BESTIL DIN 2025-REJSE NU OG FÅ RABAT
Rejser < kr. 6.000 – få kr. 250 i rabat | Rejser mellem kr. 6.000 – 15.000 – få kr. 500 i rabat | Rejser mellem kr. 15.000 – 25.000 – få kr. 750 i rabat | Rejser > kr. 25.000 – få kr. 1.000 i rabat

Forside-billede-1170px

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Krigens sidste år

Maj 1944

Monte Cassino

Operation Neptun

D-dag

Kontrafaktisk

Villers Bocage

Operation Bagration

Caen

Attentatet På Hitler

Operation Cobra

Falaise

Market Garden

Finlands udtræden af krigen

Kulminationen på Leyte Gulf

Hürtgenwald

Ardenneroffensiven

Befrielsen af Auschwitz

Wilhelm Gustloff Krigens Brutalitet

Jalta Konferencen

Hitlers Brændte Jord

Plunder og Varsity over Rhinen

Okinawa

Den 16. april 1945: Marskal Zhukov indleder angrebet mod Berlin

Hitlers selvmord

4. maj kapitulation

8. maj 1945 – Sejr i Europa

Fra en verdensorden til en anden

Ardenneroffensiven

Af Torsten Granov Cand. mag, direktør og rejseleder for Cultours

I det tidlige morgentimer angreb tyske panserdivisioner de allierede styrker i Belgien ad 3 akser gennem Belgien og Luxemburg. Formålet var at komme frem til havnebyen Antwerpen og afskære de allierede styrker nord for linjen Luxembourg-Antwerpen. Indledningsvis var angrebet en succes, men på dette tidspunkt af krigen havde Tyskland ikke styrken til at gennemføre et sådant angreb. Det løb ud i sandet, men i den første fase blev der kæmpet indædt fra begge sider. Obersturmbannfürer Peiper trak sit blodige spor med henrettede civile og likviderede amerikanske krigsfanger. Kampene omkring Bastogne var hårde og langvarige.  Efter Ardenneroffensiven blev krigen på Vestfronten endnu mere bestialsk og kom til i nogen grad at ligne krigen på Østfronten. D. 9. januar gav Hitler tilladelse til, at de sidste tropper fra offensiven kunne trække sig tilbage. Et kostbart og nytteløst ”slag i luften” var ovre.

Efter Ardenneroffensiven blev krigen på Vestfronten endnu mere bestialsk og kom til i nogen grad at ligne krigen på Østfronten.

Ardenneroffensiven var den sidste tyske offensiv i 2. Verdenskrig. Det var Hitlers ide, og han så det som et forsøg på at vende krigslykken. Hans generaler og militære rådgivere var alle imod offensiven. De var klar over, at den umuligt kunne lykkes. Efter attentatet og kupforsøget d. 20. juli, som blev foretaget hovedsageligt af officerer, havde Hitler mistet tiltroen til de militære råd, han fik, og han bevægede sig mere og mere ind i en verden løsrevet fra virkeligheden. Han opererede med enheder, der i virkeligheden var stærkt formindskede eller ikkeeksisterende, og han krævede handling med ressourcer, der var mere end hårdt brug for andre steder.Som optakt til offensiven blev der trukket panserstyrker fra Østfronten til Vestfronten.

Døde tyske soldater. Højst sandsynligt slået i hjel af amerikanske soldater.
Tyskere fanget i amerikansk uniform, bliver gjort klar til henrettelse. De fik bind for øjnene og markeret deres, hvor deres hjerte sad med et papirklip, så skytterne havde noget at sigte efter. Efter sager, hvor tyskere havde infiltreret amerikanerne, blev amerikanerne mere paranoide.

 De styrker, som var blevet tilintetgjort under Ardenneroffensiven, havde der været hårdt brug for, da russerne i januar angreb på Østfronten. De manglende panserstyrker var en af grundene til, at russerne relativt let kunne rulle fronten flere hundrede kilometer mod vest, og til at de snart efter stod ved Oderfloden – altså mindre end 100 km fra Berlin. Hitler mente selv – og vedblev til sin død at mene –  at Ardenneroffensiven var en god ide. Grunden til, at den ikke var lykkedes, var, at alle svigtede ham, at alle var imod ham, og at de alle var inkompetente og uduelige.  I 1944 talte man hos de Allierede om at forsøge at dræbe Hitler ved et attentat. Men det blev opgivet, blandt andet på grund af at de mange irrationelle beslutninger han tog, var til fordel for de Allierede. 

Angrebet og omringningen af Bastogne

Da tyskerne angreb over grænsefloden mellem Tyskland og Luxembourg om morgenen d. 16. december var det begyndelsen på en sej og stædig modstand fra de langt underlegne amerikanske styrker. Denne modstand sinkede den tyske fremrykning mod det vigtige trafikknudepunkt, byen Bastogne. Det var klart både for amerikanerne og tyskerne, at Bastogne var af afgørende betydning for tyskernes fremstød mod vest. Da amerikanerne var kommet sig over overraskelsesangrebet, sendte de så hurtigt som muligt forstærkninger til byen, heriblandt den 101th Airborne division. Umiddelbart efter at de nåede frem, gik de i stilling ved byens indfaldsveje, og nogle steder kom de kun tyskerne en halv time i forkøbet. D. 21. december omringede de overlegne tyske styrker byen. De indesluttede amerikanere forsvarede den indædt, og derved forhindrede de tyskernes hurtige fremrykning vestpå. Næstkommanderende i den 101th airborne, McAuliffe, var øverstkommanderende i indeslutningen, og det var ham, der svarede: ”Nuts!” da den tyske parlamentær tilbød de omringede amerikanere, at de kunne overgive sig til ham.Kampene nord for Bastogne varede ved til midt i januar. 101th airborne blev trukket tilbage 18. januar

Sepp Dietrich. Fra 1946-1955 sad han i Landsberg am Lech, der var de amerikanske styrkers fængsel, for sin medvirken i Malmedy-massakren.
Tyske soldater.
Tyske soldater fra 1. SS Panzer Division ved vejkryds mellem St. Vith og Malmedy i Belgien d. 18. december 1944.
Joachim Pieper

Kampgruppe Peiper

Spydspidsen i den nordlige arm af det tyske angreb var Kampfgruppe Peiper, opkaldt efter den øverstkommanderende Obersturmbannfürer Jochen Peiper. Kampgruppen var en del af Leibstandarte SS Adolf Hitler, og den var dannet til lejligheden. Den bestod af 5000 mand udstyret med de bedste våben, der var adskillige kampvogne bl.a. de moderne tunge Königstigere og der var pansrede mandskabsvogne, mobile luftforsvarskanoner og lastbiler. Angrebet startede d. 16. december om aftenen. Peipers opgave var at nå frem til floden Meuse, hvor han skulle erobre en af broerne i løbet af 3 døgn. Alle fra divisionschef til Peipers officerer tvivlede på, at det kunne lade sig gøre i det bjergrige terræn med mange dale og floder og med broer, der skulle krydses. Peiper havde protesteret over den stramme tidsplan, men han havde blot fået at vide, at den ikke kunne ændres.

For at undgå at blive forsinket af kampe med de amerikanske styrker i området havde Peiper valgt at benytte mindre veje til fremrykningen, og det lykkedes stort set at undgå amerikanerne de første dage. Da han havde travlt og ikke kunne afse mandskab til at føre krigsfanger til baglandet, blev tilfangetagne amerikanere myrdet. Den mest kendte episode fandt sted ca. 10 km syd for byen Malmedy, hvor over 90 ubevæbnede amerikanske fanger blev skudt. Det lykkedes nogle få at flygte, og de fortalte om massakren, der fik navnet Malmedy-massakren. Det blev slået stort op i hærens avis og i den amerikanske presse, og hos de amerikanske tropper bredte der sig et ønske om hævn, der resulterede i en del tilfælde af amerikanske drab på krigsfanger.

Efterhånden som Peiper kom længere frem, mødte han flere og flere sprængte broer, og hans fremfærd overfor civilbefolkningen blev mere og mere brutal. I byen Stavelot myrdede Kampgruppe Peiper omkring 200 civile. D. 23. december standsede fremrykningen.   Mængden af sprængte broer, den hårdnakkede amerikanske modstand og en fuldstændig mangel på brændstof satte en stopper for Kampfgruppe Peipers fortsatte fremfærd. I den lille landsby Le Gleize besluttede Peiper at sprænge og tilintetgøre alle køretøjer, og d. 24. december påbegyndte de tilbageværende 800 mand en vandring til fods tilbage til de tyske linjer. Ved at gå om natten lykkedes det for stort set dem alle at undgå amerikanerne og at komme tilbage til Tyskland.

Auschwitz

Næste gang i Krigens Sidste År.

I begyndelsen af 1945 kæmper de allierede hære sig langsomt ind i selve Tyskland mod den sidste, indædte, tyske modstand. Efterhånden oprulles det nazistiske regimes grusomheder for hele verden. 27. januar 1945 mens det endnu er mørkt, nærmer en sovjetisk motoriseret skyttedivision sig Birkenau og Auschwitz i det sydlige Polen. Det syn der møder dem trodser enhver beskrivelse.

Følg med i næste afsnit når Poul Grooss beretter om befrielsen af koncentrationslejrene Auschwitz og Birkenau. 

Om forfatteren

Torsten Granov er direktør og grundlægger af Cultours. Torsten Granov har rejst over hele verden og ledet mange rejser til nære og fjerne egne af kloden. Torsten Granov er cand. mag. i fransk og historie og har bl.a. undervist i fransk historie på Århus Universitet. 

Torsten Granov er rejseleder på følgende militærhistoriske rejser:

Derudover er han også rejseleder på rejserne:

Torsten Granov
Krigens Sidste År bog
Bogen Krigens Sidste År

“KRIGENS SIDSTE ÅR” er udgivet som bog

Krigens Sidste År er fortalt af Cultours´ erfarne rejseledere og anerkendte militærhistorikere

Format: A4 med mange illustrationer.

Læs hele Cultours´ føljeton "Krigens Sidste År"​

I Krigens Sidste År perspektiverer vi det storpolitiske spil, vi giver et portræt af samtiden og begivenhedsrækken og kommer med et bud på, hvordan verden ville se ud i dag, hvis enkelte begivenheder var faldet anderledes ud. 

D-dag

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »
Caen

Caen

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »
Falaise

Falaise

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »
Slaget om Okinawa

Okinawa

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »