Spydspidsen i den nordlige arm af det tyske angreb var Kampfgruppe Peiper, opkaldt efter den øverstkommanderende Obersturmbannfürer Jochen Peiper. Kampgruppen var en del af Leibstandarte SS Adolf Hitler, og den var dannet til lejligheden. Den bestod af 5000 mand udstyret med de bedste våben, der var adskillige kampvogne bl.a. de moderne tunge Königstigere og der var pansrede mandskabsvogne, mobile luftforsvarskanoner og lastbiler. Angrebet startede d. 16. december om aftenen. Peipers opgave var at nå frem til floden Meuse, hvor han skulle erobre en af broerne i løbet af 3 døgn. Alle fra divisionschef til Peipers officerer tvivlede på, at det kunne lade sig gøre i det bjergrige terræn med mange dale og floder og med broer, der skulle krydses. Peiper havde protesteret over den stramme tidsplan, men han havde blot fået at vide, at den ikke kunne ændres.
For at undgå at blive forsinket af kampe med de amerikanske styrker i området havde Peiper valgt at benytte mindre veje til fremrykningen, og det lykkedes stort set at undgå amerikanerne de første dage. Da han havde travlt og ikke kunne afse mandskab til at føre krigsfanger til baglandet, blev tilfangetagne amerikanere myrdet. Den mest kendte episode fandt sted ca. 10 km syd for byen Malmedy, hvor over 90 ubevæbnede amerikanske fanger blev skudt. Det lykkedes nogle få at flygte, og de fortalte om massakren, der fik navnet Malmedy-massakren. Det blev slået stort op i hærens avis og i den amerikanske presse, og hos de amerikanske tropper bredte der sig et ønske om hævn, der resulterede i en del tilfælde af amerikanske drab på krigsfanger.
Efterhånden som Peiper kom længere frem, mødte han flere og flere sprængte broer, og hans fremfærd overfor civilbefolkningen blev mere og mere brutal. I byen Stavelot myrdede Kampgruppe Peiper omkring 200 civile. D. 23. december standsede fremrykningen. Mængden af sprængte broer, den hårdnakkede amerikanske modstand og en fuldstændig mangel på brændstof satte en stopper for Kampfgruppe Peipers fortsatte fremfærd. I den lille landsby Le Gleize besluttede Peiper at sprænge og tilintetgøre alle køretøjer, og d. 24. december påbegyndte de tilbageværende 800 mand en vandring til fods tilbage til de tyske linjer. Ved at gå om natten lykkedes det for stort set dem alle at undgå amerikanerne og at komme tilbage til Tyskland.