REJS MED EKSPERTERNE
Forside-billede-1170px

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Krigens sidste år

Maj 1944

Monte Cassino

Operation Neptun

D-dag

Kontrafaktisk

Villers Bocage

Operation Bagration

Caen

Attentatet På Hitler

Operation Cobra

Falaise

Market Garden

Finlands udtræden af krigen

Kulminationen på Leyte Gulf

Hürtgenwald

Ardenneroffensiven

Befrielsen af Auschwitz

Wilhelm Gustloff Krigens Brutalitet

Jalta Konferencen

Hitlers Brændte Jord

Plunder og Varsity over Rhinen

Okinawa

Den 16. april 1945: Marskal Zhukov indleder angrebet mod Berlin

Hitlers selvmord

4. maj kapitulation

8. maj 1945 – Sejr i Europa

Fra en verdensorden til en anden

6. juni Den længste Dag

Af Niels Vistisen Cand.mag. i historie, major og rejseleder hos Cultours.

Den 6. juni 1944. Dagen for landgangen i Normandiet, D-dag, den længe ventede allierede invasion af Frankrig.

Britiske stifinderer synkroniserer deres ure.

Kl. 00:12

Tolv minutter over midnat. De første amerikanske faldskærmstropper, pathfinderne, lander ude på Cotentinhalvøen – længst mod vest i invasionsområdet. Samtidig, 80 km væk i den østlige ende af invasionsområdet, lander seks britiske svævefly omkring det, som skal blive kendt som ”Pegasusbroen”. Den og en nabobro bliver erobret helt intakte efter kort tids kamp. Efter disse indledende angreb følger tre faldskærmsdivisioner, i alt over 10.000 soldater, og de ødelægger kanonbatterier, broer, jernbaner og telefonkabler.

“Tyskerne har i forvejen oversvømmet en del marker, og mange drukner der, mens andre kommer alvorligt til skade ved hårde landinger. “

Mod øst sikrer faldskærmssoldaterne den britiske venstre flanke mod tyske modangreb, og mod vest sikrer de vejene, som fører ind i landet fra Utah Beach og sætter sig på det vigtige vejknudepunkt St. Mere Eglise. Til trods for at kun 15 % af soldaterne lander, hvor de skal, opnår de alt dette. Resten bliver spredt vidt og bredt. Tyskerne har i forvejen oversvømmet en del marker, og mange drukner der, mens andre kommer alvorligt til skade ved hårde landinger. Til trods for den store spredning har faldskærmstropperne en meget stor effekt på det tyske forsvar, og de skaber forvirring gennem de mange små angreb de udfører.

Det var ikke kun soldater på to ben, der deltog i D-dag. Hunde, såkaldte "Paradogs", hjalp med at lokalisere miner og advare om fjender. Efter krigen modtog en hund ved navn Brian, der havde deltaget i invasionen af Nomandiet, Dickinmedaljen, for at have ydet en enestående militær indsats.
Robert Capa tog dette billede af en Amerikansk GI, der bevæger sig op mod Omaha beach. Den 19. juni 1944 blev nogle af Robert Capas billeder publiceret i Life Magazine. Her beskrev man, hvordan Capa havde rystet på hænderne af spænding, og derfor var nogle af billederne kommet ud af focus. Capa afviste dog dette.

På OMAHA længere mod øst går det meget værre. Her er det tyske forsvar forstærket af 352. division, som er veteraner fra østfronten. De første amerikanske soldater fra den uprøvede 29. division, bliver mejet ned allerede i landgangsbådene. Både 29. og 1. amerikanske division lider svære tab på stranden, hvor der hersker kaos i flere timer. 

For at støtte landgangstropperne sejler destroyere så tæt ind på kysten, at deres køl skraber mod bunden, mens de skyder direkte ind på de tyske stillinger. Det hjælper den garvede brigadegeneral Norman Cota til at lede et angreb op fra stranden, og langsomt får amerikanerne overtaget.

Et andet problem er de ødelagte radioer på stranden. De virker simpelthen ikke, og de manglende informationer får general Omar Bradley, der ser til ude fra krydseren USS Augusta, til seriøst at overveje at opgive landgangen og evakuere soldaterne. Han ved ikke, at de er ved at få overtaget.

Kl. 06:30

Kl. 06:30. Selve landgangen begynder. Den starter på de amerikanske strande UTAH og OMAHA. Tidspunktet er valgt af hensyn til tidevandet, så det er midtvejs mellem højvande og lavvande. Det giver landgangsfartøjerne mulighed for at se nogle alle de forhindringer, der er på stranden, og det giver infanteriet en kortere distance at løbe.

“De første amerikanske soldater fra den uprøvede 29. division bliver mejet ned allerede i landgangsbådene.”

Den stærke strøm driller, driver landgangsfartøjerne mod venstre, og den amerikanske 4. division på UTAH lander næsten 2 kilometer længere mod syd end planlagt. Heldigvis er den tyske modstand, hvor de lander, svagere end der, hvor de var planlagt til at lande. I første bølge har de brigadegeneral Theodor Roosevelt Jr. med, og han kan beslutte, om de skal fortsætte landgangen, hvor de er landet. De fortsætter.

D-dag, 6. juni 1944, Omaha Beach
Det mest ikoniske billede fra D-dag.

Kl. 07:30

Kl. 07:30. Landsætningerne på de britisk-canadiske strande GOLD, JUNO og SWORD begynder.

Her har tyskerne godt befæstet med stærke stillinger og panserværnskanoner, og der opstår hårde kampe på strandene. Briterne og canadierne har medbragt specialbyggede kampvogne med mineplejle, rulleveje og små feltbroer, og det hjælper dem med at overvinde modstanden. Ved frokosttid når de britiske kommandotropper fra Sword frem til Pegasusbroen, hvor de kan undsætte faldskærmstropperne. Ved Caen ligger 21. tyske panserdivision, en stærk og kampvant enhed, men det er langt op ad dagen før 21., som eneste får besked på at rykke frem mod de britiske tropper ved kysten mellem strandene SWORD og JUNO. De når næsten helt frem, men da de ser engelske svævefly med forstærkningstropper lande på deres flanke, trækker de sig tilbage.

Aften på D-dag. Der er et fast brohoved på alle fem strande. På OMAHA er det dog meget lille, og i den britiske sektor har man endnu ikke erobret hovedbyen Caen, hvilket ellers var planlagt. Nu står 100.000 allierede soldater på fransk jord, mens over en million venter på at blive sat i land over de kommende tre uger. De allierede har vundet D-dag og gennemført en succesfuld landgang.  Den tyske atlanterhavsvold er gennembrudt over en 80 km bred front på Normandiets strande på én lang dag – den længste dag. De følgende dage vil vise om brohovedet kan holdes mod tyske modangreb, mens hele slaget om Normandiet vil tage til i de kommende uger. Kampen mod nazisterne i Europa er kun lige begyndt.

Hver dato og hvert opslag håber vi, vil give dig indsigt og forståelse for et af de vigtigste år i verdenshistorien i det 20. århundrede.

Krigen i Europa har snart varet i 5 år. I krigens første år har tyskerne opnået store sejre, og de allierede har lidt store nederlag. Nu, i 1944, er krigslykken vendt, og de tyske tropper er på tilbagetog på de fleste fronter, men de er endnu ikke slået.

De tyske soldater, der stod i befæstningerne langs invasionskysten, var en meget blandet skare. Der var kamperfarne tyske veteraner fra Østfronten, ældre med handicap og helt unge drenge og frivillige fra østeuropæiske lande som Ukraine og Rusland. Kampvilje og energi var stærkt svingende. Nogle kæmpede fanatisk, andre benyttede den førstgivne lejlighed til at overgive sig.

Invasionen af Normandiet – tidspunktet, planlægningen og i virkeligheden.

D-dag var oprindeligt planlagt til maj måned 1944, fordi man ville have et længere sommer/efterår i Frankrig til at kæmpe mod tyskerne. Men da både general Eisenhower og general Montgomery i december 1943 ønskede at udvide landgangen fra tre divisioner til de fem, det blev, måtte man udskyde invasionen en måned for at kunne nå at producere flere landgangsfartøjer til tropperne. Derefter blev invasionsdatoen fastsat til 4. juni, fordi der på denne dato var det bedste forhold mellem delvist månelys, som faldskærmstropperne havde behov for om natten, og delvist lavvande,som landgangsbådene havde behov for. Meget få datoer opfyldte begge betingelser, og det var jo forhold, som man ikke selv kunne ændre på. Dårligt vejr, en decideret juni-storm, havde tvunget general Eisenhower, den øverstkommanderende for de allierede, til at udskyde landgangen, først til den 5. juni, og derefter til 6. juni. Den dag lovede hans meteorologer ham en lille periode med hæderligt vejr. Under en konference 5. juni om morgenen besluttede Eisenhower, i samråd med sin stab, at man måtte iværksætte landgangen 6. juni. Alternativt måtte operationen udsættes til 20. juni, hvor det senere viste sig, at der var en endnu værre storm.

”De første 24 timer af invasionen vil være afgørende – Tysklands skæbne afhænger af udfaldet – for de allierede såvel som for os, vil det være den længste dag”

Tilnavnet til D-dag – ”den længste dag”, blev givet af den tyske feltmarskal Erwin Rommel, som havde kommandoen over armégruppe B i Nordfrankrig og tillige var Hitlers inspektør på Atlanterhavsvolden og invasionsforsvaret. I en samtale i april 1944 med sin adjudant, kaptajn Helmuth Lang, sagde Rommel: ”De første 24 timer af invasionen vil være afgørende – Tysklands skæbne afhænger af udfaldet – for de allierede såvel som for os, vil det være den længste dag”.

Håbet og kravet om “den anden front”

Den allierede landgang i Frankrig var en af Anden Verdenskrigs helt afgørende milepæle og havde været ventet næsten siden 1940. Briterne vidste, at de på et tidspunkt måtte tilbage på det europæiske fastland for at kæmpe mod tyskerne. Franskmændene drømte om befrielsen, uanset om de var i Frankrig eller som f.eks. Charles De Gaulle blandt de frie franske i eksil.

Tyskerne ventede på den allierede invasion, som de vidste, måtte komme på et tidspunkt – i hvert fald siden1942. Amerikanerne begyndte opbygningen af en enorm hær på over en million soldater allerede i 1941 i forventning om den kommende. landgangen blev et vendepunkt i krigen, fordi det åbnede “den anden front”, som aflastede russerne i øst. Endelig kunne den enorme allierede hær i England begynde at nedslide den tyske krigsmaskine og derved erbejde hen mod krigens afslutning. D-dag var helt afgørende for dette, og man kan sige, at resten af krigen afhang af, hvordan landgangen forløb.

Sårede soldater i Normandiet modtager hjælp.

Forberedelserne til invasionen. På land, til søs, i luften og bag linjerne

Selve forberedelserne til D-Dag var også enorme og medførte mange nyudviklinger. De flydende Mulberryhavne, PLUTO – brændstofslangen under havet, de svømmende Shermankampvogne og mange andre teknologiske landvindinger spillede en væsentlig rolle på D-dag. Det samme gjorde en helt enorm planlægning og koordination mellem de allierede styrker. Lige fra flåden, som skulle støtte og transportere, efterretningstjenesten, som både skulle skjule invasionen, men samtidig levere gode luftfotos, soldaterne, som skulle træne og holde moralen oppe, til flyverne, som skulle bombe de rigtige mål, og faldskærmstropperne, der i nattens mulm og mørke skulle kaste sig ud af en flyvemaskine og direkte ud i et af verdenshistoriens største slag. Men alt det gjorde det ikke alene. Der var også held og tilfældigheder med, for D-dag var ikke en garanteret succes. Mange ting gik godt, men nogle ting gik også galt. Heldigvis var summen af det hele i de allieredes favør, og D-dag blev en fantastisk militær succes.

Faldne og sårede amerikanere på bredden af Omaha. Sammen med de tilfangetagne venter de på at blive ført væk af tyskerne.

Næste afsnit i Krigens Sidste År

I næste afsnit af Krigens Sidste år inddrager direktør og rejseleder for Cultours Torsten Granov dig et i et tankeeksperiment.

Hvad hvis D-dag ikke var lykkedes? Ville Tyskland have vundet krigen? Ville Churchill kunne blive siddende som premierminister i England ? Ville præsident Roosevelt kunne fastholde strategien om at besejre Hitlertyskland først og derefter vende hele den Allierede militære styrke mod Japan? Måske ville amerikanerne overveje at anvende atombomben mod Tyskland. Hvilke konsekvenser ville et destrueret Berlin og München have for udviklingen? 

Følg med i næste afsnit.

Om forfatteren til “6 juni den længste dag”

Niels Vistisen er uddannet Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet (2007), og det kombineret med tjeneste som officer i Hjemmeværnet. Han er ekspert i D-dag og de efterfølgende kampe på Vestfronten.

Niels Vistisen er rejseleder på rejsen Normandiet D-dag.

Vil du læse mere om D-dag?

Der er skrevet utroligt mange bøger om D-dag, så det er bare at gå på biblioteket eller til boghandleren. Jeg vil dog anbefale et par stykker:

Krigens Sidste År bog
Bogen Krigens Sidste År

“KRIGENS SIDSTE ÅR” er udgivet som bog

Krigens Sidste År er fortalt af Cultours´ erfarne rejseledere og anerkendte militærhistorikere

Format: A4 med mange illustrationer.

”D-dag – optakten, dramaet og efterspillet”

Af Torsten Granov (Cultours´ stifter og direktør).

Denne bog er præcis og en god beskrivelse af både forberedelserne og selve D-dag. Du kan købe bogen her.

”Den længste dag”

Af Cornelius Ryan.

Denne gamle bog er skrevet af journalisten Cornelius Ryan, som har interviewet mange af de officerer, som deltog på D-dag, både tyskere og allierede. Den er grundlaget for den kendte sort-hvide film ”The Longest Day”. Den har et par år på bagen, men den er helt sikkert stadig læseværdig og et referenceværk for krigshistorikere. Den kan nok findes antikvarisk mange steder i Danmark og måske på biblioteket.

”D-dag”

Af Anthony Beevor.

D-dag er en mursten, der er smækfyldt med detaljer og små historier. Der er både det store overblik og masser af historier om soldaterne, der kæmpede. Den findes på biblioteket og hos boghandleren.

Film som Saving Private Ryan og Band of Brothers kan også anbefales.

Læs hele Cultours´ føljeton "Krigens Sidste År"​

I Krigens Sidste År perspektiverer vi det storpolitiske spil, vi giver et portræt af samtiden og begivenhedsrækken og kommer med et bud på, hvordan verden ville se ud i dag, hvis enkelte begivenheder var faldet anderledes ud. 

D-dag

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »
Caen

Caen

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »
Falaise

Falaise

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »
Slaget om Okinawa

Okinawa

24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder i krigens sidste år.

Læs mere »