Slagmarkerne Gettysburg og Antietam, Washington DC, Richmond, enestående natur, og 3 nætter i New Orleans med særbesøg på USA´s største 2. verdenskrigsmuseum.
Den Amerikanske Borgerkrig - og 2. Verdenskrigsmuseet i New Orleans
Slagmarkerne Gettysburg, Bull Run og Antietam, Washington DC, Richmond, enestående natur og 3 nætter i New Orleans med besøg på USA´s største 2. Verdenskrigsmuseum. Vi bor undervejs på centralt beliggende hoteller i forhold til det, vi skal se. Hotellerne er alle af god kvalitet og med morgenmad.
DATO
Rejseleder
Depositum pr. person
Pris
Den amerikanske borgerkrig: 1. – 11. juni 2025
DATO:
Den amerikanske borgerkrig: 1. – 11. juni 2025
Rejseleder:
Depositum pr. person:
Pris:
Lincoln, Grant og Robert E. Lee. Gettysburg og Antietam. Navne på generaler, præsidenter og slag som alle amerikanere kender i dag. På blodige slagmarker udkæmper de nogle af de mest afgørende slag under Den Amerikanske Borgerkrig 1861-1865 imellem Nord – og Sydstaterne. Her dræber hundredetusinder af unge amerikanere andre titusinder af amerikanere.
Massehære med gamle forladere, topmoderne riflede kanoner, jernbaner, telegraflinjer, krigsfotografier, feltbefæstninger og skyttegrave gør Den Amerikanske Borgerkrig til en både gammeldags og moderne krig.
Slaveriet og kampen for dets ophævelse satte sig dybe spor som stadig i dag præger det amerikanske samfund.
Dag 1: Afgang fra Kastrup til Washington DC. Indkvartering og aftensmad.
Dag 2: The National Mall. Lincolns Memorial og Gettysburg-talen. Krigsmonumenterne for 2. Verdenskrig, Koreakrigen og Vietnam. Fords Theater. Arlington-kirkegården.
Dag 3: Slagmarkerne ved Antietam. Overnatning omkring Gettysburg. Middag.
Dag 4-5: Gettysburg med ‘battlefield-guides’. Little Round Top, Devils Den og Cementary Hill. Overnatning i Gettysburg. Oplæsning af øjenvidneberetninger fra ´Pickets Charge
Dag 6: Slagmarken Bull Run og 2. Manassas. og jernbaneskråningen ved 2. Manassas. Borgerkrigs-muset i Richmond, Richmond Capitol og Monument Avenue. Overnatning Petersburg. Middag.
Dag 7: Petersburg m. besøg v/museum for kampene og Petersburg-slagmarken omkring ’The Crater´. Transport og hjemflyvning til København for gæster uden New Orleans tilkøb.
New Orleans
Dag 8-10: New Orleans (Tilkøb). Amerikas største 2. Verdenskrigsmuseum m. rundtur og 2 dages billet, Bytur i det historiske centrum af New Orleans og Bourbonstreet. Hjuldamper-tur på Missisipi, besøg på Museum of The Confederacy, Tid på egen hånd. Afskedsmiddag sidste aften
Dag 11: Fly fra New Orleans til København.
Afgang fra Kastrup lufthavn til Washington DC. Efter ankomst indkvartering og aftensmad.
The National Mall med Lincolns Memorial og den berømte Gettysburg-tale. Stedet for Martin Luther Kings berømte ”Í have a dream”-tale, krigsmonumenterne for 2. Verdenskrig, Koreakrigen og Vietnam. Besøg i Fords Theater, hvor Lincoln blev myrdet, besøg på Arlington-kirkegården med præsident Kennedys grav, og hvor de første faldne fra borgerkrigen blev begravet. Vi hører om Amerikas komplekse forhold til borgerkrigen – både dengang og i dag.
Slagmarkerne ved Antietam. Den blodigste dag i Amerikas historie med flere end 22.000 dræbte og sårede amerikanere. Slagmarken er ekstremt velbevaret og vi går i terrænet, hvor man stadig kan se spor fra kampene. Vi besøger bl.a. de ikoniske steder Millers Cornfield´, ´Bloody Lane´ og ´Burnsides Bridge´, hvor vi hører om de voldsomme kampe.
Indenfor et område på kun dobbelt størrelse af Københavns Rådhusplads bliver mere end 5000 soldater dræbt eller såret i løbet af blot fire timer. Antietam er et af de første slag, hvor der bliver taget fotografier på krigsskuepladsen, og det er gribende at stå på det sted, hvor fotografen Aleksander Gardner to dage efter slaget tager billeder af dræbte soldater. Slaget får også verdenshistorisk betydning. Abraham Lincoln fremsætter kort efter slaget sin erklæring om slaveriets ophævelse med de senere så berømte ord ”all persons held in bondage….shall be then, thenceforward and forever free…..”.
Efter besøget v/Antietam kører vi mod Gettysburg.
Afhængigt af ankomsttidspunkt besøger vi det utroligt flotte besøgscenter m. tusinder af genstande fra Borgerkrigen – herunder våben, faner, uniformer og breve fra soldaterne. Museet har også en imponerende museumsbutik. Du har en to-dags-billet, så der er tid til at se det hele – også næste dag, da vi er i Gettysburg i de næste dage. Overnatning i Gettysburg.
Gettysburg. I løbet af tre varme sommerdage i juli 1863 udkæmper syd-og nordstaterne krigens største og blodigste slag her blot 130 km fra Washington. Store dele af den enorme og meget naturskønne slagmark er i dag nationalpark, og mere end 3 millioner besøger den hvert år. Vi tager på særlig rundvisning med parkens ekspertguider (battlefield-guides).
Blandt nogle af de mange steder, som vi skal se, er det nyligt restaurerede Little Round Top, Devils Den og Cementary Hill. Vi hører om de desperate kampe i disse dage ogmed kort og vores guides ekspertkendskab vil vi stå på præcis de steder, hvor de dramatiske begivenheder fandt sted. Vi besøger også militærkirkegården og hører Lincolns berømte Gettysburg-tale, som blev læst op her. Den tog kun 2 minutter og var på 272 ord, men anses for en af Amerikas vigtigste taler nogensinde og kendes af alle amerikanere.
Vi hører også om det fatale frontalangreb, ´Pickets Charge´, hvor mere end 11.000 sydstatssoldater angreb over åben mark mod de ventende nordstater.
Langs fronten står dusinvis af kanoner og monumenter, som markerer, hvor de forskellige regimenter kæmpede. Angrebet er utroligt velbeskrevet, og vi hører øjenvidneberetninger læst op på de steder, hvor det skete. Der vil også være mulighed for, at tilbringe tid på slagmarken på egen hånd, besøge besøgscenteret igen, eller at gå på jagt i de mange antikvitetsforretninger i byen, som sælger lidt af hvert.
Om morgenen kører vi til slagmarkerne v Bull Run. På vejen passerer vi dele af den smukke Shenandoah-dal. Den var under borgerkrigen en strategisk ”genvej” imellem Washington og Sydstaternes hovedstad Richmond og et frodigt ”forrådskammer” for begge sider med store ødelæggelser og overgreb på civilbefolkningen.
Ved Bull Run fandt borgerkrigens første større slag sted i sommeren 1861. Her døde krigens uskyld og alle håb om en hurtig krig. Vi står, hvor ”Stonewall Jackson” fik sit tilnavn og vi besøger det lille, men fremragende museum som fortæller om slaget. Vi kører også til resterne af jernbaneoverskæringen, hvor sydstaterne i 1862 vandt endnu en stor sejr – bl.a. ved at kaste sten efter at de havde opbrugt al ammunition. Når du står på stedet kan du faktisk godt forstå at det kunne lykkes netop her!
Efter Bull Run kører vi til Richmond. Byen var hovedstad for Syden igennem næsten hele krigen. Her holdt sydstaternes regering og præsident Jefferson Davis til og byen var økonomisk og militært sydens vigtigste by. På byens moderne museum hører vi om livet i sydstaterne og Richmond under krigen, om slaveriet og om det politiske og militære spil efter krigen. Vi ser også byens Capitol og kører forbi nogle af de få bygninger, som overlevede byens brand i borgerkrigens sidste dage i april 1865.
Vi overnatter syd for Richmond i byen Petersburg.
Vi besøger slagmarkerne ved Petersburg syd for Richmond. Her får vi et indtryk af, hvordan borgerkrigen blev udkæmpet i de sidste år. Moderne langtrækkende artilleri, skyttegrave og skanser, snigskytter, sygdom, tuneller og skyttegravskrigens hverdag. Vi besøger Nationalparken, hvor man har genopført dele af en skanse og vi ser ´The Crater´, hvor nordstaterne i juli 1864 sprængte en mine under sydens skyttegrave i et forsøg på at trænge igennem forsvaret.
Eftermiddag hjemrejse va Washington for gæster uden New Orleans-tilkøb. Ankomst næste dag til Københavns Lufthavn.
For øvrige transport til lufthavnen v/Richmond og fly til New Orleans. Efter indkvartering middag i centrum af New Orleans.
Vi tilbringer tre dage i denne fantastiske by. New Orleans var Sydstaternes absolut største by under Borgerkrigen og meget vigtig for Sydens økonomi. Byen var også central for slavehandel indtil dens erobring i 1862. I 2005 blev store dele af byen oversvømmet af orkanen Katrina. I dag er byen pulserende og et eksempel på forskelligheden i USA.
Vi går en bytur i det historiske centrum med den unikke musik, Louis Armstrong og den berømte (og berygtede) Bourbonstreet. Byen som er berømt for sin musik, sin mad, den unikke dialekt og ikke mindst sin unikke franske bydel med dens spanske og franske arkitektur.Vi hører om Orkanen Katrina og om hvordan sporene fra dengang stadig præger byens indbyggere.
Vi sejler på Missisipi-floden med en af de klassiske og smukke, (men ikke originale) hjuldampere. Afhængig af hjuldamperens rute vil vi forsøge at besøge slagmarken ved Chalmette, hvor Andrew Jackson i 1815 besejrede en britisk styrke under den amerikansk-engelske såkaldt 1812-krig. I byen ligger også det helt unikke Konføderationsmuseum, som har en fantastisk og helt unik samling af faner og uniformer fra Borgerkrigen. Museet er et eksempel på den ´romantiske´ fortælling om Syden, som en del amerikanere stadig har.
Vi besøger også det fremragende 2. Verdenskrigsmuseum i byen. Museet, som er Amerikas officielle 2. Verdenskrigsmuseum, rummer mere end 250.000 genstande og flere end 9.000 mundtlige beretninger fra krigen. Vi besøger museet og dets unikke genstande fra både Stillehavskrigen og krigen i Europa og får ikke mindst et indblik i Amerikas hjemmefront 1941-945.
Der vil også være tid til på egen hånd at udforske byen og dens mange muligheder.
Fælles afskedsmiddag den sidste aften.
Fly fra New Orleans med mellemlanding til København.
New Orleans-tilkøbspakke:
New Orleans-tilkøbspakke inkluderer:
DATO
Rejseleder
Depositum pr. person
Pris
Den amerikanske borgerkrig: 1. – 11. juni 2025
DATO:
Den amerikanske borgerkrig: 1. – 11. juni 2025
Rejseleder:
Depositum pr. person:
Pris:
Martin Cleemann Rasmussen er cand.mag. i russisk og historie med speciale i krigshistorie. Martin er medlem af Dansk Militærhistorisk Kommission og tilknyttet Hærens Officersskole og Forsvarsakademiet og DIS som ekstern lektor og underviser. Martin har igennem mange år arbejdet med Den Amerikanske Borgerkrig, med krigens baggrund, med taktik på perioden og med betydningen af krigen for det amerikanske samfund. Martin har også afholdt foredrag og krigsspil for både officerer og offentligheden med Den Amerikanske Borgerkrig som tema.
Martin har været tilknyttet Cultours siden 2004. Han er en medrivende foredragsholder og underviser
Han har været rejseleder på utallige rejser med militærhistorie og været militærhistorisk foredragsholder – bl.a. med temaer om Den Amerikanske Borgerkrig, De Slesvigske Krige, D-dag, Italien, krigen på Østfronten og meget mere.
Militærhistorisk katalog
Læs det fulde militærhistoriske katalog online eller download
Bestil kataloget
Få tilsendt det fulde militærhistoriske katalog med post eller på mail
DATO
Rejseleder
Depositum pr. person
Pris
Den amerikanske borgerkrig: 1. – 11. juni 2025
DATO:
Den amerikanske borgerkrig: 1. – 11. juni 2025
Rejseleder:
Depositum pr. person:
Pris:
Når I ved bestilling indtaster jeres kreditkort, autoriserer I, at vi har mulighed for at hæve depositum med det samme, og restbeløb 2 måneder inden afrejsedag.
Dette vil også fremgå af ordrebekræftelse.
Det er generelt ikke noget problem at få en anden hjemrejse dato og blive længere på stedet. Det skal dog aftales ved tilmelding til rejsen. Det kan som regel ikke lade sig gøre at rejse ud før gruppen. Ændret hjemrejse medfører en mindre merbetaling. Kontakt os og hør mere på telefon 86 10 86 05 eller via mail rejser@cultours.dk
Søg efter rejser, arrangementer, guides, bøger, rejseledere og meget mere
Tilmeld dig nyhedsbrevet, få spændende fortællinger og gode tilbud om rejser og arrangementer.
Telefonerne er åbne:
Mandag-fredag kl. 10:00-14:00
REJSER & ARRANGEMENTER