Polen 1939 – 45: 13. – 20. september 2026
3.000 kr.
13.885 kr.
- Danske ekspertrejseledere
- ***** på Trustpilot
- Anno 1988
- Danske ekspertrejseledere
- ***** på Trustpilot
REJS MED EKSPERTERNE
På denne rejse får du små glimt af den store historie.
DATO
Rejseleder
Depositum pr. person
Pris
Polen 1939 – 45: 13. – 20. september 2026
DATO:
Polen 1939 – 45: 13. – 20. september 2026
Rejseleder:
Depositum pr. person:
Pris:
Fra krigens største bunkeranlæg ”Riese” og området, hvor Guldtoget (måske) er. Auschwitz og Krakow, Generalguvernementets hovedstad og Hans Franks residens, Schindlers fabrik, museer og Ostwall, tyskernes forsvarslinje mod Polen bygget samtidigt med Siegfriedlinjen mod Frankrig.
På denne rejse ser du, hvor magten var centreret i den del af Polen, der i årene 1939 – 44 blev kaldt Generalguvernementet, og som ikke blev direkte indlemmet i det tyske rige efter Hitlers overfald på landet d. 1. september 1939.
I samarbejdet med Sovjetunionen blev landet efter Den Røde Hærs invasion af landet d. 17. september samme år delt mellem de to magter, og en ny grænse blev trukket. Generalguvernementet bestod i 1939 – 41 af områderne Krakow, Warszawa, Lublin og Radom, og da Hitler i 1941 gik ind i Sovjetunionen, blev det udvidet med Galizien. ”Hovedstaden” i området blev Krakow. Det er et kig tilbage til et af de allersorteste kapitler i 2. Verdenskrig.
Dag 1: Afrejse.
Dag 2: Gådefulde Fürstenstein. Riese-anlægget i Sudeterbjergene. Tunneler og underjordiske haller.
Dag 3: KZ-lejren Gross Rosen, Radiostationen Gleiwitz, hvor krigen startede.
Dag 4: Besøg i koncentrationslejrene Auschwitz og Birkenau. Schindlers fabrik.
Dag 5: Krakows kongeslot, Hans Franks residens, det jødiske kvarter.
Dag 6: KZ-lejren Plaszow. Oscar Schindlers fabrik. Tid til egne oplevelser i Krakow.
Dag 7: Oder-Warthe-Bogen. Besøg i de underjordiske anlæg. Bunkere og ”dragetænder”.
Dag 8: Hjemrejse.
Tidlig afgang i busser fra hhv. Aalborg og København kl. 4.00. Opsamling undervejs langs motorvejen mellem Aalborg og Kolding og mellem København og Kolding. Der findes en oversigt over de specifikke opsamlingssteder med ca tider på www.cultours.dk/opsamlingssteder De præcise tidspunkter oplyses i afrejsebrevet ca 10 dage før afgang. Busserne mødes ved Rasteplads Hylkedal Vest kl. ca, 7.00. Der er opsamlingsmuligheder langs motorvejen hele vejen til grænsen.
Gennem Tyskland til vores overnatningshotel i Sudeterne.
Umiddelbart inden byen Breslau (i dag Wroclav) blev indesluttet af russerne i februar 1945, forlod et pansertog byen. Ifølge beretninger indeholdt toget, blandt mange andre ting, byens bankers guldbeholdninger. Efter at toget forlod byen med kurs mod Dresden, forsvandt det. Siden er der med jævne mellemrum dukket historier op om, at nu var ”guldtoget” fundet, men først i 2015 kom der troværdige oplysninger om det. To mænd hævdede, at de vidste, hvor toget befandt sig. Siden er der foretaget undersøgelser, men fundet er omgærdet med betydeligt hemmelighedskræmmeri, så der er ikke fremkommet meget konkret. Dog er det oplyst, at toget skulle befinde sig i Sudeterbjerge syd for Breslau i det område, hvor vi har overnattet. Vi besøger slottet Ksiaz, der oprindeligt hed Fürstenstein. Det var i slutningen af krigen under ombygning. Ud over store underjordiske anlæg blev selve slottets indre forstærket med mere end 2-meter-tyk, armeret beton og forsynet med forbindelsesgange mellem de underjordiske anlæg. Stort set alle arkiver om slottets ombygning er forsvundet, derfor er det uklart, hvad formålet med ombygningen var. Skulle det være et bombesikkert tilflugtssted for Adolf Hitler og hans nærmeste medarbejdere? Skulle dele af nazistyrets administration flyttes hertil? Skulle det være hovedkvarter for det tyske militær? Ingen kan med sikkerhed sige, hvad formålet var. Vi besøger slottet og ser den ufærdige ombygning, de tilgængelige dele af de underjordiske anlæg og de rum i slottet, der angiveligt var beregnet for Adolf Hitlers beboelse.
Syd for Fürstenstein i Sudeterbjergene findes Riese-anlægget. Vi besøger et af de tilgængelige steder, der kun udgør en lille del af det enorme underjordiske anlæg. Vi tager til området i Sudeterbjergene, hvor ”guldtoget” skulle være skjult. Det er ikke sandsynligt, at vi finder det, men vi besøger det område, hvor nazisterne var i gang med at etablere deres største underjordiske anlæg, ”Riese”. Der blev arbejdet 6 forskellige steder samtidig, og områderne skulle forbindes med jernbanetunneler, således at det hele kom til at udgøre et flere kvadratkilometer stort underjordisk anlæg, formentligt også forbundet med Fürstenstein-slottet 25 kilometer væk. Stort set alle arkiver om Riese er forsvundet, og der findes formentlig flere underjordiske anlæg, end dem, der er kendt i dag. Det er i dette område, ”guldtoget” angiveligt skulle findes. Vi besøger to af de underjordiske anlæg og ser tunnelerne og de underjordiske haller. Da arkiver og planer som nævnt ikke er bevaret, er formålet med det store anlæg uklart. Det mest sandsynlige er, at det skulle rumme produktionsanlæg for nogle af nazisternes avancerede våben, muligvis også forsøgs-, udviklings- og afprøvningsfaciliteter for nye våben. Der går vedvarende rygter om udviklingen af en atombombe, da der i området findes uranminer. Vi besøger også en mærkelig konstruktion, der består af en cirkel af buer i armeret beton. Den skulle angiveligt være anvendt til forsøg som en antityngdekraftmaskine. ”Die Glocke”, som den kaldes, har en vis lighed med de såkaldte flyvende tallerkner. Der er i området rigeligt, der kan sætte fantasien i gang, selvom vi ikke finder ”guldtoget”.
Det var Organization Todt, der stod for arbejdet med ”Riese”. Under dette arbejde i Sudeterbjergene havde man hovedkvarter på herregården Jedlinka, nu omdannet til hotel. Vi forsøger – hvis det er muligt – at overnatte på dette hotel midt i al mystikken.
Vi ser lidt mere på området. Vi besøger kz-lejren Gross Rosen, hvorfra 1000-vis af arbejderne på Risese-projektet kom. Vi kører mod øst og får den dramatiske fortælling om og på det sted, 2. Verdenskrig egentlig startede: i radiostationen i Gleiwitz den 1. september 1939.
Herfra videre til vort hotel nær Auschwitz.
Vi begynder i koncentrationslejren Auschwitz om morgenen, hvor der er færrest besøgende. Vi ser først den oprindelige lejr med udstillinger og forklaringer, en oplevelse der kan virke meget stærkt på nogle besøgende. Vi giver os god tid, og der er også mulighed for at gå rundt på egen hånd. Herfra kører vi til Birkenau, den del af lejren hvor jødeudryddelserne fandt sted.
Selvom kun få bygninger og barakker er tilbage på området, er omfanget af lejren tydelig. Gaskamrene er sprængt, men resterne er let genkendelige. Ud over rundvisningen bliver der også her lejlighed til at gå rundt på egen hånd. Efter besøget kører vi til Krakow, hvor vi skal bo i tre nætter. inden vi kører til hotellet besøger vi museet, der er indrettet i Schindlers fabrik, og vi ser det sted, hvor kz-lejren, der husede fangerne på fabrikken, lå.
Idag skal vi på byrundtur til fods i Krakov med vores dygtige polske lokalguide. Vi besøger bl. a byens gamle kongeslot, hvor den tyske statholder i Generalguvernementet, Hans Frank, boede. Vi går en tur gennem det gamle kvarter, og vi besøger også det jødiske kvarter.
Rundturen slutter midt på eftermiddagen, og herefter er aftenen på egen hånd.
Vi besøger stedet, hvor kz-lejren Plaszow lå, det var herfra, arbejderne på Schindlers fabrik kom. Vi fortsætter til Oscar Schindlers fabrik, hvor 1200 jøder reddede livet takket være ejeren. Fabrikken er nu museum.
Derefter på egen hånd i Krakow. Eftermiddagen fri til besøg i Krakow.
Vi forlader Krakow og kører vestpå gennem Polen. Vi besøger et af de mest velbevarede steder på Oder-Warthe-Bogen, en del af Ostwall, forsvarsanlægget mod Polen. Vi kommer ned i de underjordiske anlæg og besøger en over 10 kilometer lang forbindelsestunnel. Vi ser også andre bunkere og anlæg, bl.a. ”dragetænder”, betonklodser, der skulle hindre kampvogne i at komme frem. Stedet er kun lidt besøgt, og nogle af tingene skal man lede efter i terrænet. I nærheden af stedet er den kaserne, der rummede både de tyske og senere de russiske soldater. Vi kører herfra til vores overnatningshotel sidste nat i Polen.
Vi forlader hotellet og kører gennem Tyskland. Mens vi fortsætter mod grænsen resumerer og afrunder rejselederen turens oplevelser.
Vi regner med at være i Aarhus kl. 18.30 og i København og Aalborg ca. kl. 20.00.
Tilkøbsmuligheder:
ANDRE MILITÆRHISTORISKE REJSER
DATO
Rejseleder
Depositum pr. person
Pris
Polen 1939 – 45: 13. – 20. september 2026
DATO:
Polen 1939 – 45: 13. – 20. september 2026
Rejseleder:
Depositum pr. person:
Pris:
Torsten Granov er direktør og grundlægger af rejsebureauet Cultours. Han er cand.mag. i fransk og historie og har bl.a. undervist i fransk historie på Århus Universitet. Torsten har rejst over hele verden og ledet utallige rejser til nære og fjerne egne af kloden.
Torsten har boet i Provence i flere perioder og har gennem årene opbygget et stort netværk af lokale kontakter. Deltagerne i rejserne til Provence kan således få oplevelser, som kun få besøgende har mulighed for. Desuden er Torsten Granov forfatter til bøger om provençalsk mad og ikke mindst trøfler. Han har i mange år beskæftiget sig med trøfler, som entusiast, foredragsholder og som forfatter til “En bog om trøfler”. Torsten er desuden medlem af det franske trøffelbroderskab “Confrerie de la Truffe Noire et de la Gastronomie”.
Torsten har f.eks. også besøgt Vietnam mange gange og har et indgående kendskab til Vietnams historie, samfund og kultur. Han har samarbejdet med Det vietnamesiske Kulturministerium, og han er formand for Hués venner i Danmark. Torsten Granov har besøgt militærhistoriske steder og installationer over det meste af verden. Han har især bekæftiget sig indgående med Normandiet og Invasionskysten, herunder invasionshistorien, og er forfatter til bogen “D-Dag, optakten, dramaet og efterspillet”.
Den tyske by Breslau, i landets østlige del, blev i februar 1945 omringet af de fremrykkende russiske styrker. Umiddelbart inden omringningen blev effektiv, blev de lokale bankers guldbeholdninger indsamlet og bragt ombord på et tog på hovedbanegården i Breslau. Muligvis var der flere værdifulde genstande ombord i toget, men hvad der var på toget ud over guld, ved man kun ifølge rygter.
Toget forlod banegården i Breslau med kurs mod Dresden, men nåede aldrig frem, og siden har der været spekuleret på, hvor det blev af – det forsvandt.
Efter 2. Verdenskrig opstod der flere gange rygter om, at et tog med guld var blevet fundet et sted i bjergene syd for Breslau. Ifølge rygterne skulle guldtoget befinde sig i en tunnel, hvis indgang var blevet skjult, inden russerne kom.
Det viste sig altid, at rygterne ikke var sande, eller også var guldtoget blevet fundet, og nogen havde stjålet indholdet. I hvert fald blev der aldrig fundet spor af toget. Men er det overhovedet sandsynligt, at der har eksisteret et ”guldtog”, og hvordan kan man skjule et helt tog?
Når der stadig dukker rygter op om toget, skyldes det, at i området findes forudsætninger for at skjule et tog. Området er et stort, gammelt bjergrigt mineområde, hvor der var talrige jernbanespor og mange broer og tunneller.
Grupper af lokale er stadig i gang med at undersøge de over 200 tunneller i området, selv om fleste spor i dag er fjernet. Man kan dog stadig besøge mange af dem, selv om adgangen er ofte vanskelig eller skjult med stenskred forårsaget af sprængning, da tyskerne flygtede, inden russerne nåede frem.
Nogle af de mest spændende tunneller, som vi besøger på vor rejse, stammer fra tyskernes Projekt Riese. Projekt Rise var det største underjordiske projekt, som blev påbegyndt i Nazityskland.
I 1943, da bombekrigen for alvor ramte Tyskland, blev der i november påbegyndt et kæmpemæssigt net af underjordiske anlæg i bjergene syd for Breslau. Der blev arbejdet samtidigt på i hvert fald seks, muligvis flere, forskellige steder.
Det færdige anlæg skulle være forbundet med underjordiske tunneller, hvori der kunne køre jernbanetog. En af tunnellerne var planlagt til at være 20 kilometer lang og forbinde området med slottet Fürstenstein. Det underjordiske område i Projekt Rise er beregnet til at være på 20 kvadratkilometer.
I april 1944 blev projektet overtaget af Organisation Todt, der stod for de største byggeprojekter i Nazityskland: Motorvejene, gigantbyggerierne i Nürnberg til de store årlige partidage, de militære kaserner, militære og civile bunkeranlæg, forsvarslinjerne Siegfried og Ostwall og Atlanterhavsvolden.
Projekt Riese krævede både ingeniører, planlæggere og almindelig arbejdskraft. Der var tusindvis af arbejdere i gang med projektet. Mange af dem var koncentrationslejrfanger fra den nærmeste kz-lejr, Gross-Rosen.
Der var i området 3 udelejre og talrige mindre lejre med fanger fra Gross-Rosen og jøder fra Auschwitz. Der var italienske og russiske krigsfanger og tvangsarbejdere fra Polen og Ukraine. De mere specialiserede arbejdere kom fra både Tyskland, Italien, Ukraine og Tjekkiet. Det totale antal arbejdere på Rieseprojektet var, da der var flest, ca. 28.000, heraf ca. 13.000 fanger.
Slottet Fürstenstein var en slags udgangspunkt for projektet. Det blev ombygget med det, der formodes at være en bolig til Adolf Hitler. Der blev lavet store betonforstærkninger af slottets gamle rum, udgravet underjordiske rum og anlagt trapper og elevatorer som forbindelse til de underjordiske dele.
Både slottet Fürstenstein og kz-lejren Gross-Rosen kan i dag besøges og indgår i Cultours´ rejse Polen 1939-45. Ligesom de efterladte tunneller fra arbejdet med Projekt Riese.
Mange steder i de nærliggende bjerge findes rester af bygninger og store tunnelanlæg, som vi også besøger, men hvad var formålet med det enorme projekt ?
Hvad var formålet med det store projekt? Det er et af 2.Verdenskrigs store uløste mysterier. Hvor utroligt det end lyder, ved man det ikke, hvad formålet var med Riese. Der findes ingen bevaret beskrivelse af projektet, ingen arbejdstegninger, ingen beretninger om arbejdet fra de ansvarlige. Ingen arkiver, ingen regninger, arbejdssedler, beskrivelser eller lignende. Der findes nogle få referencer til arbejdet, men de er få og ikke særligt informative.
Rustningsminister m.m. Albert Speer nævner i sine erindringer, at han var utilfreds med, at 28.000 arbejdere i 1944 knoklede på et førerhovedkvarter, arbejdere, der var hårdt brug for andre steder i landet, og at der blev brugt store beløb på projektet.
Hitlers adjudant, Nicolas von Bülow, nævner i sine erindringer, at der var kritik af de store ressourcer, der blev brugt til projektet, som han i løbet af 1944 besøgte to gange, men uden tro på, at projektet nogensinde ville blive færdigt. Han forsøgte at få Albert Speer til at påvirke Hitler til at opgive det, men Speer fortalte, at der var umuligt.
Det lyder utroligt, at et så stort projekt ikke har efterladt sig flere skriftlige spor. Allerede i byggeperioden var projektet dog omgivet af stor hemmelighed. Nogle mener, at formålet var at indrette et sted, hvor Hitler kunne opholde sig, og hvorfra Tyskland kunne regeres – selv under fjendernes bombekampagner.
Andre mener, at formålet var at forske i de nye hemmelige våben eller at fremstille nye våben. Der har været spekulationer om tyngdekraftophævende flyvende fartøjer, kaldet ”Die Glocke”, og om udvikling af en atombombe, da der er uranminer i området. Hvis ikke de efterladte spor var så omfattende og uforklarlige, kunne man tro, at det hele var fri fantasi.
Når man ikke ved noget, skyldes det både bevidst ødelæggelse af materiale og resultatet af bombeangrebenes omfattende ødelæggelse af arkiver. Men andre vigtige faktorer har også betydning: Mange af arbejderne på projektet bestod af kz-fanger med meget høj dødelighed, og Gross-Rosen-lejren blev tømt for fanger, inden russerne erobrede den.
Mange af medarbejderne på projektet var flygtet, og inden det skete, havde de ødelagt dokumenter og maskiner. Mange af tunnellerne blev saboterede og indgangsvejene sprængt. I slutningen af krigen flygtede store dele af den tyske lokalbefolkning, og efter russernes og polakkernes ankomst blev stort set alle resterende tyskere fordrevet fra området. Der var derfor meget få øjenvidner, der under krigen havde været i området. Få kunne berette om, hvad der var foregået. Hele området blev overtaget af den russiske hær 1945, og russerne formente alle andre, også polakkerne, adgang til området i over et år. Da polakkerne igen fik lov til at komme ind i området i 1946, var alt, hvad der var brugbart, maskiner, arkiver eller dokumenter, der måtte have været, fjernet eller ødelagt.
Som skrevet ovenfor er det flere gange efter krigen blevet hævdet, at nogen havde fundet Guldtoget. Men indtil videre har ingen set spor af det.
I 2015 offentliggjorde bystyret i den nærliggende by Waldbrycz, at personer havde henvendt til dem, efter at de havde lokaliseret toget. De ville afsløre stedet overfor myndighederne mod en findeløn på 10% af værdien af fundet. Det skabte sensation, og de polske offentlige myndigheder fik udleveret materiale, som de foreviste historikere, der udtalte, at det så ud, som det kunne være det forsvundne Guldtog.
Der blev sendt udsendelser og indslag fra fjernsyn, og der blev skrevet talrige artikler i aviser og tidskrifter over hele verden, også Danmarks Radio fulgte sagen. Men der kom der ikke flere oplysninger, og sagen døde ud. Formentligt var det igen falsk alarm.
For nyligt kom Guldtoget igen i medierne. I artikler i engelsk presse, bl.a. i Daily Mail, blev der nu igen fortalt om Guldtoget. Historien var igen, at toget var fundet, og bystyret i Waldrzych gik igen i gang med at se på sagen.
Kommer der yderligere oplysninger i sagen, vil jeg fortælle om det her, og deltagere i rejsen til Polen 1939-45 vil selv besøge området, hvor Guldtoget skulle befinde sig.
Ud over Fürstenstein og to af Rieses tunneller besøger vi et sted med nogle store betonbuer, som står i en kreds rundt om en stor betonflade. Hvad der er, eller har været, ved ingen, men nogle hævder, at det var opført til forsøg med ”Die Glocke”.
Da jeg for en del år side besøgte området for første gang, og blev ledsaget af lokale beboere og historikere for at komme tættere på området, hvor Guldtoget (måske) findes, besøgte vi også en ruin af en gammel herregård, der var blevet ødelagt under 2. Verdenskrig. Det var her ledelsen af projekt Rise havde haft hovedkvarter. Bygningerne var overgroet med træer og buske, men enkelte søjler og vinduesrammer fandtes stadigvæk. Af udelejren fra kz-lejren Gross-Rosen var der intet spor.
Jeg besøgte i de følgende år stedet og så, hvordan bygningerne gradvis blev genopbygget. Først blev hovedbygningen restaureret, og der blev indrettet et mindre museum, som nu er lukket. Næste gang jeg kom, var man i gang med at restaurere flere store bygninger, og planen var, at stedet skulle indrettes til hotel. Nu er alle bygninger restaureret, og der er et udmærket 4-stjernet hotel. Vi skal bo på hotellet på rejsens anden nat. Den sidste store ladebygning, der blev restaureret, huser nu et lokalt ølbryggeri med mulighed for ølsmagning og spisning. Den aften, vi overnatter på hotellet, spiser vi i restauranten og smager de lokale øl.
Generalguvernementet Polen var navnet på den del af Polen, som ikke blev annekteret af enten Tyskland eller Sovjetunionen i 1939. 2. Verdenskrigs mest kendte og dystre minde herfra er koncentrationslejren Auschwitz, som er et af hovedmålene for rejsen.
Vi skal bo i den gamle kongeby Krakow, hvor vi besøger generalguvernøren Hans Franks residens, kongeslottet, hvorfra han styrede generalguvernementet med hård hånd. Det skulle omformes til et tysk område under herrefolkets ledelse. Hans Frank var en loyal, ultranazistisk jurist, der havde ført mange retssager for partiet siden 20-erne. Han blev dømt til døden og hængt i Nürnberg. Vi skal også besøge Schindlers fabrik, hvor mange af de jøder, han frelste fra udryddelse, arbejdede, og hvor der i dag er museum. Historien om ejeren Oscar Schindler var baggrunden for Steven Spielbergs film, “Schindlers List”. Vi besøger også det tidligere jødiske kvarter.
På vejen til Auschwitz besøger vi et af de uforklarlige steder, nazisterne efterlod sig: Slottet Fürstenstein, der var under ombygning til en form for kæmpestort beskyttelsesrum med underjordiske bunkere. Stort set alle arkiver om slottet under 2. Verdenskrig er forsvundet. Der gættes på, at det skulle være Hitlers hovedkvarter eller den tyske regerings og Görings tilflugtssted eller måske et hemmeligt forskningscenter. Vi besøger slottets mystiske indre og kan selv gætte videre. Også arkiverne om det store 25 kvadratkilometer store tunnel- og bunkerområde, der var under konstruktion i krigens sidste år, er forsvundet. Stedet hedder Riese, og det enorme underjordiske anlæg skulle formentlig rumme store dele af den tyske våbenproduktion. Seks store områder forbundet med underjordiske jernbanetunneller skulle bringe rustningsproduktionen udenfor bombemaskinernes rækkevidde. Anlægget blev aldrig færdigbygget, og et besøg i det får virkelig fantasien i gang.
Et af de mørkeste og mest kendte minder fra 2. Verdenskrig er koncentrationslejren Auschwitz, som er et af hovedmålene for rejsen. Vi tilbringer en hel dag i Auschwitz og får lejlighed til at besøge både den oprindelige lejr og Birkenau, hvor masseudryddelsen af jøderne fandt sted. Det er et urovækkende sted, men et nødvendigt sted at besøge, hvis man vil prøve at fatte det ufattelige: Omfanget og karakteren af folkemordet på jøderne og andre, som nazisterne opfattede som fjender. En af de utrolige ting er, at kommandantens hus stadig ligger intakt umiddelbart udenfor indhegningen. Her boede Rudolf Höss med familie og børn, mens han passede sit arbejde. Efter krigen blev Höss stillet for en domstol og dømt til døden. I fængslet skrev han sine erindringer, hvor han ikke giver udtryk for noget samvittighedsnag over de myrderier, han havde ansvaret for. Vi ser stedet, hvor han blev hængt i den oprindelige lejr.
Vi besøger også Ostwall eller Warthe-Bogen. Et forsvarsanlæg, der blev anlagt i Tyskland i 30-erne langs den daværende østgrænse mod Polen. Forsvarslinjen var, som Siegfriedlinjen i vest, beregnet til at forsvare Tyskland mod angreb fra naboerne. Vi besøger et sted, hvor en mere end ti kilometer lang tunnel forbinder en række kanon- og observationsposter. Forsvarslinjen blev opgivet allerede i 1938 som overflødig. Nu skulle man ikke forsvare, men angribe. Vi skal overnatte på den kaserne, hvor mange af soldaterne, der var stationeret ved Østvolden, boede. Den er nu omdannet til et 3-stjernet hotel. Forsvarsanlæggene er ikke nemme at finde, men vi har allieret os med lokale guider, der viser rundt.
Da jeg første gang besøgte stederne, blev jeg meget fascineret af alt det, der var at se, og det forbavsede mig, at der var så få, der besøgte nogle af disse meget seværdige spor fra krigen.
Med venlig hilsen og på gensyn
Torsten Granov
Rejseleder, cand.mag. og direktør
Når I ved bestilling indtaster jeres kreditkort, autoriserer I, at vi har mulighed for at hæve depositum med det samme, og restbeløb 2 måneder inden afrejsedag.
Dette vil også fremgå af ordrebekræftelse.
– Kan man reservere plads i bussen?
– Nej, men vi skifter plads undervejs, så alle sidder både forrest og bagerst i bussen på såvel udrejse som hjemrejse.
– Kan man være sikker på at komme til at sidde sammen?
– Ja selvfølgelig! Rejselederen sørger for, at du sidder sammen med dem, du har booket rejsen med. Også selvom I ikke stiger på bussen samme sted.
– Hvor mange pladser er der i bussen?
Der er ca. 50 pladser i den bus vi kører i og vi bruger som regel højst 44 af dem.
Se alle opsamlingssteder med kort her
Læs det militærhistoriske og kulturrejse katalog online eller download
Bestil kataloget
Få tilsendt det fulde rejsekatalog med post eller på mail
“KRIGENS SIDSTE ÅR” er fortalt af Cultours´ erfarne rejseledere og anerkendte militærhistorikere, Torsten Granov, Niels Vistisen, Poul Grooss og Martin Cleemann Rasmussen,
I Cultours lod vi i 75-året for D-dag en helt særlig artikelserie, Krigens Sidste År, følge de vestlige allierede, fra de satte foden på det europæiske kontinents jord i vest, og de sovjetiske styrker, fra de begyndte at rulle frem fra øst, samtidig med at vi holdt øje med, hvad der foregik i Stillehavet.
Den populære føljeton udkom både i bogform og online. Se nedenfor og læs mere om Polen i “Krigens Sidste År“ online, eller køb bogen i vores webshop.
DATO
Rejseleder
Depositum pr. person
Pris
Polen 1939 – 45: 13. – 20. september 2026
DATO:
Polen 1939 – 45: 13. – 20. september 2026
Rejseleder:
Depositum pr. person:
Pris:
