Tilmeld dig gratis og modtag over 24 beretninger med video, billeder mm. fra de mest skelsættende begivenheder.

Operation Cobra

Af Niels Vistisen Cand.mag. i historie, major og rejseleder hos Cultours.

Landskabet på Cotentinhalvøen er for størstedelen præget af det, som på fransk hedder bocage. Det er Normandiets tætte hække og levende hegn, der indeslutter meget små marker og indrammer alle hulveje og stier. De er højere end hegnene i England, står i helt tætte rækker og er uigennemtrængelige selv for en kampvogn. Der er måske kun 50 meter eller mindre mellem hvert hegn, et smukt og klaustrofobisk terræn. Det er fremragende for forsvareren og næsten umuligt for angriberen. Det var let for tyske snigskytter eller soldater med en panzerfaust at ligge på lur, og så snart man så en amerikansk soldat eller kampvogn komme igennem hegnet overfor, havde man perfekt skud. Den amerikanske general ”Lightning Joe” Collins kom fra krigen i Stillehavet og mente, at det var lettere at kæmpe i junglen end i bocagen. En amerikansk bataljon skrev, at for at komme 2.5 km frem, så skulle man igennem et dusin levende hegn, og det tog en uge, hvor man brugte 17 tons sprængstof for at ødelægge diger og hække. Et amerikansk regiment fik dræbt eller såret 5 oberster på bare en uge. Selv kampvogne kunne ikke trænge frem, men måtte presse sig igennem de tætte hegn. Og passerede de et lille dige, åbenbarede de samtidig den svagt pansrede underside af kampvognen, lige når de brød igennem, og de var derved et let mål for de tyske panserværnsskytter.

 

Bocagen var et meget vanskeligt terræn for angriberen. Billedet viser den korte afstand mellem hegnene og amerikanske kampvogne på vej fremad.
General Bradley: ”man skal se Bocagen for at vide, hvor vanskelig den er at føre krig i”

Amerikanerne har kæmpet hårdt siden D-dag d. 6. juni. Omaha Beach var nær slået fejl, og faldskærmstropperne har ikke erobret, hvad der var planlagt. Terrænet i den amerikanske sektor er værre end i den britiske og i udpræget grad præget af det tætte bocagelandskab med de tykke uigennemtrængelige levende hegn for hver halvtreds meter eller mindre.

Det er vigtigt, at havnebyen Cherbourg mod nord erobres, inden man kan koncentrere fronten mod syd. Det sker først d. 26. juni, men havnen er ubrugelig, fordi tyskerne har ødelagt den og mineret de skibe, de har sænket i havnebassinet. Amerikanerne retter nu fronten mod syd for at bryde ud af det indesluttede brohoved i Normandiet. Men først skal de gennembryde de stærke tyske forsvarslinjer.


Flyvende fæstninger mod Panzer Lehr

For at skabe et gennembrud gennem den vanskelige bocage beslutter general Bradley sig for at iværksætte et bombardement af de tyske stillinger med tunge amerikanske bombefly på samme måde, som det har været gjort her ved Caen og ved Monte Cassino i Italien. For at undgå tab vil man lade bombeflyene flyve parallelt med fronten og kun anvende lette bomber, som ikke laver de store kratere, som kampvognene kan køre fast i. Men det er en vanskelig mission. Der er tale om en meget smal bombekorridor, og opgaven lyder på, at man skal have 1.500 tunge bombefly ind på kun én time. Det er ikke muligt, meddeler flyverne. Desuden er det farligt for dem at flyve med siden til de tyske luftværnskanoner. Derudover er den normale sikkerhedsafstand for frontlinjeenheder under et bombardement på 3 kilometer, mens Bradley i dette tilfælde kun vil trække sine amerikanske enheder 800 meter tilbage. Det hele virker som en meget kompliceret operation.

 

Siden d. 18. juli 1944 har briterne og canadierne foretaget massive angreb, Operation Goodwood og Operation Atlantic, øst og syd for Caen med voldsomme tab til følge og uden at opnå ønskede fremskridt.

21. juli 1944: Tyskerne opsnapper en amerikansk radiomeddelelse til militære ledere og får bekræftet en mistanke om, at en større offensiv er under opsejling. De ved bare ikke hvor!

OPERATION COBRA, vist med grøn cirkel i udgangsområdet og med grønne pile i angrebsretningen, var det endelig udbrud fra brohovedet.

Bombardementet af de tyske stillinger blev foretaget af B-17 "Flyvende Fæstninger", som egentlig var et strategisk bombefly og kendt for sin tunge bevæbning med 13 styk 12.7mm maskingeværer. I OPERATION COBRA kastede de 5.000 tons bomber over tyske stillinger, men ramte desværre også deres egne tropper.

Operation Cobra begynder

24. juli 1944: Operation Cobra skal begynde - nogle dage forsinket på grund af dårligt vejr. Umiddelbart inden er startet en stor britisk operation ved Caen, som binder de tyske panserstyrker derovre. Men - den 24. juli er skydækket tæt over Normandiet, og amerikanske general Bradley beslutter sig for at udskyde angrebet en dag. Imidlertid er over 300 tunge bombefly allerede lettet fra England på vej mod området, og der er ingen radiokontakt med dem, så de kan afblæse missionen! De fleste kaster deres bomber, men kun 15 % rammer, hvor de skal. 25 amerikanske soldater bliver dræbt og 132 såret, bombet af deres egne fly! General Bradley er rasende på den britiske Air Vice-Marshall Leigh-Mallory, som har kommandoen over bombeflyene. De aftaler at forsøge dagen efter igen, hvor vejret skal være en anelse bedre.

”lyden var dyb og altomfattende uden toner – som en gigantisk dommedagslignende rumlen fra det fjerne” – krigsreporter Ernie Pyle om lyden af de tunge bombefly, der nærmede sig.
Den tyske panzerfaust var en éngangsraket med en kraftig hulladning, som kunne gennembryde de amerikanske kampvogne. Før D-dag havde amerikanerne modtaget taktiske efterretninger om dette relativt nye tyske våben, men de vurderede det ikke som særlig farligt. De tog grueligt fejl, for det var det våben, som ødelagde flest allierede kampvogne i Normandiet.

25. juli 1944 kommer det rigtige bombardement. 1.500 tunge bombefly, de fleste B-17 ”flyvende fæstninger” og B-24 ”Liberators” kaster to tusind tons bomber over den tyske panserdivison ”Panzer Lehr”. Bagefter kommer de middeltunge bombefly og jagerbomberne. I alt kaster 2.500 allierede fly næsten 5.000 tons bomber, og napalm bruges for første gang i stor skala. Desværre rammer mange bomber også amerikanske tropper, dræber 111 og sårer 490 – deriblandt den amerikanske hærchef, General Lesley McNair. Men også tyskerne er blevet sønderbombet. Panzer Lehr-divisionen er fuldstændig ødelagt. Feltmarskal Von Kluge giver besked om, at frontlinjen skal holdes, men divisionschefen, Fritz Bayerlein svarer: ”kun de døde kan holde frontlinjen. Panzer Lehr er ødelagt”.


Da de amerikanske infanterister angreb 25. juli efter det voldsomme luftbombardement, oplevede de pludselig fremgang, og de tyske linjer blev gennembrudt fuldstændigt. På billedet ses en ødelagt Pantherkampvogn, mens infanterister stormer over vejen.

Et gennembrud

Efter bombardementet angriber de amerikanske tropper mod de sønderbombede tyske stillinger. Modsat så mange gange før kan de nu trænge frem og få gennembrud. 120.000 amerikanske soldater er med i angrebet, plus 15.000 ingeniørsoldater som skal fjerne tyske miner. 600 artillerikanoner med 140.000 granater støtter fremrykningen. Dagen efter angrebet forventer amerikanerne det sædvanlige tyske modangreb med kampvogne, men det kommer ikke! Omsider fornemmer de, at de har fået gennembrud! To amerikanske panserdivisioner angriber nu frem med fuld kraft og bryder sikkert gennem de tyske linjer. Amerikanske 1. Panserdivision kan nu forcere et levende hegn på 3 minutter, hvor det tidligere tog mange timer. Fremrykningen sker dog ikke uden kampe. Amerikanske 30. Division får således 700 faldne og sårede ved en vej ude på flanken, men generelt er de tyske enheder på hastigt tilbagetog. 29. juli indtager amerikanerne byen Coutances langt bag de tyske linjer, og 31. juli når man helt frem til Avranches ved foden af Cotentinhalvøen og med udsigt til det berømte kloster Mont St. Michel en kilometer ude i havet. På blot 6 dage er de rykket 40 km frem, og de har gennembrudt den tyske front fuldstændig.

D. 29. juli 1944 er det for alvor klart at den tyske modstand i området er brudt, og at de tyske styrker har trukket sig tilbage. De hårdtprøvede allierede føler, de har fået den første sejr siden landgangen. Det står i stærk kontrast til de 8 uger, det tog dem at komme de 16 km fra Carentan og frem til startstedet for Cobra.


Konsekvenserne af Operation Cobra

OPERATION COBRA førte mange ting med sig. Det var begyndelsen til enden på slaget om Normandiet. Før 25. juli sad de allierede fast, og tyskerne kunne holde brohovedet isoleret. Selvom vi i dag ved, at de allierede ville vinde, var det ikke noget, man dengang kunne tage for givet. De allierede led voldsomme tab dag efter dag i det vanskelige terræn. Men efter 25. juli begyndte den tyske front at krakelere langs hele linjen.

Gennembruddet skete på den amerikanske front, og fra 1. august begyndte også briterne at trænge frem syd for Caen, hvorefter den samlede tyske front for alvor begyndte at bryde sammen. Det var også OPERATION COBRA, som fik Hitler til personligt at beordre modangrebet ved Mortain d. 7. august. Dette angreb skabte igen forudsætningen for at omslutte de tyske styrker i Falaise-lommen. Slaget om Normandiet varede helt indtil 21. august, men efter 25. juli og starten på OPERATION COBRA, gik det kun de allieredes vej, og der var ikke længere tvivl om udfaldet. Det var kun et spørgsmål om tid.

31. juli nåede de amerikanske styrker til Avranche for foden af Cotentin-halvøen. På blot 6 dage var de rykket 30 kilometer frem, og Frankrig lå åben for Pattons 3. Armé.

Næste gang i Krigens Sidste År.

Efter udbruddet i operation Cobra stormer de amerikanske divisioner ud i hele Frankrig og erobrer hurtigt Le Mans, Rennes og når helt til Brest. Hitler er rasende og beordrer personligt et voldsomt modangreb ved Mortain, men angrebet løber hurtigt tør for momentum mod stærke amerikanske styrker støttet af masser af jagerbombefly.

Nu har Hitler kastet resterne af de sidste tyske panserdivisioner dybt ind i flanken på amerikanerne uden at have øje for risikoen for, at de kan blive omringet og nedkæmpet. Amerikanerne har heller ikke øjnet muligheden for at omringe dem og tilføje tyskerne det afgørende slag i Normandiet. Men en dag går muligheden op for generalerne Patton og Bradley, og omringningen af de tyske styrker i Normandiet begynder.

Følg med 21. august når lommen ved Falaise endelig lukker sig om de tyske styrker, og Slaget om Normandiet finder sin afslutning.


Om forfatteren

Om forfatteren

Niels Vistisen 

er uddannet cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet kombineret med tjeneste som officer i Hjemmeværnet. Han er ekspert i D-dag og de efterfølgende kampe på Vestfronten.

Niels Vistisen er rejseleder på rejsen Normandiet D-dag.

Hvis du gerne vi se billeder fra Niels Vistisens seneste rejse til Nomandiet d. 2.-8. juli, så klik her.


Aktuelt fra Cultours
  • Normandiet D-dag
    Normandiet D-dag

    Militærhistorisk klassiker. Der er stadig plads på afgangen 17. sep 2018

  • Rejser 2018

    Kataloger for 2018 kan læses/downloades/bestilles her. Alle rejser bliver løbende lagt på hjemmesiden.

  • Rejsekalender

    Hold øje med såvel rejser som arrangementer. Vi har et begrænset antal pladser.

  • Facebook

    Her kan du stille spørgsmål til rejselederen, diskutere og udveksle billeder med andre rejsedeltagere m.m.