D-dag Guide

Verdenshistoriens største landgangsoperation

Interessen for at høre om og forstå D-dag og kampene i Normandiet er stor. Både blandt dem, der husker tiden og som fulgte begivenhederne i radio og aviser, og også hos en stor gruppe yngre der ønsker at høre den imponerende, fascinerende, spændende, medrivende og god historie om held og uheld, om storhed, dumhed, opofrelse, liv og død.

ALT DU SKAL VIDE OM D-DAG - UDVALGT AF EKSPERTERNE

De allierede havde én overordnet operation i forbindelse med D-dag den 6. juni 1944, nemlig Overlord. D-dag blev startskuddet for invasionen i Normandiet og befrielsen af Frankrig. En afgørende operation som var en del af Overlord, var Operation Neptune, som var kodenavnet for selve den sømilitære landsætning under D-dag.

Hvad betyder D-dag?

D-dag er et amerikansk, militært udtryk, der betegner den dag, hvor en militær operation skal finde sted. D-et i D-dag står derfor for dag. D-dag er den dag operationen indledes, mens f.eks. D-2 er to dage før invasion og D+2 er 2 dage efter invasionen.

Hvorfor Normandiet

Antallet af mulige landgangssteder for de allieredes invasion af det europæiske fastland var begrænset. Det var klart, at England måtte være udgangspunkt for opbygningen af invasionsflåden, da kun England kunne rumme de enorme mængder af mennesker og materiel der skulle opbygges, inden en invasion kunne påbegyndes.

Det var også klart, at det var nødvendigt at begrænse afstanden fra udskibningsstederne til stedet, hvor invasionen skulle finde sted mest muligt. Jo længere afstanden var, jo større var risikoen for, at tyskerne opdagede invasionsflåden, og jo større var også tyskernes muligheder for at tage forholdsregler mod invasionshæren.

Den korteste afstand mellem England og kontinentet findes mellem Dover og Calais. Men da det var det mest sandsynlige sted for en invasion, og dermed de stærkest befæstede, og det sted, hvor overraskelsesmomentet ville være det mindste, valgte de allierede at se bort fra området omkring Calais som muligt invasionssted.

Vi håber D-dagguiden gør jer både klogere og endnu mere interesserede i at lære mere om det man nok må kalde for verdenshistoriens største militæroperation.

Gold Beach

Gold strand

Englændernes vigtigste invasionsstrand var Gold Gold var det vigtigste opmarchområde for de engelske styrker. Det var her, en af de kunstige havne skulle anlægges og

Læs mere »
Omaha

Omaha Strand

På Omaha skulle den amerikanske hovedstyrke gå i land på D-dag med mere end 34.000 mand Det var samtidigt det sted med de dårligeste geografiske

Læs mere »
Utah Beach

Utah Strand

Ved Utah blev landgangen forberedt med et intenst bombardement fra fly og fra skibsartilleri Bombardementet var meget præcist, således at mange tyske kanoner og stillinger

Læs mere »
Juno Strand

Juno strandende

Strandene med kodenavnet Juno ligger umiddelbart vest for Sword stranden På Juno gik 21.400 canadiere i land på D-dag. Landgangen fandt sted ved byerne Courseulles,

Læs mere »
Sword strand

Sword strand

På Sword stranden gik de franske soldater fra den såkaldte commando no. 4 i land d. 6. juni I alt 177 ud af en samlet

Læs mere »

De fem invasionsstrande

Den første plan var at gå i land over en forholdsvis smal front, men da Frederick Morgan i 1943 forelægger planen for general Eisenhower og general Montgomery mener de at tre landgangsstrande er for lille en invasion.

Utah Beach og Sword stranden bliver dermed inkluderet i invasionsområdet ligesom der blev tilført invasionsstyrkerne flere skibe. En af problemerne, som Montgomery påpegede, var, at hvis opmarchområdet bag strandende, når først man var kommet i land, var for lille, ville der ikke være tilstrækkelig plads til hærenheder, køretøjer og våben. Det ville resultere i kaos og indskrænkede manøvremuligheder, Et relativt lille område ville også give et tysk modangreb bedre muligheder for at ramme styrkerne med artilleribeskydning, og det ville give tyskerne bedre muligheder for at forhindre udbrud fra brohovedet.

Resultatet blev, at den endelige plan kom til at indeholder 5 brohoveder i stedet for som oprindeligt planlagt 3. De fik kodenavnene Utah, Omaha, Gold, Juno og Sword. Hvert af disse 5 brohoveder havde deres særlige opgave i den samlede operationsplan for kampenes forløb.

Den første militære aktion i direkte forbindelse med invasionen fandt sted ved broerne over Orne floden kort tid efter midnat d. 6. juni, engelsk tid. Orne floden markerede den østligste grænse for invasionsområdet, og broerne var vigtige som udgangspunkt for yderligere militære aktioner ind i Frankrig, men det var også afgørende at forhindre tyskerne i at benytte broerne i forbindelse med angreb i flanken på invasionsstyrkerne ved Sword.

4. Infanteridivision gik i land på Utah Beach, men det var ikke en del af den oprindelige plan.

4. Infanteridivision gik i land på Utah Beach på D-dag. Da landgangsbådene er på vej ind er der flere faktorer der gør at de rammer Utah Beach 2 kilometer fra det der skulle havde været landgangspunktet.

Den ene af de to motorbåde der skal styre det synker og den anden får motorproblemer. Pga. høj sø og da strømmen er så stærk bliver landgangsbådene trukket hele 2 kilometer ned langs stranden.

I bund og grund kan man sige at invasionen starter det falske sted. 

Hvorfor rejse med Cultours til D-dag Normandiet?

01.

Ekspertrejseledere

Rejselederne på Normandiet D-dag rejserne er blandt Danmarks absolut mest vidende, erfarne og indlevende fortællere.

02.

Unikke oplevelser

Vi koncentrerer os om de steder, hvor de militære operationer har fundet sted, og om de bedste museer. I bussen introducerer vi til det, vi skal se, uddeler kort og materiale om stederne og viser film. Når vi når frem, er alle godt forberedt, og vi kan koncentrere os om at se steder og museer.

03.

Gode restauranter

På turen spiser vi godt. Det er en vigtig del af en rejse, at man om aftenen kan dele dagens oplevelser med hinanden, tale om turen og alt muligt andet. Og snakken går altid bedst omkring et godt måltid.

04.

Stor erfaring med krigsrejser

Cultours har arrangeret militærhistoriske rejser til Normandiet i næsten 30 år og flere tusinde danskere har gennem årene været på besøg på slagmarkerne og invasionsstrandene med os. 

05.

Rejserne er for alle

Der deltager både den interesserede, der ønsker at vide mere, og andre der har en indgående viden, men nu ønsker at se stederne i virkeligheden.

06.

Glade rejsedeltagere

**** på Trustpilot og mange deltagere der rejser med os igen og igen og anbefaler os til andre.

Militærhistorisk rejse til Normandiet D-dag

Landgangen i Normandiet den 6. juni 1944
Omaha Beach
Stranden er skjult af røg fra de eksploderende granater og den affyrede ammunition. Tyskerne var godt dækkede, og den hårde modstand og den tætte ild lammede mange af de amerikanske soldater.

Vi besøger alle invasionsstrande, Dunkerque, Dieppe, Omaha Beach, Bayeux, Ste. Mère Èglise, Arnhem

Afrejsedatoer til Normandiet D-dag i 2020: 27. april 2020 | 13. juli 2020 | 31. august 2020 | 7. september 2020

Du står på stranden ved Dunkerque, hvorfra det lykkedes englænderne at evakuere 350.000 soldater.

Du besøger Dieppe, skuepladsen for den fatale fiasko i 1942, og du kan se over på ”The White Cliffs of Dover”. 

Du hører om, hvordan de første nervepirrende døgn forløb med katastrofer, sejre og fiaskoer og om heroiske kampe i de små enheder, der i realiteten var overladt til egne beslutninger.

Du står på Omaha Beach og forstår til fulde, hvordan den fik navnet ”Bloody Omaha”. Du kan stadig se fx resterne af den havn, der som samlesæt blev monteret i Arromanches. Du ser også soldaten i kirketårnet i Ste. Mére-Eglise.

Du besøger nogle af de steder hvor 101. Airborne kæmpede, du ser hvor Montgomerys havde sit hovedkvarter og gør holdt ved Pegasus Bridge, hvor Mme. Gondrée måske er at træffe, og du går rundt i området ved Falaise, hvor tyskerne led det endelige nederlag i Normandiet.

Vi koncentrerer os om de steder, hvor de militære operationer har fundet sted, og om de bedste museer. I bussen introducerer vi til det, vi skal se, uddeler kort og materiale om stederne og viser film. Når vi når frem, er alle godt forberedt, og vi kan koncentrere os om at se steder og museer.

Rejserne er for alle. Der deltager både den interesserede, der ønsker at vide mere, og andre der har en indgående viden, men nu ønsker at se stederne i virkeligheden.

Normandy American Cemetery and Memorial

Normandy American Cemetery and Memorial ved Omaha Beach blev grundlagt i 1956 for at ære de amerikanske soldater der kæmpede i 2. Verdenskrig.

På kirkegården er der begravet 9.388 amerikanere.

Kun en andel af de amerikanere, der døde under krigen i Europa blev begravet på amerikanske militærkirkegårde her. De afdødes nærmeste kunne efter krigen beslutte om de ville havde de faldne begravet på en af de nærmeste militærkirkegårde eller om de ville have dem fraftet hjem til USA til en permanent begravelse.

6. juni 1944

Med serien “Krigens Sidste År” inviterer Cultours dig med på en rejse. Det er ikke en af vores normale rejser, men det er en rejse tilbage i tiden – til Anden Verdenskrigs sidste år.

Her slår vi ned på en række udvalgte datoer med begivenheder, der hver for sig har haft skelsættende betydning for krigen eller krigens udfald. 

Invasionen af Normandiet

1942

Atlanterhavsvolden

Atlanterhavsvolden påbegyndes. Den skulle beskytte det tyskbesatte europæiske fastland mod en invasion af de allierede.

Januar 1943

Operation Neptun

Beslutningen om en invasion på det europæiske kontinent blev truffet på et møde mellem præsident Roosevelt og premiereminister Churchill i Casablanca.

August 1943

Landgangen i Normandiet besluttes

Amerikanerne og englænderne bliver enige om 1. maj 1944 og Normandiet som tid og sted for landgangen. Churchills ”beskedne” krav til invasionen var, at den skulle være en succes! I modsat fald, ville der gå to år, for forsøget kunne gentages.

Maj 1944

Ny dato for D-dag fastsættes

D-dag bliver indledningsvis fastsat til den 5. juni 1944. Tidevandet og månens faser opfylder stabens krav til operationen fra den 5. til den 7. juni.

5. juni 1944

Operation Neptun

Operation Neptun bliver iværksat. Operationen er en af verdens største og mest komplicerede militæroperationer – og alligevel ukendt for de fleste.

Læs hele historien om Operation Neptun her

6. juni 1944

Landgangen

To britiske miniubåde dykker ud ved strandene, og de fungerer herefter som fyrskibe for angrebsstyrken. Landgangsstyrkerne sejler samtidig mod strandene ad de to ruter. Lige så snart den indledende landgang har fundet sted, bliver den ene rute benyttet til sydgående trafik, den anden til nordgående.

Kl. 00:12 De første amerikanske faldskærmstropper, pathfinderne, lander ude på Cotentinhalvøen – længst mod vest i invasionsområdet.
Kl. 06:30 Selve landgangen begynder. Den starter på de amerikanske strande UTAH og OMAHA. Tidspunktet er valgt af hensyn til tidevandet, så det er midtvejs mellem højvande og lavvande. Det giver landgangsfartøjerne mulighed for at se nogle alle de forhindringer, der er på stranden, og det giver infanteriet en kortere distance at løbe.

Kl. 07:30 Landsætningerne på de britisk-canadiske strande GOLD, JUNO og SWORD begynder. Her har tyskerne godt befæstet med stærke stillinger og panserværnskanoner, og der opstår hårde kampe på strandene. Briterne og canadierne har medbragt specialbyggede kampvogne med mineplejle, rulleveje og små feltbroer, og det hjælper dem med at overvinde modstanden

Aften Nu står 100.000 allierede soldater på fransk jord, mens over en million venter på at blive sat i land over de kommende tre uger.

De allierede har vundet D-dag og gennemført en succesfuld landgang. Den tyske atlanterhavsvold er gennembrudt, over en 80 km bred front på Normandiets strande på én lang dag – den længste dag.

7. juni 1944

Køretøjer landsættes

Mod slutningen af dagen har de allierede landsat 20.111 tanks, artilleripjecer, lastbiler, jeeps mm.

Læs hele historien om 7. juni – Kontrafaktisk – her

10. juni 1944

Soldater landsættes

Nu står det klart for den øverste tyske militære ledelse, men ikke for Hitler selv, at dette er den rigtige invasion. I det første døgn bliver der landsat 156.000 allierede soldater over strandene, og 22.000 faldskærmssoldater er kastet ned bag fjendens linjer.

Læs mere om invasionen her

Atlanterhavsvolden
Tasha

Atlanterhavsvolden

Atlanterhavsvolden Befæstningsarbejder langs Kanal- og Atlanterhavskysten var blevet påbegyndt af tyskerne allerede kort tid efter Frankrigs nederlag i 1940. Det drejede sig om mindre anlæg til kystforsvar på udsatte steder og større kanonstillinger ved Calais, hvorfra man med store kanoner kunne beskyde området omkring Dover.

Læs mere om Atlanterhavsvolden her »

Atlanterhavsvolden

Atlanterhavsvolden var det noget prangende navn, som tyskerne havde givet den række af støttepunkter, kanonstillinger, bunkers, maskingeværstillinger m.m., der blev anlagt langs hele den europæiske vestkyst for at forsvare fastlandet mod en invasion.

Atlanterhavsvolden strakte sig fra Danmark over Tyskland, Holland og Belgien til Frankrig til den spanske grænse.

I den tyske propaganda fremstilledes det som en ubrudt kæde af store bunkeranlæg støbt i beton med store kanoner forbundet med skyttegrave og med mindre kanonstillinger og maskingeværstillinger ind imellem. Det lykkedes at gøre indtryk på befolkningen i Tyskland og i de besatte lande – og hos de allierede. Især Montgomery nærede stor respekt for Atlanterhavsvolden.

Bortset fra enkelte stærkt befæstede steder som omkring Calais og enkelte steder på Normandiets nordkyst var befæstningen af kyststrækningen langt mere beskeden, end propagandaen gav udseende af. Kun hvor faren for invasion var størst, som på den franske kyst over for England, var der i større omfang anbragt forhindringer på havbunden og på stranden.

De fleste steder langs Atlanterhavsvolden indskrænkede forsvarsforanstaltninger på havbunden og på stranden.

Fra beslutningen om at bygge forsvarsværker langs kysten blev taget i 1942, til feltmarskal Rommel blev øverstkommanderende for Atlanterhavsvolden i november 43, skete udbygningen relativt langsomt. Rommel gik i gang med udbygningen af den invasionshær, der var under opstilling i England.

D. 6. juni 1944 var der stadig meget arbejde, der skulle gøres på Atlanterhavsvolden i Normandiet, og de igangværende arbejder ville have forstærket befæstningerne nogle af de steder, hvor de allierede gik i land. De af de allierede frygtede kanoner ved Point du Hoc, var endnu ikke blevet installeret.

Hvor Atlanterhavsvolden var bedst udbygget og bedst bemandet, som ved Omaha, viste den sig nogenlunde effektiv og kunne under gunstigere omstændigheder have forhindret invasionen af stranden. Hvor befæstningerne var mindre udbyggede som f.eks, ved Juno og Gold, havde de kun begrænset effekt over de ilandsatte styrker.

Oversigt over krigens begivenheder med særlig betydning for invasionen

1939

1. september: Tyskland overfalder Polen.

3. september: England og Frankrig erklærer Tyskland krig.

1940

9. april: Tyskland overfalder Danmark og Norge.

10. maj: Tyskland overfalder Holland og Belgien, og indleder angrebet på Frankrig.

26. maj – 3. juni: Det engelske ekspeditionskorps udskibes fra Dunkerque.

22. juni: Frankrig indgår våbenhvile med tyskerne.

1941

21.juni: Tyskland overfalder Sovjetunionen.

7. december: Japan overfalder Pearl Harbor. Tyskland erklærer USA krig.

1942

19.august: Raidet på Dieppe.

1943

13.marts: L.F. Morgan udnævnt til COSSAC – Chief of Staff to the Supreme Commander,
Dvs. med nedsættelsen af en stab påbegyndes forberedelserne til D-dag.

25. december: Eisenhower udnævnes til chef for SHAEF – Supreme Headquarters of Allied
Expeditionary Forces.

1944

29. januar: Eisenhower godkender Montgomerys plan for invasionen i Normandiet.

15. maj: Montgomery præsenterer den endelige plan for invasionen.

3. juni: D-day udsat fra 5. til 6. juni.

4. juni: Der gives ordre til invasionen 6. juni.

6. juni: D-dag.

7. juni: Bayeaux falder.

8. juni: Der skabes forbindelse mellem det engelske brohoved ved Arromanche (Gold)
og det amerikanske ved Omaha.

12. juni: Omaha og Utah brohovederne forenes.

13. juni: Engelsk panserangreb ved Villers-Bocage slås tilbage.

18. – 21. juni: Kraftig storm i Kanalen.

25. juni: Englænderne påbegynder Epsom offensiven sydvest for Caen med det formål
at erobre byen.

26. juni: Amerikanerne indtager Cherbourg.

29. juni: Englænderne opgiver Epsom på grund af kraftig tysk modstand.

2. juli: Von Rundstedt afskediges og erstattes med von Kluge.

10. juli: Englænderne indtager Caen.

17. juli: Rommel såres og erstattes som øverstbefalende for armégruppe B af von Kluge

18. juli: Englænderne påbegynder operation Goodwood øst for Caen med det formål at
bryde ud af Normandiet.

18. juli: Amerikanerne erobrer St. Lo.

20. juli: Attentat med Hitler. Han såres, men overlever.

25. juli: Operation Cobra, den store panseroffensiv, begynder vest for St. Lo. Formålet er at bryde gennem de tyske linjer ned langs vestsiden af den normanniske
halvø og fortsætte ud i Frankrig mod øst og vest.

30. juli: Amerikanerne passerer Avranches og er dermed brudt ud af Normandiet.

7. august: Tyskerne indleder modangrebet ved Mortain.

14. august: Canadierne angriber nordfra i retning mod byen Falaise (Operation Totalize)

15. august: Allieret landgang i Provence.

17. august: Model overtager kommandoen over de tyske hære og beordrer tilbagetrækning
fra lommen ved Falaise. Falaise falder.

21. august: Lommen ved Falaise lukkes.

25. august: Paris falder.

1. september: Eisenhower overtager den direkte kommando over de allierede landstyrker i
Vesteuropa.

17. september: Operation Market Garden mod broerne ved Nijmegen og Arnhem indledes.

26. september: De sidste allierede styrker ved Arnhem overgiver sig.

16. december: Ardenneroffensiven påbegyndes.

1945

Beg. januar: Ardenneroffensiven opgives, mødet på Jalta mellem Churchill, Roosevelt og
Stalin.

1. maj: Berlin Falder.

8. maj: Tysklands kapitulation, krigen forbi i Europa.

Juli – august: Postdamkonferencen mellem Churchill, senere Attlee, Thruman og Stalin.

6. & 9. august: Atombomberne kastes over Hiroshima og Nagasaki.

15. august: Våbenhvile med Japan VJ-Day.

2. september: Japan underskriver kapitulationen.

Bøger om Normandiet D-dag

Cultours rejseledere kan meget mere end lede rejser. De er eksperter indenfor deres felt og utroligt alsidige i deres formidling af den viden og erfaring, de besidder. Vi er stolte af, at flere af dem også har udgivet spændende bøger om D-dag.
 
Krigens Sidste År bog

Krigens Sidste År

Af Torsten Granov, Niels Vistisen, Poul Grooss, Martin Cleemann Rasmussen,  Serien “KRIGENS SIDSTE ÅR” blev udgivet som bog i marts 2020. Krigens Sidste År er fortalt af Cultours´ erfarne rejseledere og anerkendte militærhistorikere Da de allierede med en helt ubeskrivelig kraftanstrengelse kæmpede sig i land på Normandiets kyst d. 6.

Læs mere om bogen her »
D-Day book

D-Day – the prelude, the drama, the aftermath

Torsten Granovs book “D-dag – optakten, dramaet og efterspillet” is translated into English. The book is about the invasion of Normandy, D-Day. It describes what happened and tries to explain why it happened. It is impossible to understand D-Day, or any other historical event, without first putting it into an

Læs mere om bogen her »

D-dag – optakten, dramaet og efterspillet

Bogen handler om den største og vigtigste militære operation under 2. Verdenskrig, D-dag. Den fortæller historien, så den bliver sat ind i en sammenhæng, og den fortæller om, hvad der skete, hvordan det skete, og hvorfor det skete. Bogen er illustreret med mere end 80 gode billeder, der bringer læseren

Læs mere om bogen her »

Få historisk viden, unikke rejsetilbud og information om spændende arrangementer

Tilmeld dig Cultours nyhedsbrev. Du modtager vores nyhedsbrev ca. én gang månedligt.

Du har altid mulighed for at framelde dig nyhedsbrevet igen!