Det dårligt forberedte sovjetiske angreb kører hurtigt fast mod de i hast etablerede finske forsvarslinjer på næsset, og i nord kan fåtallige, men mobile finske styrker med bl.a. såkaldte molotovcocktails, som soldaterne kaster ind i luftindtagene på en kampvogn, standse denne og nedkæmpe sovjetiske panserdivisioner.
Efter nogle få måneder vender krigslykken dog, og flere steder bryder de finske linjer sammen. Man afslår tilbudt hjælp fra Frankrig og Storbritannien, fordi man har mistanke om, at disse lande vil overtage mineområderne ved Kiruna og havnen i Narvik.
13. marts 1940. Finland slutter fred med Sovjetunionen og afstår Sallaområdet i nord og Karelske Næs til den grænse, der gjaldt i 1721. Hanko udlejes til sovjetisk flådebase.
Vinterkrigens tal: 105 dages kampe, Finland næsten 27.000 faldne og 45.000 sårede. Sovjetunionen mere end 125.000 faldne. Finland mister ca. 13 % af sit territorium og må evakuere 430.000 fra de afståede områder.
22. juni 1941. Tyskland angriber Sovjetunionen. Finland deltager på tysk side med håb om at kunne genvinde områderne, der blev tabt i Vinterkrigen. Finnerne standser ved en linje, der løber fra Det Karelske Næs til Onega. Her forbliver fronten uændret i omkring 3 år.
Det går dårligt på den tyske østfront. Det bliver tydeligt for finnerne, at man som tyskallieret må forsøge at komme ud af krigen.
19. september 1944 må Finland trække sig ud af krigen mod Sovjetunionen. Dermed mister Tyskland en allieret, men en allieret, som aldrig har kæmpet for den tyske sag.