Den finske vinterkrig

Poul Grooss om Den Finske Vinterkrig og Leningrads Belejring

Denne militærhistoriske rejse vil bringe deltagerne til de steder rundt om Den finske Bugt, hvor nogle af de mest kendte kampe fandt sted fra 1939-1944. Danskere var engageret som frivillige i kampene i Finland og som Waffen SS-frivillige i de hårde kampe ved Narva.

Vi skal se nogle af stederne, hvor der blev kæmpet, vi skal se, hvad der er tilbage af forsvarsværker i terrænet. Vi skal også se nogle af de mange museer og mindesmærker, der holder mindet om kampene levende.

Vi tager afsted på et tidspunkt, hvor vejret stadig er tåleligt, og hvor myggene ikke længere generer. Vi kører turen med bus, så vi får lejlighed til at opleve landskaberne og stederne, og således at der kan fortælles og introduceres til stederne i bussen, inden vi når frem.

Helsinki

Helsinki eller Helsingfors er hovedstaden i det unge Finland, som blev et selvstændigt land i 1917 efter den russiske revolution, en selvstændighed der allerede kort efter det tyske overfald på Polen d. 1. september 1939 blev brug for at forsvare, og da russerne d. 30. november 1939 efter længere tids kuldsejlede territoriale forhandlinger med Finland bombede den finske hovedstad, var det starten på en indædt kamp mod den store nabo mod øst. En heroisk finsk kamp der kom til at koste i tusindvis af utrænede russiske soldater livet i kampen mod den talmæssigt særdeles underlegne og dårligt udrustede finske hær. De russiske tab var langt over 100.000, mens godt 20.000 finske soldater mistede livet.

Sveaborg

I havet bare en kilometer ud for Helsingfors ligger Sveaborg. En lille ø på godt 2 km² hvor svenskerne i 1748 påbegyndte bygningen af en fæstning, som skulle beskytte Finlands grænser mod øst. Ved afslutningen af den svensk-russiske krig omkring 1808 mistede Sverige hele det finske territorium, som blev omdannet til et storfyrstendømme med den russiske zar som storfyrste.

Da Napoleonskrigene sluttede, syntes man, at det var synd for Sverige, at landet havde mistet Finland, så det fik i stedet overdraget Norge. Finland forblev på russiske hænder i 110 år. Den lille interessante ø er fyldt med fine museer, der er massive forter, kaserner og sygehus til soldaterne, og det er muligt at komme ind i en ubåd fra 2. Verdenskrig. Sveaborg er siden 1991 på UNESCOS liste over verdensarv.

Blandt de kæmpende var også en bataljon danske finlandsfrivillige på omkring 1000 mand, selv om de først nåede frem da kampene sluttede d. 13. marts, og i den finske hovedstad besøger du blandt mange andre spændende ting også det museum, der opbevarer denne bataljons danske fane, som normalt er udstillet.

Mannerheim

Carl Gustav Emil Mannerheim blev født i en svensk-finsk adelsfamilie i 1867. Det var småt med penge i familien, og den unge Carl Gustav valgte at gå i russisk militærtjeneste, hvor han tjente som kavaleriofficer i 30 år og blev udnævnt til generalløjtnant. Efter den russiske revolution i 1917 vendte Mannerheim hjem til sit fødeland og var op gennem årene derefter tæt på beslutningerne i det nye Finland. Da Vinterkrigen brød ud i 1939 blev han øverstkommanderende for den meget mangelfuldt udrustede finske hær, som han ledede til flere sejre over sin talstærkt meget overlegne russiske modpart.

Du står ved en del af den forsvarslinje der – stadig intakt – på imponerende vis strækker sig kilometer efter kilometer gennem landskabet, og som er opkaldt efter ham: Mannerheimlinjen!

Skt. Petersborg

”Så blev det min fødselsdag. I dag fylder jeg 17 år. Jeg ligger i sengen med feber og skriver. Aka er gået ud for at lede efter noget olie, gryn eller makaroni. Måske kommer hun tomhændet tilbage. Men jeg er glad alligevel, i morges gav Aka mig mine 125 gram brød.”

”Vi bliver svagere for hver dag, der går. Mor og jeg forsøger at bruge så lidt energi som muligt, vi sidder og ligger mest.”

”I går kom mor glad og oplivet tilbage. Tante Sasja havde givet hende en smagsprøve på noget sylte, som var lavet af den allerfineste snedkerlim, og hun gav hende også en plade af den lim, så vi kunne prøve det.”

”I går morges døde mor. Nu er jeg alene.”

Citat: ”Lena Muhkinas dagbog”.

Skt. Petersborg blev grundlagt at Zar Peter 1. den Store i 1703. I et sumpet område i Nevaflodens delta – nyligt erobret fra svenskerne – lod han opføre Peter-Paul-fæstningen. Efterfølgende blev adel og handel flyttet dertil, og den derved skabte by gjort til Ruslands hovedstad allerede i 1712. I 1917 var Skt. Petersborg skueplads for de store opstande, Februarrevolutionen og Oktoberrevolutionen, mod zarvældet og bolsjevikkernes magtovertagelse. Sin status som hovedstad måtte byen afstå til Moskva i 1918.

22. juni 1941 brød Hitler den ikkeangrebspagt han havde indgået med Stalin i 1939 og overskred den sovjetiske grænse med overvældende styrke. Operation Barbarossa var i gang. Den velsmurte tyske krigsmaskine rullede frem og erobrede område efter område. Allerede i begyndelsen af september var tropperne fremme ved Leningrad, og en ny taktik blev taget i anvendelse: Ikke total ødelæggelse, men belejring og udsultning. Belejringen kom til at vare 871 dage. Ingen ved hvor mange, der døde i byen, tallet svinger mellem 700.000 og 1,5 millioner.

Narva

Narva blev grundlagt i middelalderen og har op gennem tiden været under indflydelse af såvel tyskere som svenskere og russere – og måske danskere.

Et Narvia omtales som en dansk by i 1200-tallet. Byen, der blev helt ødelagt under 2. Verdenskrig, har nu omkring 60.000 indbyggere. Blandt de tyske tropper, som kæmpede ved Narva i 1944, var nogle af de danske frivillige i 24. SS Pansergrenaderregiment Danmark. Af de omkring 1200 danskere der deltog, faldt næsten halvdelen.

Tallin

Estlands hovedstad med omkring 500.000 indbyggere ligger ca. 200 km fra Narva. Byen der er kendt allerede i 1100-tallet, blev i 1219 erobret af Valdemar Sejr, og dens gamle bydel er med sine mange smukke gamle huse en del af UNESCOS verdensarv.

Læs vores rejseleders kommentar til rejsen “Den Finske Vinterkrig”

Baseret på rejsen “Den Finske Vinterkrig 19. sep – 27. sep 2018”

Bussen afgår tidligt om morgenen fra Jylland, og efter opsamling i Københavnsområdet tager vi færgen til Sverige ved Helsingør. Imens vi kører tværs over Sverige gennemgås samtlige dansk-svenske krige. I Stockholm kører vi direkte til Finlandsfærgen, som bringer os til Turku/Åbo næste morgen.

Herfra kører vi mod Hankö, hvor vi dels besøger et finsk krigsmuseum, dels besøger de finske forsvarsanlæg, som skulle holde de 27.000 sovjetiske soldater baseret på Hankö efter Vinterkrigen i ro. Efter et kort frokostophold i Ekenäs tager vi til Porkkala, hvor vi ser et museum for den sovjetiske besættelse af halvøen fra 1944. Den skulle have varet i 50 år, men blev ophævet i 1956. De to næste nætter tilbringes i Helsinki. Vi besøger kirkegården, hvor marskal Mannerheim og mange af Finlands heltemodige soldater ligger begravet. På en byrundtur til fods besøger vi domkirken, og vi ser den russiske kirke og præsidentpaladset udefra. Om eftermiddagen sejler vi ud til Sveaborg, en fæstning som blev angrebet af den britiske og den franske flåde under Krimkrigen.

Fra Helsinki kører vi mod den russiske grænse, hvor grænsepassagen i sig selv er en oplevelse. I Vyborg (Viipuri) henter vi en lokal guide, som viser os rundt i de finske forsvarsinstallationer tværs over Det karelske Næs, ”Mannerheimlinjen”. Herfra til Sankt Petersborg, som vi når om aftenen. I de næste dage vil vi besøge belejringsmuseet, bymuseet, artillerimuseet, sejrsmonumentet og fæstningen på Hareøen. Desuden vil vi køre rundt i byens centrum for at se de vigtigste bygninger, herunder Vinterpaladset, Peter-Paul-kirken og Blodskirken. På Piskarevskoye-kirkegården lægger vi blomster ved massegravene og hører blandt andet om den lille Tanjas dagbog fra belejringen. Syd for byen besøger vi slotsparken ved den lille by Pusjkin og hører om de tyske krigsforbrydelser mod civilbefolkningen der. På vejen ser vi Pulkovo-højdedragene, hvor fontlinjen er markeret. Den ene dag spiser vi frokost på Hotel Astoria, som er et af byens fornemste. Her havde Hitler planlagt, at sejrsbanketten skulle afholdes inden Leningrads ødelæggelse.

Fra den smukke by Sankt Petersborg kører vi mod den estiske grænse. Fra Estland kigger vi over på den russiske fæstning Ivangorod på østsiden af Narva-floden, og vi går en tur rundt på Hermann-fæstningen på vestsiden. Vi besøger den tyske krigskirkegård fra 1944 i Narva og ser på det tyske forsvar af byen i 1944. På vej vestover besøger vi først stedet for en mislykket sovjetisk landgang i 1944 ved Meereküla, og derefter besøger vi området 20 km vest for Narva, ved ”De blå Bjerge”, hvor tre karakteristiske højdedrag i et ellers fladt landskab dominerer terrænet. Her deltog hvervede danske SS-frivillige i kampene mod de angribende sovjetiske styrker i sommeren 1944, og inden for synsvidde af højene faldt 25.000 – 35.000 sovjetiske soldater i juli og august 1944. Skyttegravene og skyttehullerne er særdeles synlige. Vi besøger et lokalt estisk militærmuseum her ved ”Børnehjemshøjen”. De to øvrige højdedrag er ”Grenaderhøjen” og ”Højde 69”. Om eftermiddagen når vi Tallinn, hvor vi både får mulighed for en byvandring og lidt tid på egen hånd, inden vi kører ombord i båden til Stockholm. Herfra videre med bus mod Københavnsområdet og videre mod Jylland.