D-dag - Cultours

Invasionen af Normandiet – tidspunktet, planlægningen og i virkeligheden.

D-dag var oprindeligt planlagt til maj måned 1944, fordi man ville have et længere sommer/efterår i Frankrig til at kæmpe mod tyskerne. Men da både general Eisenhower og general Montgomery i december 1943 ønskede at udvide landgangen fra tre divisioner til de fem, det blev, måtte man udskyde invasionen en måned for at kunne nå at producere flere landgangsfartøjer til tropperne. Derefter blev invasionsdatoen fastsat til 4. juni, fordi der på denne dato var det bedste forhold mellem delvist månelys, som faldskærmstropperne havde behov for om natten, og delvist lavvande,som landgangsbådene havde behov for. Meget få datoer opfyldte begge betingelser, og det var jo forhold, som man ikke selv kunne ændre på. Dårligt vejr, en decideret juni-storm, havde tvunget general Eisenhower, den øverstkommanderende for de allierede, til at udskyde landgangen, først til den 5. juni, og derefter til 6. juni. Den dag lovede hans meteorologer ham en lille periode med hæderligt vejr. Under en konference 5. juni om morgenen besluttede Eisenhower, i samråd med sin stab, at man måtte iværksætte landgangen 6. juni. Alternativt måtte operationen udsættes til 20. juni, hvor det senere viste sig, at der var en endnu værre storm.

”De første 24 timer af invasionen vil være afgørende – Tysklands skæbne afhænger af udfaldet – for de allierede såvel som for os, vil det være den længste dag”

Tilnavnet til D-dag – ”den længste dag”, blev givet af den tyske feltmarskal Erwin Rommel, som havde kommandoen over armégruppe B i Nordfrankrig og tillige var Hitlers inspektør på Atlanterhavsvolden og invasionsforsvaret. I en samtale i april 1944 med sin adjudant, kaptajn Helmuth Lang, sagde Rommel: ”De første 24 timer af invasionen vil være afgørende – Tysklands skæbne afhænger af udfaldet – for de allierede såvel som for os, vil det være den længste dag”.

Håbet og kravet om “den anden front”

Den allierede landgang i Frankrig var en af Anden Verdenskrigs helt afgørende milepæle og havde været ventet næsten siden 1940. Briterne vidste, at de på et tidspunkt måtte tilbage på det europæiske fastland for at kæmpe mod tyskerne. Franskmændene drømte om befrielsen, uanset om de var i Frankrig eller som f.eks. Charles De Gaulle blandt de frie franske i eksil.

Tyskerne ventede på den allierede invasion, som de vidste, måtte komme på et tidspunkt – i hvert fald siden1942. Amerikanerne begyndte opbygningen af en enorm hær på over en million soldater allerede i 1941 i forventning om den kommende. landgangen blev et vendepunkt i krigen, fordi det åbnede “den anden front”, som aflastede russerne i øst. Endelig kunne den enorme allierede hær i England begynde at nedslide den tyske krigsmaskine og derved erbejde hen mod krigens afslutning. D-dag var helt afgørende for dette, og man kan sige, at resten af krigen afhang af, hvordan landgangen forløb.

Forberedelserne til invasionen. På land, til søs, i luften og bag linjerne

Selve forberedelserne til D-Dag var også enorme og medførte mange nyudviklinger. De flydende Mulberryhavne, PLUTO – brændstofslangen under havet, de svømmende Shermankampvogne og mange andre teknologiske landvindinger spillede en væsentlig rolle på D-dag. Det samme gjorde en helt enorm planlægning og koordination mellem de allierede styrker. Lige fra flåden, som skulle støtte og transportere, efterretningstjenesten, som både skulle skjule invasionen, men samtidig levere gode luftfotos, soldaterne, som skulle træne og holde moralen oppe, til flyverne, som skulle bombe de rigtige mål, og faldskærmstropperne, der i nattens mulm og mørke skulle kaste sig ud af en flyvemaskine og direkte ud i et af verdenshistoriens største slag. Men alt det gjorde det ikke alene. Der var også held og tilfældigheder med, for D-dag var ikke en garanteret succes. Mange ting gik godt, men nogle ting gik også galt. Heldigvis var summen af det hele i de allieredes favør, og D-dag blev en fantastisk militær succes.

Næste afsnit i Krigens Sidste År

I næste afsnit af Krigens Sidste år inddrager direktør og rejseleder for Cultours Torsten Granov dig et i et tankeeksperiment.

Hvad hvis D-dag ikke var lykkedes? Ville Tyskland have vundet krigen? Ville Churchill kunne blive siddende som premierminister i England ? Ville præsident Roosevelt kunne fastholde strategien om at besejre Hitlertyskland først og derefter vende hele den Allierede militære styrke mod Japan? Måske ville amerikanerne overveje at anvende atombomben mod Tyskland. Hvilke konsekvenser ville et destrueret Berlin og München have for udviklingen?

Følg med i næste afsnit.

6. juni Den længste Dag

Kl. 00:12

Kl. 06:30

Kl. 07:30

Invasionen af Normandiet – tidspunktet, planlægningen og i virkeligheden.

Håbet og kravet om “den anden front”

Forberedelserne til invasionen. På land, til søs, i luften og bag linjerne

Næste afsnit i Krigens Sidste År

Om forfatteren til “6 juni den længste dag”

Vil du læse mere om D-dag?

“KRIGENS SIDSTE ÅR” er udgivet som bog

”D-dag – optakten, dramaet og efterspillet”

”Den længste dag”

”D-dag”

Læs hele Cultours´ føljeton "Krigens Sidste År"​

Læs hele Cultours´ føljeton "Krigens Sidste År"