BESTIL DIN 2025-REJSE NU OG FÅ RABAT
Rejser < kr. 6.000 – få kr. 250 i rabat | Rejser mellem kr. 6.000 – 15.000 – få kr. 500 i rabat | Rejser mellem kr. 15.000 – 25.000 – få kr. 750 i rabat | Rejser > kr. 25.000 – få kr. 1.000 i rabat

Forside-billede-1170px

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Krigens sidste år

Maj 1944

Monte Cassino

Operation Neptun

D-dag

Kontrafaktisk

Villers Bocage

Operation Bagration

Caen

Attentatet På Hitler

Operation Cobra

Falaise

Market Garden

Finlands udtræden af krigen

Kulminationen på Leyte Gulf

Hürtgenwald

Ardenneroffensiven

Befrielsen af Auschwitz

Wilhelm Gustloff Krigens Brutalitet

Jalta Konferencen

Hitlers Brændte Jord

Plunder og Varsity over Rhinen

Okinawa

Den 16. april 1945: Marskal Zhukov indleder angrebet mod Berlin

Hitlers selvmord

4. maj kapitulation

8. maj 1945 – Sejr i Europa

Fra en verdensorden til en anden

Krigens Sidste År

Af Torsten Granov, cand.mag. rejseleder og direktør for Cultours

 

Europa, maj 1944

“Ingen anden periode i historien byder på så rig en kilde til studiet af dilemmaer, individuelle tragedier og massetragedier, korruptionen i magtpolitik, ideologisk hykleri, chefers selvoptagethed, forræderi, perversitet, selvopofrelse, ufattelig sadisme og uforudsigelig barmhjertighed” – Antony Beevor 

Alle Beevors beskrivelser intensiveres hen mod krigens slutning. I de sidste år stiger lidelser, grusomhed, dødsfald og ødelæggelser til et ufatteligt ragnarok, hvor lande, samfundsstrukturer og mennesker tilintetgøres. Rædsler der – som i den nordiske mytologis undergangsfortælling – netop var en del af Det 3. Riges tankegods. I ”Krigens sidste år” fortæller vi om nogle af de vigtigste datoer og begivenheder fra maj 1944 til maj 1945 og sætter billeder til ordene.

Hver dato og hvert opslag håber vi, vil give dig indsigt og forståelse for et af de vigtigste år i verdenshistorien i det 20. århundrede.

Krigen i Europa har snart varet i 5 år. I krigens første år har tyskerne opnået store sejre, og de allierede har lidt store nederlag. Nu, i 1944, er krigslykken vendt, og de tyske tropper er på tilbagetog på de fleste fronter, men de er endnu ikke slået.

Tyskerne i Normandiet

Krig til den bitre ende?

Tyskerne er fordrevet fra Afrika, og de allierede er med held gået i land i Italien. Men her går det kun meget langsomt fremad. Ved den tyske Gustavlinje med det befæstede kloster Monte Cassino som en formidabel hindring holder tyskerne hårdnakket stand og har bragt de allierede til standsning. På Østfronten rykker russerne frem, men det kræver enorme ofre at fordrive tyskerne, der forsvarer sig dygtigt og fanatisk. I maj 1944 er russerne på intet sted nået frem til Det 3. Riges grænse.
“Hitler afviser gentagne gange von Ribbentrops forslag om forhandlinger med russerne.”

Ugerevy nr. 715  fra maj 1944. De såkaldte UFA ugerevyer blev vist som forfilm i alle biografer i Tyskland og i de tyskbesatte lande. Det var ren nazistisk propaganda, der skulle styrke forsvarsviljen og opbakningen til naziregimet. Uddraget i den korte video her er fra ugerevyen fra maj 1944. Det omhandler Atlanterhavsvolden. Selvom det går stødt tilbage for den tyske krigsmaskine, kører den tyske propagandamaskine videre. Har du lyst til at se hele ugerevyen kan du klikke på linket. Der er tysk tale på lydsporet. Ugerevyerne blev vist i biografer over hele Tyskland og i det besatte Europa.

Tyskland har ikke tabt krigen, men vil ikke kunne vinde den. Imidlertid håber mange tyskere, at den kan bringes til en for Tyskland acceptabel afslutning. På begge sider af fronten er der betydningsfulde personer, der virker for en aftale, der kan afslutte krigen. Hitler afviser gentagne gange von Ribbentrops forslag om forhandlinger med russerne. Ikke principielt, men fordi han vil være i en styrkeposition, når forhandlinger indledes, dvs. hvis Tyskland får militære sejre eller på grund af nye våbentyper står i en gunstig forhandlingssituation.

De allieredes forstillinger om krigsafslutningen

De Allieredes indstilling til forhandlinger med tyskerne var klar: Målet med krigen er tyskernes totale nederlag og ”Unconditional surrender”, som præsident Roosevelt har formuleret det. ”Betingelsesløs overgivelse”. Bag facaden opretholder både amerikanere og englændere en vis kontakt med tyskerne. Det sker gennem neutrale lande som Schweiz og Sverige.

Hvis krigen tager en for de Allierede ugunstig vending, eller hvis Adolf Hitler dør eller bliver afsat, kan det tænkes, at de Allierede vil stå mindre stejlt og være mere forhandlingsvillige. Det kommunistiske Sovjetunionen bliver hos kredse af de Allierede stadig set som en større trussel end det nazistiske Tyskland.

Europa maj 1944

I animationen ovenfor kan det ses, hvordan Europakortet ændrede sig fra d. 24. december 1943 til 4. juni 1944. Se hele krigen udspille sig på landkortet

Forberedelserne i England

Nu i maj 1944 står det klart for de militære ledere i Tyskland, at krigen ikke kan vindes. Man håber i stedet på, at man kan opnå en tålelig fred, hvor Tyskland bevarer sin status som et betydningsfuldt land centralt placeret i Europa. Forhåbningerne, om at de Allierede vil indlede forhandlinger, har dog en væsentlig forhindring: Adolf Hitler. Derfor planlægges flere attentatforsøg mod ham.

“Fra vest, i England, hober materiel og mandskab sig op. Over 1 million mand og mere end 200.000 køretøjer venter på at blive overført til det europæiske fastland. De venter på Invasionen. “

Krigens udfald er ikke afgjort, men det nærmer sig. Fra vest, i England, hober materiel og mandskab sig op. Over 1 million mand og mere end 200.000 køretøjer venter på at blive overført til det europæiske fastland. De venter på Invasionen. Hvis den lykkes, og englænderne og amerikanerne kan begynde befrielsen af Europa, kan der ses ende på krigen. Nogle planlæggere regner med, at den i så fald kan afsluttes i Europa inden udgangen af 1944. På østfronten er russerne er i fuld gang med at forberede deres store sommeroffensiv.

Bombekrigen i Tyskland

Inde i Tyskland regner bomber dag og nat over landets fabrikker, produktionsanlæg, trafikforbindelser og storbyernes civilbefolkninger. Målet med angrebene på storbyerne er at knække befolkningens moral, men der er ingen tegn på, at det sker. De allieredes eneste mulighed er altså at besejre Tyskland militært.

Tyskland er ikke slået, men afgørelsen nærmer sig. Alle er klar over, at den kommende tid bliver afgørende. Det er krigens sidste år.

Har du spørgsmål eller kommentarer? Fortsæt diskussionen på vores facebookside

Næste gang i Krigens Sidste År

Siden efteråret 1943 har de allierede kæmpet i Italien, men det er kun gået langsomt fremad. Det skyldes blandt andet dårligt vejr, men ikke mindst at terrænet er særdeles vanskeligt. Forsøgene har til nu kostet mange tusinde allierede soldater livet, og i tiden der er gået indtil dette forår 1944, har tyskerne endda haft tid til at skabe en ekstra forhindring for de fremrykkende i form af en stærk forsvarslinje, Gustavlinjen. 

12. maj er det 75 år siden, at polske tropper indledte det afgørende angreb på Monte Cassino og Gustavlinjen i Italien. Vi giver historien, baggrunden, billeder og videoer fra slaget.

Følg med når rejseleder cand. mag. Martin Cleemann-Rasmussen tager dig med på endnu en virtuel rejse i næste episode af Krigens Sidste År.

Om forfatteren

Torsten Granov er direktør og grundlægger af Cultours. Torsten Granov har rejst over hele verden og ledet mange rejser til nære og fjerne egne af kloden. Torsten Granov er cand. mag. i fransk og historie og har bl.a. undervist i fransk historie på Århus Universitet. 

Torsten Granov er rejseleder på flere militærhistoriske rejser. Læs mere om Torsten her.

Krigens Sidste År bog
Bogen Krigens Sidste År

“KRIGENS SIDSTE ÅR” er udgivet som bog

Krigens Sidste År er fortalt af Cultours´ erfarne rejseledere og anerkendte militærhistorikere

Format: A4 med mange illustrationer.

Læs hele Cultours´ føljeton "Krigens Sidste År"​

I Krigens Sidste År perspektiverer vi det storpolitiske spil, vi giver et portræt af samtiden og begivenhedsrækken og kommer med et bud på, hvordan verden ville se ud i dag, hvis enkelte begivenheder var faldet anderledes ud. 

Krigens sidste år

D-dag

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »
Caen

Caen

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »
Falaise

Falaise

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »
Slaget om Okinawa

Okinawa

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »