Tilmeld dig gratis og modtag over 24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder.

Invasionen i Normandiet slår fejl

Af Torsten Granov Cand. mag, direktør og rejseleder for Cultours.

7. juni 1944 kl. 06.08

 I sit hovedkvarter i La Roche Guyon rejser feltmarskal Rommel sig fra den feltseng, hvor han har sovet nogle timer. Han beder om en oversigt over nattens kampe omkring de 4 brohoveder, det dagen i forvejen er lykkedes de Allierede at etablere på Normandiets nordkyst. Målet er for enhver pris at undgå, at der etableres et sammenhængende brohoved mellem de engelsk-canadiske og de amerikanske styrker på Contentin-halvøen.

"Gårsdagens største tyske succes var, at det lykkedes at forhindre amerikanerne at få fodfæste på deres østligste invasionsområde."

Gårsdagens største tyske succes var, at det lykkedes at forhindre amerikanerne at få fodfæste på deres østligste invasionsområde. Efter hårde kampe trak de amerikanske styrker sig tilbage og efterlod i tusindvis af døde, sårede og tilfangetagne soldater. Rommel lytter til rapporterne, mens han spiser et hurtigt måltid. Efter et kort møde beordrer han sin vogn kørt frem. Han vil ved selvsyn orientere sig nær frontlinjen. På vejen til Normandiet ser han tankefuld ud ad vinduet. Hvilket lykketræf, at han ikke som planlagt var taget af sted til sin kones fødselsdag et par dage tidligere. Kort før afgang modtog han et telefonopkald fra sin søn Manfred, der var hjemme på orlov. Lucy, Rommels kone var syg, en influenza havde stadig tag i hende, og i stedet for at møde hende på vej til konferencen med Hitler på Berghof d. 7. kunne han gøre ophold på tilbagevejen til Normandiet. Det betød, at hans afrejse blev udskudt til d. 6. Allerede ved midnatstid var de først meldinger indløbet og instinktivt vidste Rommel, at det var den ventede invasion, der begyndte. Fra dette tidspunkt og hele dagen var der udgået en strøm af ordrer til alle enheder om forholdsregler. Det var lykkedes ham at overbevise både Hitler og von Rundstedt om, at dette var dagen, de havde ventet på, det var Invasionen. Eliteenheder fra Pas de Calais-området er tilkaldt, og alle reserver inklusive de 2 panserdivisioner, der er direkte under Hitlers kontrol, er nu undervejs til invasionsområdet. I betragtning af omstændighederne er han tilfreds med situationen.

Efter Rommels succes i Normandiet modtager han feltmarskal von Rundstedt i sit hovedkvarter på slottet La Roche Guyon. Rommels prestige er steget, og der tales om at gøre ham til øverstkommanderende for hæren.

Faldne og sårede amerikanere på bredden af Omaha. Sammen med de tilfangetagne venter de på at blive ført væk af tyskerne.

Tysk succes

Ovenstående er blot et af de scenarier, der kunne have ændret udfaldet på D-dag. En anden afgørende faktor var vejret, i overskyet vejr kunne de Allierede ikke udnytte deres luftherredømme. Endnu en er de Allieredes succes med at få tyskerne (Hitler) til at tro, at invasionen ville finde sted ved Calais og/eller på et andet tidspunkt. Invasionen i Normandiet er den største koordinerede militæroperation i verdenshistorien og en af de mest afgørende. Udfaldet afgjorde Europas og verdens udvikling mange årtier frem. Var invasionen mislykkedes, ville det ikke være muligt at samle en tilsvarende styrke før den efterfølgende sommer. Ud over de militære konsekvenser kunne det også betyde politiske ændringer. Ville Churchill kunne blive siddende som premierminister i England ? Ville præsident Roosevelt kunne fastholde strategien om at besejre Hitlertyskland først og derefter vende hele den Allierede militære styrke mod Japan?

"Ville Churchill kunne blive siddende som premierminister i England ? Ville præsident Roosevelt kunne fastholde strategien om at besejre Hitlertyskland først og derefter vende hele den Allierede militære styrke mod Japan?"

Måske kunne tyskerne overbevise den altid mistroiske Stalin om, at den mislykkede Invasion var en del af de allieredes plan. Tanken bag var, at det gav tyskerne mulighed for at vende hele den tyske militære styrke mod Sovjetunionen endnu en gang. Det ville betyde hårde kampe og en svækkelse af landet. Ville Stalin, når han blev stillet overfor denne mulighed, søge en separatfred med Tyskland? Sovjetunionen og Tyskland havde indgået gensidige traktater både i 1917 og 1939. Med risikoen for en ny tysk offensiv i sommeren 1944 kunne det være den mest attraktive løsning for Sovjetunionen.

 

Den sovjetiske udenrigsminister Molotow i samtale med det tyske riges fører Adolf Hitler. Efter nederlaget i Normandiet forhandler Nazityskland med Sovjetunionen om fred. Efter hårde forhandlinger trækker begge parter sig tilbage til grænserne fra september 1939. Grænserne befæstes på begge sider, men der opstår en livlig handel mellem de to tidligere dødsfjender.

En anden krig - et andet Europa

Der kan opstilles mange hypoteser, men fælles for dem alle er, at det ville have betydet en fuldstændig ændret udvikling i Europa. Hvis et af de mange attentatforsøg mod Hitler var lykkedes, ville det have givet Tyskland mulighed for at overleve som stat med en ny tysk regering eller som et militærdiktatur, der gjorde op med nazistiske ledere og deres ugerninger. Man kunne så forhandle med de allierede om en afslutning på krigen.

Eller - hvis styret ikke ændrede sig, ville de Allierede stå overfor en endnu stærkere Atlanterhavsvold i sommeren ’45.  Hvis de allerede i 1944 forsøge at udvide den planlagte invasion i Provence, ville de måske få fodfæste i Sydfrankrig. Men de allierede styrker ville stå overfor en selvsikker og stærk tysk hær. Den kunne standse eller forsinke dem i kampe op gennem Frankrig. Måske med meget begrænset succes, som i Italien, og med forlængelse af krigen som sikkert resultat, hvor kampene syntes uendelige og fremgangen meget langsom. Selvom Invasionen i Provence lykkedes, ville man være uendeligt langt fra Berlin.

Måske ville amerikanerne overveje at anvende atombomben mod Tyskland. Hvilke konsekvenser ville et destrueret Berlin og München have for udviklingen? – kaos og sammenbrud uden tvivl - og et magttomrum midt i Europa.

Amerikanske krigsfanger venter på transport til krigsfangelejr. Folkestemningen i USA kræver krigen i Europa afsluttet og krigsfanger hjem.

Der kan opstilles mange scenarier. Både om et Tyskland der overlever og forbliver et stort, dominerende land i Centraleuropa, eller et, hvor Tyskland er totalt ødelagt af konventionelle og atombomber. Hvis invasionen i Normandiet var mislykkedes, er det vanskeligt at forestille sig en udvikling, hvor ikke hvert eneste menneske i Europa og hvert eneste land, ville have haft en helt anden historie i dag.

 

Jerntæppets deling af Europa ville ikke være sket! Hvordan ville Tyskland se ud, hvilken magt og indflydelse ville det have? Hvordan ville udviklingen i Sovjetunionen være? Ville det lykkes kolonierne at frigøre sig fra Storbritannien og fra Frankrig - og i så fald under hvilke betingelser?  Hvordan ville samarbejdet mellem landene være? Ville der være etableret et FN?

 

Ingen kan svare på disse spørgsmål, men de viser alle betydningen og vigtigheden af begivenhederne på Normandiets strande d. 6. juni 1944.

 

De engelske krigsfanger blev udsat for en hårdere behandling end de amerikanske.

Næste gang i Krigens Sidste År.

Efter D-dag har de allierede har fået nogenlunde fodfæste på Normandiets yderste kyster, men ikke uden problemer. På den britiske side har tyskerne formået at forsvare hovedbyen Caen mod stærke britiske og canadiske angreb. Det er en streg i regningen for Montgomery, som har regnet med at bruge Caen og alle de hovedveje og broer, som går igennem byen, til at komme videre mod syd og ud i det flade terræn, som er bedre egnet til manøvrekrigsførsel og kampvogne. Men tyskerne holder godt fast i Caen, og forstærkninger, bl.a. panserdivisionerne, iler til Normandiet for at bremse den allierede invasion. Følg med d. 13. juni, når historiker, major og rejseleder for Cultours Niels Vistisen beretter om, hvad der skete i Villers-Bocage om morgenen d. 13. juni.

Om forfatteren

Torten Granov er direktør og grundlægger af Cultours. Torsten Granov har rejst over hele verden og ledet mange rejser til nære og fjerne egne af kloden. Torsten Granov er cand. mag. i fransk og historie og har bl.a. undervist i fransk historie på Århus Universitet. 

Torsten Granov er rejseleder på følgende militærhistoriske rejser:

Det 3. Riges Hjerte 

Slagmarker i 1. og 2. Verdenskrig

Ardenneroffensiven

Normandiet D-dag

Generalguvernementet Polen og Sudeterne

Østprøjsen

Isonzoslagene

 

Derudover er han også rejseleder på rejserne:

Påskeøen, Bolivia, Peru og Chile

Tahiti og Marquesas

Provence i efteråret


Aktuelt fra Cultours
  • Normandiet D-dag
    Normandiet D-dag

    Militærhistorisk klassiker. Der er stadig plads på afgangen 17. sep 2018

  • Rejser 2018

    Kataloger for 2018 kan læses/downloades/bestilles her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.