24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
Krigens sidste år
Maj 1944
Monte Cassino
Operation Neptun
D-dag
Kontrafaktisk
Villers Bocage
Operation Bagration
Caen
Attentatet På Hitler
Operation Cobra
Falaise
Market Garden
Finlands udtræden af krigen
Kulminationen på Leyte Gulf
Hürtgenwald
Ardenneroffensiven
Befrielsen af Auschwitz
Wilhelm Gustloff Krigens Brutalitet
Jalta Konferencen
Hitlers Brændte Jord
Plunder og Varsity over Rhinen
Okinawa
Den 16. april 1945: Marskal Zhukov indleder angrebet mod Berlin
Hitlers selvmord
4. maj kapitulation
8. maj 1945 – Sejr i Europa
Fra en verdensorden til en anden
International Auschwitzdag den 27. januar
Af Poul Grooss Kommandør og rejseleder ved Cultours
Efter et længere internationalt politisk samarbejde fra 1996 til 2005 har FN udnævnt dagen den 27. januar hvert år til international mindedag for ”holocaust”, som er en betegnelse for nazisternes folkemord under Den anden Verdenskrig. Mindedagen skal også markere andre folkemord. I Danmark har mindedagen været markeret siden 2001. Ordet ”holocaust” er en meget gammel betegnelse for ”at bringe et offer”. På hebraisk bruges betegnelsen ”shoah”, som betyder katastrofe. Holocaust omfattede udryddelsen af 6 millioner europæiske jøder (heraf en stor del polske statsborgere), 5 millioner russiske fanger, 3 millioner etniske polakker, 200.000 romaer, 250.000 patienter med psykiske eller fysiske handikap samt 9.000 homoseksuelle mænd.
Den 27. januar er blevet valgt som international Auschwitzdag fordi Den røde Hær på denne dato i 1945 befriede et kæmpemæssigt lejrkompleks sydvest for Krakow. Der var næsten ingen fanger tilbage i lejren. Lejren lå i Auschwitz, og det polske navn for stedet var Oswiecim. Tyskerne havde ikke været i stand til at slette alle spor efter sig, inden russerne ankom. Russerne havde allerede et kendskab til det tyske lejrsystem. Den 24. juli 1944 befriede Den røde Hær koncentrationslejren i Majdanek. Denne nye lejr var dog opført i helt andre dimensioner.
Den første lejr i Auschwitz fra maj 1940 var oprindeligt bygget til polske fanger. Over indgangen blev placeret nogle ord til eftertanke for fangerne: ”Arbeit macht Frei” (arbejde medfører frihed). Efter det tyske angreb på Sovjetunionen i sommeren 1941 blev der behov for lejre til sovjetiske krigsfanger. I oktober 1941 ankom der 10.000 sovjetiske krigsfanger til Auschwitz, og et halvt år senere var kun 945 af dem i live. De overlevende blev overført til den nye lejr, som var under opførelse. Den blev kaldt Auschwitz-Birkenau, men de få overlevende russere døde alle hurtigt af sult og sygdomme.
“På et møde den 20. januar 1942 vedtog man ”Endlösung der Judenfrage”, som i eufemistiske vendinger omhandlede udryddelsen af de europæiske jøder.”
Reinhard Heydrich, chef for Reichsicherheitshauptamt og SS-Obergruppenführer, havde indkaldt til et særligt møde den 9. december 1941, men på grund af det japanske angreb på Pearl Harbor og den efterfølgende krigserklæring mod USA måtte mødet udsættes til den 20. januar 1942. Mødet fandt sted ved Wannsee sydvest for Berlin. På mødet vedtog deltagerne ”Endlösung der Judenfrage”, som i eufemistiske vendinger omhandlede udryddelsen af de europæiske jøder. Den nye lejr i Auschwitz-Birkenau skulle nu fungere som udryddelseslejr.
Efter krigen har de allierede opgjort dødstallene i lejren. Ca. 1, 3 millioner fanger skønnes at have været spærret inde i lejrkomplekset, og mindst 1,1 million af dem blev dræbt. Ca. hver sjette jødiske dødsoffer for nazisterne omkom i dette lejrkompleks, som ud over de to nævnte hovedlejre omfattede omkring 48 ”underlejre” samt en række fabrikker. På trods af de høje dødsrater indgik lejrsystemet i et produktionsapparat under SS. Bevogtningen og driften af lejren påhvilede SS-Totenkopffverbände, og i løbet af lejrens levetid havde ca. 7.000 personer deltaget.
Forsøg med gasning af fanger var blevet udført i andre lejre og på tyske sindssygehospitaler. I Auschwitz blev drabsprocessen industrialiseret, hovedsageligt ved anvendelse af Zyklon-B-gas (hydrogencyanid). I perioden maj til juli 1944 dræbte man eksempelvis 430.000 ungarske jøder i lejren i løbet af 56 døgn. Fangerne kom langvejs fra med specialtog. De blev sat af på perronen og gennet – ofte med støtte fra bidske schäfferhunde – direkte til gaskamrene, og udvalgte fanger transporterede herefter ligene til det nærliggende krematorium. Alle fangernes ejendele blev systematisk udnyttet: Sko, tøj, briller, husholdningsredskaber blev sorteret. Guldtænder blev fjernet fra de døde. De kvindelige fanger fik afklippet håret, så det kunne udnyttes i produktionen. Da russerne befriede lejrene fandt de blandt andet 7,7 tons afklippet kvindehår.
Dr. Josef Mengele, læge i SS, udførte medicinske eksperimenter på fangerne. Han interesserede sig især for eksperimenter på enæggede tvillinger og dværge.
Fra november 1944 blev man fra tysk side klar over, at russerne nærmede sig. En del af fangerne blev sendt mod vest – på de såkaldte dødsmarcher – og man begyndte at slette sporene efter alle ugerningerne. I januar 1945 udstedte Himmler en ordre om, at ingen koncentrationslejrfanger måtte falde levende i de allieredes hænder. I marts blev denne ordre ændret. Alle overlevende fanger skulle nu udnyttes til at bringe Himmler i en god forhandlingsposition i forhold til de vestallierede.
Stalin brød sig ikke om jøder, så omtalen af drab på jøder fik en beskeden omtale i sovjetiske medier, men omtalen af forbrydelserne generelt i lejrene fik stor dækning.
Efter krigen blev en hel del af lejrpersonalet, som var blevet identificeret af de allierede, overgivet til rettergang i det kommunistiske Polen. Den mest berygtede var lejrkommandant Rudolf Höss, som i sin kommandanttid havde boet som nabo til lejren. Han havde skolesøgende børn, og assistance i huset blev ydet af fanger.
Höss blev indkaldt som vidne ved domstolen i Nürnberg, og efterfølgende blev han udleveret til Polen. Her blev han dømt til døden og hængt i Auschwitz den 16. april 1947.
Der findes såkaldte ”holocaust-fornægtere”, som fastholder, at Hitler ikke dræbte 6 millioner jøder, at dødslejrene – herunder Auschwitz – aldrig har eksisteret etc. Det er ikke folk, som man på nogen måde skal skænke blot den mindste form for interesse.
Hele ”holocaust” er beskrevet og dokumenteret, og alle de involverede på tysk side har erkendt, hvad de gjorde, og der er grundig tysk dokumentation for alle ugerningerne.
De fleste israelske skolebørn kommer i løbet af deres skoletid på et besøg i Auschwitz som et led i deres historieundervisning og deres nationale opdragelse. På grund af de overlevende Auschwitzofres udsagn om tyskernes brug af schäfferhunde måtte det israelske politi i mange år ikke benytte disse hunde til politiopgaver.
Auschwitz-lejren tjener nu som museum for at oplyse om nazisternes grusomme historie. Det er en meget, meget dyster historie, der her bliver fortalt, men et besøg i lejren giver en uforglemmelig erindring om nazisternes grusomheder.
I 1936 blev grundlæggeren af det schweiziske nazi-parti, Wilhelm Gustloff, myrdet i Davos. En betydningsfuld partisoldat som fortjente en helt særlig mindestatus! I 1937 kom et fantastisk krydstogtskib, 208 m langt, næsten 24 m bredt, 10 dæk, 2 store promenadedæk, swimmingpool, biograf, flotte spisesale og plads til 1.460 passagerer til at bære hans navn.
I 1940 ser verden anderledes ud. Krydstogterne er blevet skiftet ud med en kajplads i Gotenhafen, status ændret til hospitalsskib og flådekaserne og ”gæsterne” til tyske ubådssoldater. Nu i januar 1945 er kendsgerningen, at Det Tredje Rige er klemt. Den Røde Hær nærmer sig fra øst og foran den strømmer i titusindvis af kvinder, børn og gamle i panisk flugt for Stalins tropper.
Det stolte prestigefartøj får en ny opgave: Wilhelm Gustloff skal sejle tyske flygtninge i sikkerhed. D. 29. januar 1945 lidt efter klokken 12 trækker slæbebådene skibet ud af havnen i Gotenhafen.
Følg med næste gang, når Poul Grooss igen fortæller om, hvad der skete i Krigens Sidste År.
Poul Grooss er pensioneret fra Søværnet og har derefter frem til 2013 arbejdet som militærhistoriker for Forsvarsakademiet. Han har været lærer i moderne militære operationer på Søværnets Officerskole og Forsvarsakademiet, og under den seneste Golfkrig var han Jyllandspostens militære sagkyndige. I 2014 udgav han en bog om krigen i og omkring Østersøen 1939 – 1945 via Statens Forsvarshistoriske Museum.
Poul Grooss er rejseleder på en lang række af rejser hos Cultours:
Krigens Sidste År er fortalt af Cultours´ erfarne rejseledere og anerkendte militærhistorikere
Format: A4 med mange illustrationer.
I Krigens Sidste År perspektiverer vi det storpolitiske spil, vi giver et portræt af samtiden og begivenhedsrækken og kommer med et bud på, hvordan verden ville se ud i dag, hvis enkelte begivenheder var faldet anderledes ud.
Krigens Sidste År – Over 24 skelsættende begivenheder i Krigens sidste år så de store
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.
Søg efter rejser, arrangementer, guides, bøger, rejseledere og meget mere
Tilmeld dig nyhedsbrevet, få spændende fortællinger og gode tilbud om rejser og arrangementer.
Telefonerne er åbne:
Mandag-fredag kl. 10:00-14:00
REJSER & ARRANGEMENTER