden, som der kun bliver født én af i hvert århundrede, mens Winston til gengæld kalder Stalin for en mægtig leder af et mægtigt land.”

Jaltakonferencens konsekvenser

Jaltakonferencen blev holdt i en atmosfære, hvor de tre store ledere nok vidste, at de ville vinde krigen, men hvor konturerne af den kolde krig tydeligt flød under overfladen. Det var den fremtidige magtbalance i verden og ikke afslutningen af 2. verdenskrig, som den i virkeligheden drejede sig om. Var Roosevelt for svag til at gennemskue Stalin, og kunne Churchill have gjort andet i lyset af briternes vigende styrke?

 

Hvis der var ét godt resultat af Jaltakonferencen, var det, at Tyskland ikke blev pålagt krigsskadeserstatninger som under Versaillesfreden i 1919, og at man dermed havde lært lidt af historien. Churchill konstaterede allerede under konferencen i Algier i 1943, at man kun kan se ét skæbneled frem i historien, og at det vil være en fejl at spå for langt ud om fremtiden. Men i Jalta profeterede han: ”Hvis denne konference er en succes, vil vi have fred i 100 år”.

Om forfatteren 

Niels Vistisen er uddannet Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet (2007), og det kombineret med tjeneste som officer i Hjemmeværnet. Han er ekspert i D-dag og de efterfølgende kampe på Vestfronten.

Niels Vistisen er rejseleder på rejsen Normandiet D-dag.

Niels Klingenberg Vistisen
Krigens Sidste År bog
Bogen Krigens Sidste År

“KRIGENS SIDSTE ÅR” er udgivet som bog

Krigens Sidste År er fortalt af Cultours´ erfarne rejseledere og anerkendte militærhistorikere

Format: A4 med mange illustrationer.

Læs hele Cultours´ føljeton "Krigens Sidste År"​

I Krigens Sidste År perspektiverer vi det storpolitiske spil, vi giver et portræt af samtiden og begivenhedsrækken og kommer med et bud på, hvordan verden ville se ud i dag, hvis enkelte begivenheder var faldet anderledes ud. 

D-dag

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »
Caen

Caen

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »
Falaise

Falaise

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »
Slaget om Okinawa

Okinawa

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »